Danskerne takker nej til aktiesparekonto

Foreløbig er der blevet oprettet under 5 % af det forventede antal ‘aktiesparekonti’. Regeringen har afvist en planlagt forhøjelse af loftet for indskud på kontoen, mens SF og Alternativet mener, at den lave interesse bør give anledning til at afskaffe ordningen. Dansk Aktionærforening mener, at et højere loft kan skabe »en investeringskultur for de mange«.

Af Kim Kristensen

Det lød nærmest, som om den daværende VLAK-regering ad bagvejen ville indføre Socialdemokratiets og fagbevægelsens forslag fra 1970’erne om overskudsdeling (OD). En såkaldt ‘aktiesparekonto’ ville ikke blot »styrke aktiekulturen« i Danmark… ved at gøre det nemmere og mere tillokkende at investere i aktier. Ejerskabet af de danske virksomheder skulle »bredes ud, så flere danskere får andel i den velstand, der skabes i selskaberne«. – I bemærkningerne til lovforslaget lød skønnet, at op mod 900.000 ville benytte sig af muligheden.

Men ifølge et notat fra skatteminister Morten Bødskov (S) til Folketingets skatteudvalg er status i dag, at der kun er oprettet 34.656 aktiesparekonti i løbet af 2019. Og heraf er langt de fleste konti netop blevet oprettet i januar 2019, hvorefter interessen har været faldende. I september blev der tilmed ophævet flere konti end der blev oprettet! Den tendens er dog vendt for oktober, hvor der igen har været et positivt antal nettooprettelser i første halvdel af måneden.

Kompromis om 50.000 kr.

Aktiesparekontoen er en særlig konto i et pengeinstitut, hvor man kan placere op mod 50.000 kroner i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Fordelen er, at afkastet bliver beskattet med en fast sats på 17 procent – mod 27 eller 42 procent, hvis man investerer uden for kontoen.

Men der er delte meninger om, hvor fordelagtig ordningen egentlig er. Beskatningen sker nemlig efter det såkaldte ‘lagerprincip’ på en aktiesparekonto. Hvor man på almindelige investeringer først betaler skat af fortjenesten, når aktieandele sælges, skal man efter aktiesparekontoens lagerprincip betale skat af værdistigningen hvert år – uanset om gevinsten er realiseret.

Aftalen om aktiesparekontoen var en del af den erhvervsaftale, som den daværende VLAK-regering indgik med De Radikale og Dansk Folkeparti i 2017. Under forhandlingerne ønskede regeringspartierne at sætte loftet over aktiesparekontoen på 500.000 kroner, men Dansk Folkeparti stod fast på, at loftet skulle være på 50.000 kroner. Som et kompromis blev partierne enige om hvert år at tage stilling til at hæve loftet med 50.000 kroner – indtil loftet i 2022 skulle ramme 200.000 kroner.

Selv om Socialdemokratiet også stemte for forslaget om aktiesparekontoen – mens Enhedslisten, Alternativet og SF stemte imod – har det nuværende S-regeringsparti dog fra starten været modstander af idéen om at hæve loftet fra de nuværende 50.000 kroner – af frygt for, at det vil »medføre en øget social skævhed«. Årsag: Den typiske lønmodtager vil ikke være i besiddelse af frie midler i den størrelsesorden.

En analyse fra AE-Rådet har da også tidligere vist, at den rigeste procent i gennemsnit ejer aktier for tre millioner kroner, mens de øvrige 10 procent rigeste ejer aktier for 170.000 kroner. Den resterende del af befolkningen ejer i gennemsnit blot aktier for 20.000 kroner.

»Det ligner en mulighed for ad bagvejen at kunne give en skattelettelse til de mest velstående danskere – ved at der åbnes op for en forhøjelse af loftet,« som Socialdemokratiet skrev i betænkningen til lovforslaget. 

Topskatteydere

Regeringen budgetterer da heller ikke i sit finanslovforslag for 2020 med at hæve loftet til 100.000 kroner – tværtimod. Ved at bibeholde loftet på 50.000 kroner, ventes der indtægter for 60 millioner kr. næste år og 140 millioner kroner fra 2022 og frem.

Ifølge skatteministerens analyse er det dog for tidligt at sige, om det primært er topskatteydere, der har benyttet ordningen, fordi skattemyndighederne først modtager første indberetning fra bankerne om ordningen i januar 2020.

De foreløbige tal fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark afslører dog, at der den 1. maj var indskudt 832 millioner kroner, hvoraf 52 procent var oprettet med det maksimale indskud. I gennemsnit var der indskudt 32.000 kroner pr. aktiesparekonto.

»De modtagne oplysninger viser, at langt størstedelen af de personer, der har oprettet en aktiesparekonto, har investeret i værdipapirer i forvejen,« skriver Morten Bødskov. »Halvdelen af opsparerne har udnyttet loftet, mens gennemsnitsindskuddet udgør ca. 12.500 kr. for de opsparere, der ikke har udnyttet loftet fuldt ud. Det har ikke været muligt at få valide oplysninger om, i hvilket omfang der er investeret i danske aktier, ligesom Finans Danmark ikke har haft grundlag for at udtale sig om opsparernes geografiske fordeling eller indkomstforhold. Det er således eksempelvis ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt det primært er topskatteydere, der har benyttet ordningen«.

»900.000 har nok altid været lidt højt«.

De Radikale har under de igangværende forhandlinger om finanslovsforslaget anbefalet at hæve loftet som planlagt fra 50.000 kroner op til 100.000, hvilket SF og Enhedslisten – ligesom Socialdemokratiet – afviser.

»SF har hele tiden været imod aktiesparekontoen og især imod den borgerlige regerings model, der gav de største skattesænkninger til de bedst stillede,« siger partiets skatteordfører, Carl Valentin i dag. »Nu viser det sig tilmed, at idéen ikke er slået an. Vi støtter derfor regeringens ønske om ikke at forhøje grænsen for indskud på en aktiesparekonto – og vi ville ikke have spor imod, at ordningen blev afskaffet helt«.

Alternativets skatteordfører, Susanne Zimmer, er enig: »Vi stemte imod aktiesparekonti, og vi er imod at hæve loftet med 50.000 kr. Vi var imod aktiesparekonti, fordi disse aktier beskattes lempeligere end andre aktier«.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) direktør Lars Andersen understreger skatteministerens notat, at der ikke er grund til at hæve loftet til 100.000 kroner. »Dels fordi den ikke er særligt brugt, og dels fordi man endnu ikke har viden om, hvem der bruger ordningen – og om den ”bare” bliver brugt til at flytte fri skattepligtig opsparing til skattesubsidieret opsparing«.

Direktør i Dansk Aktionærforening, Mikael Bak beklager, at flere ikke har oprettet en aktiesparekonto. Foreningen, som er en forbrugerpolitisk interesseorganisation, har pt. 13.500 medlemmer.

»Det skulle jo gerne være med til at skabe en investeringskultur for de mange,« siger direktøren. »Vores holdning er, at aktieinvesteringer netop ikke skal være for de rige – så på den måde har ordningen ikke indfriet ambitionerne. Hvis du spørger mig, så har målet om 900.000 nok altid været lidt højt. Men hvis vi ser på for eksempel Sverige, så er der et potentiale i at få flere mennesker til at investere i aktier. I øjeblikket betaler vi jo – med gebyrer og andet – negative renter for pengene som står i banken, hvilket kun bankerne bliver rige af. Derfor tror – og håber – vi også, at det ville hjælpe at flytte loftet fra de nuværende 50.000 kroner og til i første omgang 100.000. I dag er skattefordelen ved en aktiesparekonto ikke ret stor – en hævelse af loftet vil skabe fornyet opmærksomhed om ordningen og få flere bankrådgivere til at tage den mere alvorligt«.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.