”Danmarksrekord i overskud” – et spin der markerer kapitalismens sejrsgang

Onsdag d. 9. februar var de fleste danske medier ellevilde. Det var en helt fantastisk dag. Hvorfor? Fordi Mærsk har slået Danmarksrekorden i overskud (!). 117 milliarder kroner. Overskrifter som ”Drømmeår for Mærsk”, og Mærsk opnår Danmarkshistoriens største overskud prægede mediebilledet. Flere af de store medier havde det som ’Breaking News’, og for de flestes vedkommende blev Ritzau-telegrammet og selskabets egen pressemeddelelse citeret ret ukritisk.

Danmarksrekord i overskud! Smag lige på det. En guldmedalje til dem der er bedst til at tage overpriser for deres ting. Som om det er et OL i Beijing og en vidunderpræstation at få overskud. Som om det er en god ting, at forbrugerne betaler mere for deres varer, og som om, at det er en god ting at arbejderne ikke får større del i et eventuelt provenu. Og som om det er godt, der bliver sejlet flere ting rundt på verdenshavene. Et højt overskud betyder egentlig bare, at forbrugerne betaler for meget for det, som de får, og arbejderne får for lidt for det som de producerer.

“Der har dog også været lidt kritik. Erhvervsmediet Finans sammenlignede Mærsks resultat med Apples og Googles overskud på henholdsvis 618 milliarder og 496 milliarder – underforstået at Mærsk egentlig burde være lidt flove over deres, i den sammenhæng, ”lave” overskud. “

Naiv som jeg er, så troede jeg, at de mange prisstigninger – som vi de seneste måneder har hørt så meget om – i høj grad skyldes flaskehalsproblemer, manglende kapacitet i verdens havne, højere energipriser, og deraf følgende højere fragtpriser. Men det gør det så ikke. Til gengæld kan denne fortælling retfærdiggøre, at firmaer som Mærsk tager (endnu) højere priser for at fragte varer. En fortælling de tilsyneladende udnytter til fulde. Måske er fortællingerne ikke ren fiktion, men at udfordringerne fører til højere forbrugspriser, skyldes først og fremmest, at der er virksomheder som tjener for meget på det som de laver.

Der har dog også været lidt kritik. Erhvervsmediet Finans sammenlignede Mærsks resultat med Apples og Googles overskud på henholdsvis 618 milliarder og 496 milliarder – underforstået at Mærsk egentlig burde være lidt flove over deres, i den sammenhæng, ”lave” overskud.  Af de store medier er det nærmest kun Berlingske, som har forholdt sig rigtigt kritisk til historien. Dog ikke en kritik om det høje overskud, men om at der ikke bliver betalt mere i skat af det. Vi plejer ikke at takke Berlingske for så meget, men her vil jeg gerne rette en tak til journalist Lasse Friis, der fremhæver netop denne pointe. Mærsk betaler nemlig ikke virksomhedsskat, men den såkaldte tonnageskat. Den blev indført i 2001 for at fastholde rederierne i Danmark. Det betyder, at Mærsk kun betaler omkring 4 % af årets overskud i skat. Som Henning Hyllested, fra Enhedslisten siger i artiklen: ”Det er helt urimeligt med statsstøtte til et rederierhverv, som tjener så mange penge. De unddrager at betale til fælleskassen.« Denne pointe rejser spørgsmålet – hvorfor vi overhovedet har en interesse i at fastholde virksomheder som Mærsk i Danmark, når de nu ikke rigtig vil bidrage til fællesskabet?

Den lovlige skatteunddragelse er naturligvis et kæmpe problem, men det store problem handler om noget andet. Det handler om de fortællinger, der har banet vejen for overskuddet. Det handler om, at der måske slet ikke findes reelle flaskehalsproblemer og lignende, som bruges til at argumentere for de stigende priser. Måske findes der kun fortællinger herom. Fortællinger, som netop kan booste priserne. Fortællinger, som gør det dyrere for arbejderne og forbrugerne og bedre for aktionærerne. Og selv hvis problemerne er reelle nok, så tjener virksomheder som Mærsk alt for meget på at de findes, og regningen efterlades så til for høje priser for den almindelige forbruger. Det er arbejderne som laver overskuddet, forbrugerne som betaler for det, og aktionærerne (og selvfølgelig topledelsen) som skummer fløden.

Når Mærsk (og Apple og Google for den sags skyld) får et stort overskud, bør vi ikke fejre det. Vi burde faktisk demonstrere imod det. Demonstrationer der handler om, at vi, forbrugerne, og arbejdere, betaler for deres gevinster. Men det er ikke mange protester man hører. Desværre har kapitalismen vundet så meget indpas, at deres bugnende profitter i en krisetid er blevet helt legitime, ja nærmest en indforstået del af vores verdensforståelse. Naturlig, men naturstridig. Allestedsnærværende, men fjern. Menneskeafhængig, men inhuman og ulighedsskabende. Det skal vi selvfølgelig lave om på. NU.