Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
EU
8. december. 2021

Debat: Enhedslisten svigter arbejderklassen med sin EU-begejstring

EU forringer arbejdernes vilkår i hele Europa, og fører klassekrig fra toppen. Der er brug for et klart og tydeligt opgør fra Enhedslistens side, mener mangeårigt medlem af partiet.

Er Enhedslisten blevet for EU-positivt? Illustration: KLE-art / Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Ved det kommende landsmøde ønsker dele af Enhedslisten at ændre Enhedslistens EU-politik, så det bedre matcher EU-parlamentsmedlemmet Nikolaj Villumsens begejstrede udtalelser om EU, f. eks. ”Gi’ EU en chance”. På grund af denne og lignende udtalelser kan vælgerne ikke tro andet end at Enhedslisten allerede er blevet til et EU-positivt parti.

Hvis Enhedslisten skifter politik på dette vigtige område, vil det  betyde, at man overlader EU-modstanden til populistiske højreorienterede partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Det vil kaste arbejderne i armene på disse partier, fordi der ikke er andre, som vil varetage deres interesser.

Et klassespørgsmål

Hvis man ser på, hvem der har fordele af EU-medlemskabet, og hvem der ikke har, så er det i allerhøjeste grad et klassespørgsmål. Forløberen for EU var EF – og det var fortrinsvist et handelssamarbejde, som var til fordel for dem, som handler, dvs. borgerskabet. Da EF blev til EU, stemte vi i Danmark nej ved folkeafstemningen i 1992, selv om det på dét tidspunkt var maskeret som en uskyldig traktatændring.

“Hvis Enhedslisten skifter politik på dette vigtige område vil det vil betyde, at man overlader EU-modstanden til populistiske højreorienterede partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.”

Afstemningen blev ikke respekteret, så der blev i hast lavet 4 undtagelser, og aftalen blev året efter sat til afstemning igen – blev vedtaget med et lille flertal. Man kan undre sig over, at det store gamle arbejderparti, Socialdemokratiet hele tiden har været en ivrig fortaler for først EF og siden EU. Anker Jørgensen – som efterhånden var den eneste arbejder i toppen af Socialdemokratiet – var først imod, men skiftede mening.

Forringede løn-og arbejdsforhold

For den almindelige arbejder i Danmark har EU været en katastrofe. Det gik dog først for alvor galt,  da der blev åbnet op for udenlandsk arbejdskraft fra de fattige lande i Østeuropa, især Polen og Rumænien. Samtidig betød udbudsdirektivet, at entrepriser blev vundet af udenlandske firmaer, som medbragte deres egen arbejdskraft. Det skete blandt andet ved Metroarbejdet i København og Letbanen i Aarhus.

Der er også danske entreprenører, som bruger udenlandsk arbejdskraft. For eksempel er det næsten færdige ”Lighthouse” i Aarhus Ø bygget af et betonsjak, der består af 70 polske arbejdere. Tusindvis af arbejdspladser er gået tabt for danske arbejdere, som har måttet se sig udkonkurreret af arbejdere, der er villige til at arbejde for 50-70 kr. i timen eller i det mindste langt under danske arbejderes løn – og som altid bliver snydt af  mellemhandlerne. Dertil kommer, at der også er illegal arbejdskraft i Danmark, som lever under de kummerligste forhold, og som regel også bliver snydt med lønnen.

Fagbevægelsens afmagt

Det danske system med organisering af arbejdskraften, forhandlinger og overenskomster har ikke fungeret i forhold til den udenlandske arbejdskraft, og med det stigende antal udenlandske arbejdere og den nyligt indførte mindsteløn, er det måske begyndelsen til enden for fagbevægelsen.

Skal vi i Enhedslisten se stiltiende til det, eller skal vi se virkeligheden i øjnene og blive stærke modstandere af EU og kæmpe for en snarlig udtræden af EU?


Om skribenten

Kit Aastrup

Kit Aastrup

Aktivist siden slumstormer-tiden i 1972-73, og engageret i arbejdsmiljø, politiske fanger og Cuba. Har været med Præster for Fred gennem USA til Cuba. Medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.   Læs mere