Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
23. januar. 2023

Debat: Ligestil efterlønnere med pensionister

Hvis regering og arbejdsgivere vil have flere ældre til at arbejde længere, så skal efterlønnere have samme vilkår som pensionister, mener Carsten Eilenberg.

Per Eilenberg
Det er meget vanskeligt at arbejde og være efterlønner, mener Carsten Eilenberg, derfor skal efterlønnere ligestilles med pensionister. Privatfoto.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Efterlønsordningen blev indført i slutningen af 70’erne af en regering med Anker Jørgensen som statsminister. 

Intentionen var at sikre ældre nedslidte en værdig tilbagetrækning – og give plads til flere unge på arbejdsmarkedet i en tid med stor arbejdsløshed.

Efterløn efter 53 år på arbejdsmarkedet 

Min far gik på efterløn i 1984. Han var nedslidt efter, at have arbejdet siden han var 7 år. Han startede i landbruget, hvor han var ude at tjene, som det hed dengang i 30’erne. Siden blev han fisker fra Esbjerg. 

Da han fik børn, gik han i land og blev arbejdsmand. Han kom siden på havnen som lastoptager, derefter på frysehuset, og han sluttede på slagteriet.

Han var om nogen nedslidt, da han gik på efterløn som 60-årig. Og han blev syg med kræft cirka seks måneder efter og døde som 63-årig. 

Min far nåede desværre ikke at opleve den frihed, som efterlønnen skulle give nedslidte mennesker som ham.

40 år som socialarbejder

Jeg gik selv på efterløn som 63-årig. Jeg er oprindeligt udlært som mekaniker, men stoppede – til min fars store fortrydelse – allerede dagen efter, jeg var udlært. 

Jeg har i stedet arbejdet i næsten fyrre år med mennesker. Jeg blev udlært som socialpædagog i 1983. Jeg har dog også haft afbræk, bl.a. på et slagteri.

Mit arbejdsliv har ikke været lige så hårdt fysisk som min fars.

Som socialpædagog er det mest den psykiske nedslidning, der tager på én. Jeg har arbejdet med både unge, alkoholikere, narkomaner og alle mulige andre mennesker. Jeg har også haft både døgnvagter og nattevagter og andre skæve arbejdstider. 

Efterløn kan ikke dække udgifter

Da jeg gik på efterløn, havde jeg fået lovning på et kreditforeningslån i et sommerhus, som jeg bor i hele året. Det skulle afdrages med 750 kroner om måneden – og det kunne jeg klare på en efterløn. 

Men banken ændrede vurderingen af min kreditværdighed og ændrede vilkårene, så jeg i stedet skulle af med 4.000 kroner om måneden.

Det kunne jeg ikke klare på efterlønnen – så jeg måtte igen ud på arbejdsmarkedet. 

Fandens til bureaukrati

Og her kommer pointen. Her er grunden til, at jeg fortæller denne historie. 

Jeg fik arbejde som vikar hos min tidligere arbejdsgiver. Det var både arbejdspladsen og jeg glade for – jeg skulle jo have brød på bordet. 

Men for fanden da for et bureaukrati, jeg skulle igennem: Jeg skulle nu udfylde mit efterlønskort hver måned – indtaste arbejde, timer, ferie og alt muligt andet, der skulle trækkes i efterløn.

Det gik ikke så godt, selv om jeg nogle gange brugte flere timer på det. 

Jeg blev derfor kontaktet af min A-kasse, der via oplysninger fra min arbejdsgiver havde opdaget, at der manglede timer. 

Så fik jeg ellers talt og påskrevet: Det var kriminelt og strafbart, og jeg kunne idømmes sanktioner og endda risikere fængsel for bedrageri.

Dét var ikke så godt. Men der blev rettet ind fra min side. Jeg udfyldte alle de timer, jeg skulle – og anmodede om at afsone med fodlænke i mit sommerhus, hvor jeg har både høns, katte, hund og mus. 

Det lykkedes mig at slippe for straf.

Siden er det bare blevet værre: Fra sidst i 2022 har man ikke kun skulle udfylde antal timer og arbejdssteder, men også indkomsten den enkelte dag. 

Det er bøvlet og svært – og hvis man taster forkert, vil systemet ikke godkende det. Jeg har brugt utallige timer på at udfylde de kort. 

Økonomisk til grin

Og så er der det økonomiske. For satan da. A-kassen trækker penge for alle de timer, jeg arbejder. Det er uhyre svært at gennemskue og helt vildt bøvlet.

Min ”timeløn” varierer et sted mellem 25 og 70 kroner – efter skat og fradrag i efterløn. 

Feriepenge er heller ikke noget, jeg har glæde af. Det ender også i træk i efterløn.

Jeg føler mig ydmyget og til grin. Jeg arbejder nu som chauffør og vikar til en latterlig nettoløn – ikke mindst i lyset af de fyrstelige eftervederlag og fanden og hans pumpestok, som bankdirektører og andre privilegerede sendes på pension med. 

Ligestil efterlønnere med pensionister

Jeg forstår grundlæggende ikke, hvorfor efterlønnere ikke har samme vilkår som pensionister, der gerne må tjene en pæn slat penge, før de bliver trukket i pensionen. De skal heller ikke betale for A-kasse og har mulighed for flere slags tilskud.

I stedet har skiftende regeringer udhulet efterlønsordningen igen og igen – samtidig med at de har skreget efter større arbejdsudbud, blandt andet af det “grå” guld.

Det er tvivlsomt, hvor meget arbejdsudbuddet øges ved at hæve topskatten, som den nye SVM-regering arbejder for.

I stedet vil en ligestilling af efterlønnerne med pensionister helt sikkert øge det. Og det vil samtidig forenkle efterlønnernes liv og øge livskvaliteten. 

Carsten Eilenberg er efterlønner, socialpædagog og chauffør. 


Om skribenten

Carsten Eilenberg

Carsten Eilenberg

Carsten Eilenberg er efterlønner, socialpædagog og chauffør.  Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER