5 min. læsetid

Enhedslisten er nu blevet ‘voksenparti’ for to ungdomsorganisationer. Det blev besluttet på partiets årsmøde. Men hvordan undgår man, at de to ryger i totterne på hinanden?


Af Chris Bay

Inden jeg starter mit indlæg, vil jeg sige, at jeg var aktiv i SUF i 10 år, og jeg var på alle måder imod, at Enhedslisten anerkendte RGU med en samarbejdsaftale. Sådan skulle det som bekendt ikke gå, og et stort flertal på årsmødet stemte for Enhedslistens arbejdsplan, som indeholdt et pålæg og mandat til, at partiets hovedbestyrelse (HB) forhandler en ny samarbejdsaftale med Rød-Grøn Ungdom.

Der er nu pålagt Enhedslisten en åndssvagt svær opgave med at fordele sol og vind lige.

Der er nu pålagt Enhedslisten en åndssvagt svær opgave med at fordele sol og vind lige. Ikke bare sådan formelt – vi kan sagtens skrive os ud af problemstillingerne, det tvivler jeg ikke på – men på et grundlæggende politisk-, organisatorisk- og praktisk plan. Det vi skal blive bedre til end normalt er, at holde tungen lige i munden, når det kommer til ungdomsarbejdet.

Det kommer til at kræve, at vi inviterer begge organisationer til alt, der har noget med ungdommen at gøre, og giver dem lige muligheder. Vi skal ikke igen have historier om, at Enhedslisten har betalt for et samarbejdsprojekt med den ene organisation, uden at invitere den anden, som det skete ved et event på Christiansborg Slotsplads for nyligt.  
Og vigtigst af alt; vi skal ikke ”straffe” organisationerne, såfremt én af dem måtte fravælge et givent projekt.

‘Mor’ skal ikke have en favorit

Det kommer til at kræve, at vi genopfinder den dybe tallerken i forhold til skolevalgene, hvor begge skal eksponeres på en måde, der ikke forvirrer publikum. Det kommer til at kræve, at vores folketingsmedlemmer og andre koryfæer overvejer, hvordan de disponerer deres tid imellem organisationerne.

Og jeg tror, det kommer til at kræve, at Enhedslisten tager en mere hands-on rolle i forhold til at facilitere dele af den skoling, der tidligere har ligget i SUF, når det kommer til talentudvikling, valg og debattørtræning
– i hvert fald i begyndelsen.

Jeg synes også, at vi skal lægge op til, at RGU og SUF skal holde så mange som muligt af deres arrangementer åbne for hinanden. Dels fordi jeg virkelig er bekymret for konkurrence og lukkethed organisationerne imellem, hvor vi ender i en nedadgående spiral af mere eller mindre utilsigtede knive i ryggen på hinanden, som var det en genindspilning af “De smås krig”.

Men også fordi åbenhed er vejen til forsoning.
Netop forsoning, synes jeg, skal være vores erklærede og langsigtede mål fra Enhedslistens side. Jeg ser allerhelst, at SUF’erne og RGU’erne hurtigst muligt sætter sig ned og får stiftet noget RødGrøn-UngdomsFront, eller hvad de nu kan finde på. Dels fordi det er spild af arbejde og penge at dele ungdomsarbejdet op i 2, og dels fordi splittelsen strider imod hele tanken bag Enhedslisten.

De gamle skal give plads til de unge

Sidst, men ikke mindst: Hele processen kræver, at alle os, som er for gamle til at være ”ung med de unge”, skruer ned for retorikken – både når det kommer til bifald og misbehagsytringer.

Jeg er sikker på, at nye RGU’ere ikke nødvendigvis følte sig vildt velkomne i Enhedslisten med den stemning, der var i dele af partiet. Og jeg ved, at mange SUF’ere pludselig følte sig som om, de spillede andenviolin, da store dele af partiapparatet i Enhedslisten var super begejstrede over en ny konkurrerende organisation, uden politik, program eller andet – og som endda havde bøffet et navn, som en flok SUF’ere allerede havde udset sig. Der skulle vi som ”gamle” nok have holdt vores begejstring eller modvilje af internettet.

“Jeg ser allerhelst, at SUF’erne og RGU’erne hurtigst muligt sætter sig ned og får stiftet noget RødGrøn-Ungdomsfront, eller hvad de nu kan finde på.”

Siden RGU blev stiftet, har både SUF og RGU haft medlemsfremgang, hvilket er glædeligt. Men desværre er vi langt fra de næsten 1.600 unge socialister, vi havde for blot få år siden. Og en del af skylden skal findes i Enhedslistens noget stedmoderlige forhold til SUF, hvilket blandt andet medførte massiv miskommunikation i forhold til dobbeltmedlemsskab – der på ét år halverede medlemstallet i SUF og stækkede vores ungdomsarbejde.

Første hurdle

Så nu, kære Enhedslisten – den rød/grønne alderdomsfront – nu skal vi have tændt op under ungdommen, og have samlet de mange unge, der kan identificere sig med tidens Grønne, Feministiske, Antiracistiske og Solidariske bølger, der i disse år har vækket en stor del af ungdommen.

Første hurdle bliver selvfølgelig at få forhandlet en samarbejdsaftale med RGU, samtidigt med at man reviderer samarbejdsaftalen med SUF, da de 2 lige nu ikke er forenelige. Et andet problem er, at RGU ikke tillader dobbeltmedlemskab af SUF og RGU – hvilket betyder, at Enhedslistens henvisning til ungdomsarbejdet bliver en enten/eller situation.

Kommer vi over første hurdle inden januar, så står vi i den situation, at Enhedslisten har 2 ungdomsorganisationer under skolevalget… Hvilket er mindre end ideelt.

Der er nok at se til, og jeg glæder mig til at se, hvad HB, SUF’s ledelse og RGU’s ledelse finder ud af – i fællesskab.


Chris Bay

Sociolog og klimaaktivist bosat i Aalborg. Medlem af Enhedslisten og tidligere medlem af SUF.

Læs mere af Chris Bay