Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. september. 2023

Dansk politik har brug for et parti til venstre for Enhedslisten

Vi har brug for et nyt venstrefløjsparti med en sammenhængende og bred samfundsanalyse i Danmark til venstre for Enhedslisten. Et nyt rødt parti i helt klassisk forstand – ikke udbrydere af Alternativet eller enkeltsagspartier. Et nyt venstrefløjsparti er måske nødvendigt, for at venstrefløjen får den styrke og gennemslagskraft, der skal til for at modstå eroderingen af velfærdssamfundet

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Venstrefløjen – altså SF og Enhedslisten – har i de sidste par årtier været et anker med en lang kæde spændt fast om benet på Socialdemokratiet. Partiernes politik har bestået i at overbyde Socialdemokratiet i traditionel socialdemokratisk politik, og dermed true dem på deres vælgere og magt. På gode dage også på socialdemokraternes selvforståelse.

Med den såkaldte midterregering har Socialdemokratiet nu viklet sig fri af ankerets kæde. Hvad skal venstrefløjen så gøre nu?

Venstrefløjen har ikke fornyet sig

Ser man bort fra det selvudnævnte farveløse parti Alternativet, har nytænkningen i de politiske partier udelukkende fundet sted på højrefløjen i løbet af de sidste 15 år. Nye Borgerlige og Liberal Alliance har en økonomisk liberal grænsende til neoliberal fordelingspolitik, som ligger langt fra flertallet af borgernes i Danmarks ønskede politik. De fik i alt 11,6 procent af stemmerne ved sidste valg. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti fik i alt 13,5 procent af stemmerne.

Det kan virke bizart, at nybruddene i de politiske partier primært er sket på den politiske højrefløj. Det er bizart, når man tænker på de problemer, samfundet og verden står overfor. Man kan huske på, at det er et verdensomspændende fænomen, at kapitalen koncentrerer sig på færre og færre hænder. Det medfører problemer for de gennemsnitlige borgeres demokratiske indflydelse.

Også i Danmark har der været eksempler på, at penge blive omsat til politisk indflydelse og konkret politik uden fællesskabsnyttige perspektiver eller hensyn.

Det politiske koordinatsystem

Jeg har haft svært ved forstå, hvordan en håbets akse – som Pelle Dragsted har talt om – fungerer. Men jeg ved, hvordan koordinatsystemer fungerer. I et koordinatsystem er hvert et punkt angivet relativt til midten i punktet (0,0).

Man plejer at sætte partierne i et koordinatsystem med værdipolitikken på den ene akse og fordelingspolitikken på den anden akse. I politik rykker punktet i midten sig dog, så koordinatsystemet følger med, fordi der ikke er en fast definition af midten.

Partierne har en tendens til at følge med koordinatsystemet, og det gør sig i høj grad gældende for den nuværende regering. Bruger vi en lidt ældre definition af midten i dansk politik, klumper de tre regeringspartier sig dog sammen et pænt stykke til højre i det gamle koordinatsystem.

Der er dog noget mærkværdigt. Hvor det i sin tid var meget klart, da der skete en generel højredrejning i værdipolitikken i Danmark, har befolkningen ikke ønsket højredrejningen i fordelingspolitikken.

De fleste vælgere i Danmark er stadig rimeligt venstreorienterede, hvad angår deres ønskede samfundsmodel. Jeg tror, at store dele af befolkningen fejlagtigt tager for givet, at centrumpartierne har i sinde at varetage deres ønske om, at vi skal opretholde vores samfundsmodel, bare med lidt justeringer lidt til venstre eller højre. Sådan plejede det at være i Danmark. Men sådan er det ikke længere.

Den udbredte tillid til de gamle partier, kombineret med hele det politiske spektrums ryk til højre, er det største problem for venstrefløjen og dansk politik.

Udsigterne i dansk politik og Danmark er ikke gode. Det mest sandsynlige scenarie lige nu er, at SMV-regeringen får held med at etablere sig som fornuftens og nødvendighedens akse. De vil få held med at erodere den danske samfundsmodel over de næste 7 år.

Det næstmest sandsynlige er, at Moderaterne ser mod højrefløjen efter næste folketingsvalg, for at fortsætte afviklingen af den danske samfundsmodel. Hvis der altså findes et punkt, hvor Socialdemokratiet ikke kan være med længere.

Er den nuværende strategi på venstrefløjen tilstrækkelig?

Venstrefløjens opgave er derfor ikke kun at holde regeringen og Socialdemokraterne ansvarlige, men at blive større og mere indflydelsesrige end højrefløjen, der er uden for regeringen. Det ser ud til, at Enhedslisten har indset det, når der meldes ud, at Enhedslisten skal blive et bredt favnende, folkeligt parti – men hvordan har Enhedslisten tænkt sig at overbevise ’folket’ om at stemme på sig?

Indtil videre har Enhedslisten pillet de mest komplicerede visioner for den internationale politik ud af deres politik for at koncentrere sig om indenrigspolitikken. Det giver god mening, men det har ikke indtil videre givet vælgere.

Den nye politiske ordfører Pelle Dragsted koncentrerer sig mere om samfundet i sin kommunikation, og det er godt. Men der er intet banebrydende ved Enhedslisten, som kan gøre dem til det viljestærke folkelige parti, de ikke er, men som venstrefløjen har brug for.

Det er ikke så mærkeligt, at den økonomiske indenrigspolitik stadig er den samme hos Enhedslisten, fordi den politik er god og gavnlig. De fleste mennesker i Danmark kan se sig selv i det meste, hvis de forholder sig direkte til de konkrete politiske forslag, Enhedslisten kommer med.

Problemet er bare, at det politiske spektrums ryk til højre ikke giver venstrefløjens politik chancen for at blive set som repræsentativ for størstedelen af befolkningen, selvom den er det.

I meningsmålingerne siden valget får Nye Borgerlige og Liberal Alliance nu hhv. 2,9 og 12,9 procent af vælgerne. Enhedslisten og SF står til hhv. 6,9 og 12,5 procent. Regeringens utilfredse vælgere rykker i lige så høj grad til Liberal Alliance som til SF.

Klassebevidstheden der blev væk

Jeg tror ikke, at de vælgere, der forlader Socialdemokratiet lige nu, har undersøgt og sammenlignet SF og Enhedslistens politik med Socialdemokratiets. Jeg tror, vælgerne mærker, at noget er galt. Folk vælger partier og stemmer med maven.  Det er nemlig ikke let at forstå, hvordan økonomisk politik hænger sammen.

Før i tiden havde de fleste politikere og borgere ideologiske briller på, der hjalp dem med at navigere det politiske landskab. Klassebevidsthed og socialistisk ideologi ville gøre det til en automatreaktion at være skeptisk over for ideen om, at skattelettelser til de rige skulle gavne en. Uanset om det var en socialdemokrat, der sagde det.

Jeg tror desværre ikke, at Enhedslisten og SF alene kan genoplive klassebevidstheden hos vælgerne. Og det haster.

Når man bevæger sig i blinde, går man nødigt hen til kanten

Venstrefløjens største problem lige nu er, at den reelt kun udgøres af SF og Enhedslisten, som ofte kaldes for et yderfløjsparti. Samtidig består venstrefløjens økonomiske politik i at insistere på traditionel socialdemokratisk økonomisk politik.

Enhedslistens position på det, der i dag er den yderste venstrefløj, er en barriere i sig selv. De fleste mennesker ser nemlig først og fremmest på afsenderens position, når de forholder sig til politiske budskaber.

Desuden er kanten af det politiske koordinatsystem, hvor Enhedslisten står og SF næsten står, ikke instinktivt et godt sted at gå hen. For når man bevæger sig i blinde, skal man nødigt gå helt ud til kanten.

I stedet kan man forsøge at ændre selve det politiske spektrum, så Enhedslisten og SF ikke længere står så tæt på kanten. Det kan man gøre ved at skabe et nyt parti til venstre for Enhedslisten. Ligesom højrefløjen gennem nye partier har formået at flytte deres afgrund længere og længere mod højre.

Tror venstrefløjen virkelig, at der er utallige nuancer af blå, men kun to eller tre nuancer af rød hos de danske vælgere? I 2023?

Om skribenten

Hamda Dol

Hamda Dol

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER