Migrantarbejdere i USA's sydlige stater er blandt de særligt udsatte grupper under coronakrisen. Den amerikanske stat har foreløbigt reageret ved at sætte mere militær og grænsepoliti ind. Fotograf: Bob Nichols
5 min. læsetid

Øjeblikkets rasende coronavirus rammer hele befolkningen. Alligevel trues landbrugets migrantarbejdere mere af Covid-19 smitte end andre, forklarer bondeorganisationen Via Campesina.

Oversat af Anne Lange


Af Via Campesina

Den aktuelle Covid-19 pandemi er en reel trussel for alle mennesker. Vi kan ikke lukke øjnene for dødsfald, smitte, karantæne, ‘social distancering’, mangel på dagligvarer i hjemmet, spekulation i og hamstring af mad, eller skolelukninger, udgangsforbud, utilstrækkelige reaktioner fra regeringer og sundhedsmyndigheder, ligegyldighed over for de mest marginaliserede mennesker og miljøers leveforhold – samtidig med stigende usikkerhed og ulighed. Det er ikke acceptabelt. Vi er fanget i en livskrise, der påvirker os alle – det er tid til at handle.

La Via Campesina – ‘Bøndernes Sti’

· Bondeorganisation med 182 medlemsorganisationer fra 81 forskellige lande. Er med over 200.000.000 medlemmer en af verdens største sociale bevægelser

· Kæmper blandt andet for madsuverænitet, klimaretfærdighed og kvinders ret til selvbestemmelse

· Læs mere på bevægelsens hjemmeside her

+

Der er imidlertid dele af befolkningen, som står i en skrøbeligere situation, og påvirkes mere af truslen om Covid19 smitte end andre. Det gælder ubeskyttede, fattige migranter, der ikke bare mangler adgang til sundhedsprogrammer og medicin, uden nok penge eller sundhedsforsikring. De spreder også nemmere infektionen til deres familier og landdistrikter, fordi de lever i frygt på kanten af samfundet, og ikke får eller kan søge behandling, hvis de bliver syge i USA.

Skærpet politijagt og militærstyrker

Som om truslen om at blive syg og måske dø af coronavirus ikke var nok, har krisen i USA også medført et skærpet, nationalt sikkerhedssystem – med øget politiforfølgelse, mere kontrol og militærstyrker indsat mod indvandrer- og grænse-områder.

Staten, der skulle skærme folket med sikkerhed og ro, har skabt sociale splittelser og en stemning af frygt ved at håndtere den aktuelle krise som en krigsstrategi.

I stedet for hurtigt at mobilisere indsatser mod Covid-19 krisen, har den amerikanske stat valgt at kontrollere befolkningen autoritært, at begrænse menneskerettighederne, stramme udlændingepolitikken på halvmilitær facon, lukke grænserne og begrænse menneskers fri bevægelighed.

Landbrugets migrantarbejdere modsætter sig især denne krigsstrategi, da de konstant skal bevæge sig over grænsen for at arbejde og støtte deres familier.

I El Paso, Texas, har militæret og told- og grænseværnet støttet af lokalt og statsligt politi gennemført militære sikkerhedsøvelser – for at øve sig i at bruge magt til at tilbageholde mennesker. De har også lukket internationale broer fuldstændigt mindst tre gange i de seneste par uger. I de tilfælde har mange arbejdere været forhindret i at krydse grænsen for at arbejde i markerne – og frygten for, at grænsen lukkes helt, har slået rod.

Under coronakrisen har den amerikanske stat valgt at udvide ‘CBP’ – Customs and Border Patrol, og har blandt andet gennemført militære sikkerhedsøvelser i El Paso, Texas, for at forberede sig på at tilbageholde flere mennesker under epidemien. Fotograf: Josh Denmark

Uden arbejde i dag – ingen mad til deres familie i morgen

At begrænse arbejdernes frie bevægelighed øger deres fattigdom, fordi de er daglejere. Hvis de ikke arbejder i dag, har de ikke mad til deres familier i morgen.

Titusinder af landbrugsarbejdere i det sydlige New Mexico, og amterne El Paso og Hudspeth på Texas-siden, har så lave lønninger – at de ligger under fattigdomsgrænsen, der er sat af den samme føderale regering. Så derfor har de ikke adgang til medicin eller sundhedsydelser. De fleste når ikke op på at få ret til de billigste sygeforsikringer – og de bruger sjældent de offentlige sundhedsklinikker, selv ikke ved alvorlig sygdom.

Den nye, undertrykkende militarisering af grænserne – kombineret med den ekstreme fattigdom de lider under – gør migrantgruppen til de mest udsatte i disse måneders krise.

Risikabelt at søge lægehjælp

Selv hvis de bliver inficeret med coronavirus, vil de færreste søge lægehjælp. Og fanget i det dilemma vil mange sandsynligvis foretrække at vende tilbage til deres eget land. Det skaber endnu mere komplekse risici. Hvis en arbejder vender hjem med coronavirus, kan han smitte sin familie og hele landsbyen.

Endelig skal landarbejdernes frygt og sårbarhed i denne forfærdelige krise ses i lyset af, at de allerede er stigmatiseret. – For det er ret sandsynligt, at de på en af deres Mexico-rejser, grundet sundhed og sikkerhed vil blive nogle af de første, som bliver tilbageholdt, sat i karantæne, eller renset i kemikalier for at stoppe smitten. Det er sket før, i et mørkt kapitel i historien, da de mexicanske ’bracero’-landarbejdere midt i 1950erne kom til USA for at arbejde, og blev overhældt med det kræftfremkaldende kemikalie DDT, for at de ikke skulle ‘inficere’ den nordamerikanske befolkning.

Denne coronakrise rammer landarbejderne meget hårdt. I den befolkningsgruppe findes der både kvinder, børn og folk, som lider under ekstrem fattigdom. Den gruppe bør være i centrum for indsatsen og kampen mod corona-pandemien. At tilsidesætte eller opgive dem helt – vil kun forværre den fare, der lige nu truer menneskeheden.

Oprindeligt bragt på Via Campesina: Several members of La Via Campesina highlight the vulnerability of peasants and workers


Via Campesina er en global sammenslutning af bondebevægelser, der kæmper for rettigheder i det globale syd.