Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
12. november. 2021

Debat: COP er død. Længe leve bevægelserne!

COP-topmøderne er en organisering af de globale kapitalistiske planer for intensivering af udbytning. De legitimerer en proces, der på én og samme tid er imod os og imod planeten. Derfor bliver de nødt til nu at være døde for bevægelserne, skriver den portugisiske aktivist João Camargo.

Foto: Christine Vassaux Noe – CVN Photography

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Årets COP var lige så skuffende som det foregående. At man inkluderede ordene ‘fossile brændsler’ i den endelige erklæring lader til at være det eneste “fremskridt” i forhold til tidligere. Det er meningsløst. Hvad der til gengæld er overvældende meningsfyldt er bekendtgørelsen om, at de to næste COP-møder vil finde sted i Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. Det kan kun betyde én ting for bevægelsen for klimaretfærdighed: Der eksisterer ingen mulig fiktion der kan fastholde idéen om, at COP-processen på nogen måde adskiller sig fra WTO eller G20.

COP’en er en organisering af de globale kapitalistiske planer for intensivering af udbytning.  Eftersom den legitimerer en proces, der på en og samme tid er imod os og imod planeten, er den nødt til at være død for os. Det var derfor Glasgow Agreement blev dannet i 2020.

Glasgow var sidste chance for COP

Bekendtgørelsen er en slet skjult grusomhed. Valget af Sharm el-Sheikh, en afsondret egyptisk turistdestination, som vært for COP27, er en spytklat på gravene til de revolutionære, som i 2011 overtog Tahrir-pladsen, afsatte Hosni Mubarak, og senere blev druknet i deres eget blod af general Sisi’s militærdiktatur. Det Arabiske Forår var en revolutionær bølge, der blev drevet af klimaforandringer, tørke, fejlslagen høst, og stigende fødevarepriser, som følge af mangel på – og kamp om – biobrændsler. Og det er dét oprørs gravplads, der blev foreslået og accepteret som mødested for COP27.

“Hvis de historiske erfaringer ikke var tilstrækkelige, så har vi nu fået det klart og tydeligt at vide. Glasgow var det sidste COP.”

Vi er nærmest alle sammen styret af reaktionære regeringer, der ser klimaforandringerne gennem ét af to prismer: 1) Hvordan kan man hjælpe private selskaber med at tjene penge på dem, og/eller 2) hvordan kan jeg forhindre, at de generer private selskaber. Der er regeringer, der ikke ser det på den måde, men deres magt inden for murene er næsten lige så forsvindende lille som aktivisternes og NGO’ernes.

Bekendtgørelsen af, at De Forenede Arabiske Emirater – en oliestat ledet af en kleptokratisk kongefamilie – skal afholde det efterfølgende møde, gav klimaretfærdigheds-bevægelsen dens sidste advarsel: Vi kan ikke længere lade som om, det er muligt at forhandle, øve indflydelse eller holde folk til ansvar. Selv de symbolske protester, der finder sted inden for COP’en og i modtopmøderne, er undværlige.

Bevægelsen behøver nu ikke længere prøve at overbevise sig selv om, at taktikken med at påvirke beslutningstagere, og at lægge pres på institutionerne kan bruges fremadrettet. Hvis de historiske erfaringer ikke var tilstrækkelige, så har vi nu fået det klart og tydeligt at vide. Glasgow var det sidste COP.

Frihed til at rive kapitalismen op med roden

Selvom klimabevægelsen har en historisk erfaring med, at COP er en samlende begivenhed, så må det være slut nu. Der kommer ikke til at være nogen ‘samlingspunkter’ i Sharm el-Sheikh, ingen protester og intet civilsamfund – med undtagelse af de forudsigelige marionetter, som militæret nok sætter op til at fuldende scenen.

I De Forenede Arabiske Emirater vil kvinder skulle bøje hovedet for en middelalderlig stat, der bygger på klimaforandringernes råstoffer – og som har i sinde at udvide sin produktion af fossile brændsler. Det sociale aspekt ved COP er forbi – og det er en lettelse.

“COP-processen var et sort hul for bevægelsen, der nu har lukket sig .

Klimaretfærdigheds-bevægelsen bliver nødt til at holde op med at tale ud fra den kapitalistiske dagsorden når det handler om klimaforandringerne, og at lade være med at understøtte COP-mødernes mange falske løsninger, der er blevet fremsat siden 1992. Vi har ikke tid til konstant at skulle skabe modfortællinger til klimamarkeder, klimaskatter, CO2-neutralitet og ‘offsets’. Har vi i al den tid virkelig ikke kunnet se, at det alene åbnede for nye former for udbytning, nye måder at varegøre og kolonisere os på?

Alt imens er klimaet ved at kollapse, og det eneste der virker, er dét, de altid har afvist: Et totalt stop for udvindingen af fossile brændsler. Nu har de truffet beslutningen for os. COP-processen var et sort hul for bevægelsen, der nu har lukket sig.

Det skulle vi have lært i København, da der blev spillet en falsk klagesang om, at bevægelsen var død, mens vi alle dansede i takt. Vi skulle bestemt have lært det sidste år, hvor COP blev udsat. Og vi skulle have lært det i år, hvor den igen blev udsat. Det er indbegrebet af, hvad COP kan levere: Udsættelse, udsættelse, udsættelse og inden længe fortrydelse. Udsættelsesprocessen skulle skabe konformitet – og gjorde netop dét til topkarakter. Men det er alt sammen i fortiden. Vi kan ikke længere gøre deres dagsordener og kalendere til vores egen. Vi i klimaretfærdigheds-bevægelsen må sætte vores egne dagsordener, og lægge vores egne planer. Vi har som bevægelse behov for frygtløst at diskutere vores egne styrker og programmer, i stedet for at diskutere det officielle COP og regeringernes planer. Vi er nu fri for det tunge åg, som forhindrede os i at blive dén bevægelse, som i praksis vil rive kapitalismen op med roden.

Oversat af Peter Saxtrup Nielsen for Solidaritet. Første gang bragt i Common Dreams: COP is Dead. Long live the Movement!


Om skribenten

João Camargo

João Camargo

Klimaaktivist i græsrodsbevægelsen Climáximo i Portugal og i Clima Jobs-kampagnen. Miljøingenør og forsker i klimaforandringer ved Lissabons Universitet, hvor han har skrevet Ph.d. om klimaforandringer som metanarrativ for menneskeheden. Forfatter til bøgerne Manual de Combate às Alterações Climáticas (Klimaforandringernes Kampmanual) og Portugal em Chamas - Como Resgatar as Florestas(begge 2018). Læs mere