Debat: Forligsbrud som stemmefisker
Hvorfor bryde ét forlig, men værne om et andet som helligt? Fordi der er stemmer i det, mener Esben Maaløe, der ser SF’s brud med folkeskole-forliget som valgflæsk.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Lige siden 2012 har SF – der jo gerne vil fremstå som behjertede – dundret imod deres egen tilvalgte tortur-reform, der siden dengang har betydet en skærpelse og intensivering af kommunal brutalitet over for vore medborgere. De har med andre ord dundret mod dét, de selv har stemt for. Bevares, mestendels når det gav medieomtale – det er klart.
Talrige gange har de nedtrådte selv indtrængende appelleret til SF: Kan I ikke lave det om?
Hver gang har svaret lydt “Vi føler med jer, men socialreformen 2012 blev indgået i forlig med en række andre partier – og forlig er ikke nemme at bryde.”
Nu skriver vi 2022, og der er virkelig snart valg. SF har med stolthed annonceret, at nu bryder de et lige så dårligt forlig – nemlig folkeskole-forliget. Så selv om forlig ikke er nemme at bryde, så kan man altså nemt bryde et forlig, når der er stemmer i det – og dermed også sagt “der er ikke stemmer i at kæmpe for de folk, vi selv har stemt ned under jorden.”
Jeg har altid været pissetræt af højrefløjens ord “Godhedsindustrien”. Så mit råd til SF må være, at hvis man vil den slags til livs, så bør man ikke tjene fede penge og angle efter stemmer ved at træde på de nederste, mens man erklærer, at man er god.