Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
7. juli. 2022

Corona-bonus i sigte: De europæiske banker kan tjene milliarder på de stigende renter

“Vi har tjent tykt på det her”. Mens almindelige mennesker bliver presset af inflation, står de store europæiske banker til at score kassen på rentestigninger som følge af inflation. Forklaringen kan findes i store fordelagtige lån givet af Den Europæiske Centralbank under pandemien.

Der er udsigt til gevinster i milliardklassen for de europæiske banker. Illustration: Getty / Solidaritet.

Mens krisen kradser for almindelige europæere, og for manges vedkommende tvinger dem til at vælge mellem at betale varmeregningen eller fylde benzintanken op, kan man finde de helt store smil frem på de europæiske bankers direktionsgange. Her er der nemlig udsigt til en ekstra gevinst i milliardklassen.

Forklaringen er simpel: Bankerne har lånt billioner af euro til negative renter under coronapandemien. Nu hæver den Europæiske Centralbank (ECB) imidlertid renten for første gang i 11 år, i et forsøg på at tøjle den kraftigt voksende inflation. Det betyder kæmpe profit for bankerne, der har gemt en stor del af pengene i deres bankbokse. Her har de trukket negative renter – og dermed givet bankerne en ekstra indtægt, der er finansieret af de europæiske skatteydere.

Money for nothing

Bankerne har optaget de fordelagtige lån gennem såkaldte Targeted longer-term refinancing operations (TLTRO). De er ifølge Centralbankens hjemmeside tiltænkt at “give bankerne langsigtet funding, der kan gøre det attraktivt at udlåne penge til realøkonomien”. Den største og tredje af TLTRO-lånerunderne blev gennemført i juni 2020. I løbet af TLTRO III optog 742 europæiske banker lån til en negativ rente på mellem 0,5 – 1 % for mere end 9.700.000.000.000 kroner. På det tidspunkt var corona-pandemien på sit højeste, og udsigterne for de globale finansmarkeder var dystre. Samme måned meddelte Verdensbanken, at Covid-19-pandemien var på vej til at kaste verden ud i den værste recession siden Anden Verdenskrig.

“Den her aftale har været rigtig indbringende for os. Men det er svært for bankerne at juble for højlydt over det.”

Kriseudsigterne er nu afblæst – i hvert fald for bankerne, der kan se frem til en sand guldregn ovenpå nyheden. Ifølge en opgørelse i Financial Times, har bankerne brugt omkring 5,6 billioner kr. af de store lån på at tilbagebetale tidligere optagede lån, mens de resterende 4,1 billioner kr. er blevet investeret i statslige obligationer. Allerede her kan bankerne have scoret kassen, da afkastet på obligationer er langt højere end den negative rente – alene fordi obligationer ikke giver et negativt afkast. De penge kan på den baggrund beskrives som money for nothing – en garanteret investering for de europæiske banker.

Der er dog endnu bedre nyt for de europæiske banker: TLTRO-lånene skal nemlig først tilbagebetales i juni 2023. Det skaber et råderum, der potentielt kan give bankerne en profitmargen på 0,6 procent, viser en opgørelse fra det amerikanske investeringsfirma Morgan Stanley. Tal fra Financial Times viser, at bankerne på den baggrund står til at tjene op til 178.000.000.000 kroner på baggrund af rentestigningen, fordi det giver dem muligheden for at investere de negativt forrentede penge i udlån med en positiv rente.

Danske banker med i begrænset omfang

At gaveregnen over bankerne ikke nødvendigvis falder i god jord hos alle, lader bankerne til selv at være fuldt bevidste om. “Den her aftale har været rigtig indbringende for os. Men det er svært for bankerne at juble for højlydt over det – som bank har du ikke lyst til at sige, at pandemien har været en god forretning”, siger en CFO for en unavngiven europæisk bank til Financial Times. Om det også er den generelle oplevelse for de danske banker, at pandemien har været en god forretning for sektoren, ønsker Niels Arne Dam, der er cheføkonom i interesseorganisationen Finans Danmark, ikke at kommentere på.

Selv om Danmark står uden for euro-samarbejdet, står flere danske banker også til at skumme fløden på TLTRO-fidusen. Danske Bank oplyser til Solidaritet, at man har lånt ca. 33,5 milliarder kroner gennem ordningen, som er blevet brugt i bankens finske udlåns-afdeling. Beløbet tilsvarer en fjerdedel af bankens samlede udlånsaktiviteter i Finland, der årligt er 130 milliarder. I det større billede udgør det finske marked 7 procent af bankens samlede udlån på 1.800 milliarder kr. Ud fra Morgan Stanleys beregningsmodel kan det derfor betyde en ekstra gevinst til Danske Bank på 201 millioner kroner.

Også Nordea har taget del i Centralbankens låneordning. I en mailkorrespondance med Solidaritet oplyser virksomhedens kommunikationsafdeling, at man har lånt samlet 90 milliarder kr. gennem TLTRO III-programmet. Ud fra Morgan Stanleys model betyder det en gevinst på op til 540 millioner kr. Nordea understreger dog over for Solidaritet, at banken “ikke laver prognoser for hverken finansiering eller nettorenteindtægter.”

De danske bankers mulige profitter blegner dog til sammenligning med fx Deutsche Bank, der har lånt 332 milliarder kr. gennem TLTRO-ordningen. Banken står ifølge Morgan Stanley til at tjene 3,7 milliarder kr. på de negativt forrentede lån fra Centralbanken. Det beløb svarer til 15 procent af bankens samlede overskud før skat.

Solidaritet har kontaktet Den Europæiske Centralbank for at få et samlet tal over danske bankers involvering i de fordelagtige TLTRO-lån. Centralbankens presseafdeling oplyser imidlertid, at man har en politik om ikke at oplyse, hvor mange penge de enkelte banker har lånt til negativ rente. ECB kan dog bekræfte, at flere danske banker har været involveret i lånene.

Mens krisen kradser for mange europæere, og ifølge nogle målinger påvirker 40 % af kontinentets indbyggere, er der altså grund til stor glæde på bankernes direktionsgange. Som den irske økonom Michael Roberts tørt konstaterer om nyheden: “Det er da godt at vide, nogen har haft gavn af pandemien.”


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere