Debat: Nej, danske medier. Den israelske venstrefløj støtter IKKE den nye regeringskoalition

I forløbet omkring regeringsdannelsen i Israel rapporterer de danske medier lystigt om, hvordan den højreorienterede Yair Lapid, sammen med den højreorienterede Naftali Bennett, forsøger at vælte og erstatte den højreorienterede Benjamin Netanyahu som premierminister. Deres magtovertagelse går gennem en regeringskoalition, der strækker sig fra den yderste højrefløj til den yderste venstrefløj.

Det er unægteligt en fængende overskrift. Det passer bare ikke. Tværtimod har “den yderste venstrefløj” i Israel erklæret, at de stemmer imod regeringskoalitionen, da de ikke er interesseret i et skift i personer, men i et skifte i politik.

Socialdemokratisk zionisme

Godt nok er den nye regeringskoalition vidtfavnende, men det mest venstreorienterede parti, der indgår i den, er partiet Meretz. Det er ikke den yderste venstrefløj i Israel; det er ikke engang den største venstrefløjsgruppering i Israel. Meretz er et såkaldt ‘arbejderzionistisk’ parti, der går ind for en række sociale velfærdsreformer, og for fred baseret på en to-statsløsning. Partiet ønsker grundlæggende set at fastholde Israel som en jødisk stat med stort set de nuværende grænser. I forlængelse heraf er Meretz kun delvist modstander af de israelske bosættelser, og har flere gange indgået i israelske regeringer. Skal man forsøge at sammenligne med Danmark, svarer Meretz til en kombination af højrefløjen i SF og venstrefløjen i Socialdemokratiet. Ikke ligefrem et udtryk for den “yderste venstrefløj”.

“Der foregår en konsekvent usynliggørelse af venstrefløjen i Israel og Palæstina, hvor konflikten præsenteres som en konflikt mellem ligestillede, lige-ansvarlige parter, som gensidigt ønsker hinandens udslettelse. Det er langt fra sandheden.”

Der er nemlig en anden, større venstrefløj i Israel, og den har erklæret, at den er imod både den nye og den gamle regering, eftersom der ikke er ændret noget i politikken. Den udgøres af den anti-zionistiske koalition ‘Den Forenede Liste’, der forener progressive palæstinensiske partier og den israelske venstrefløj i en valgkoalition, hvis parlamentsgruppe i dag består af tre partier. Den Forenede Liste var indtil valget i marts den tredjestørste liste ved de israelske valg, på trods af, at mange palæstinensere i Israel ikke har stemmeret. Listen oplevede dog en tilbagegang ved valget i marts, hvor listen blev splittet i to, da det socialt-konservative islamistiske Ra’am splittede ud. Det er samme Ra’am, som nu vil indgå i den nye regeringskoalition, som det første arabisk/palæstinensiske parti nogensinde i Israel. Trods splittelsen er Den Forenede Liste dog stadig en smule større end Meretz, og tæt på at være på størrelse med landets socialdemokrati, Det Israelske Arbejderparti.

Israelsk ‘enhedsliste’

Den største gruppe i Den Forenede Liste er Hadash – Den Demokratiske Front for Fred og Lighed – der kan sammenlignes med Enhedslisten, og som ledes af Det Israelske Kommunistparti, “Maki”. Kommunistpartiet har altid gjort meget ud af at forene både jødisk-israelere og palæstinensere bosiddende i Israel i det samme parti, og partiet går ind for at afskaffele kapitalisme. Hadash har udgjort en konsekvent modstand imod zionisterne inde i Israel og imod besættelsen, de utallige krige og bosættelserne.

Som konsekvens heraf har Hadash kun én gang støttet op om dannelsen af en Israelsk regering, nemlig under Yitzhak Rabin i 1992, som de støttede til gengæld for Israels anerkendelse af – og fredsforhandlinger med – Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO. En regering der endte da Rabin blev myrdet af en jødisk-israelsk højreekstremist i 1995. Hadash og Det Israelske Kommunistparti har ikke siden støttet nogen israelsk regering og var da også hurtigt ude med en fælles erklæring imod Lapids forsøg på at danne en ny regering. Her erklærede de at: “Vi er ikke interesseret I udskiftningen af personer, men i at skifte politik, udrydde racisme og modgå besættelsen,”

Også andre dele af Den Forenede Liste har udtrykt deres modstand imod Lapid og Bennetts forsøg på at danne regering. Således har det venstre-nationalistiske palæstinensiske parti Balad erklæret at de vil stemme imod, mens det sekulære arabisk nationalistiske parti Ta’al foreløbigt har udtrykt, at de er i tvivl om hvorvidt de vil stemme imod eller potentielt blot undlade at stemme, hvis det vil være afgørende for at den nye regeringskoalition kan vælte Netanyahu, men støtte eller indgå i den nye regering, det vil de om ingen omstændigheder.

Usynliggørelse af modstanden

Det er pinligt og ufaktuelt, men desværre ikke overraskende, når de danske medier igen og igen beskriver regeringskoalitionen som inkluderende ”den yderste venstrefløj”, og helt undlader at nævne eksistensen af Hadash, Det Israelske Kommunistparti, Balad, Ta’al og Den Forenede Liste i deres artikler om Israel. Der er dog intet nyt, og næppe noget tilfældigt, over dette. Det dominerende billede i Danmark af situationen i Israel og Palæstina er at alle jødisk-israelere er zionister, og at alle palæstinensere er tilhængere af Hamas. Det gælder både i medierne og blandt flertallet af politiske partier.

Der foregår en konsekvent usynliggørelse af venstrefløjen i Israel og Palæstina, hvor konflikten præsenteres som en konflikt mellem ligestillede, lige-ansvarlige parter, som gensidigt ønsker hinandens udslettelse. Det er langt fra sandheden. Der eksisterer en stærk anti-zionistisk venstrefløj inde i Israel, der forener både jødisk-israelere og palæstinensere i kampen for en retfærdig fred, lige rettigheder og ordentlige leveforhold for alle. Tilsvarende udkæmpes modstandskampen i Gaza ikke kun af det reaktionære Hamas, men er også repræsenteret af den socialistiske Folkefront for Palæstinas Befrielse (PFLP) der ønsker én fælles demokratisk, socialistisk og sekulær stat med lige rettigheder for både israelere og palæstinensere.

Der er brug for, at eksistensen af denne venstrefløj og dens perspektiver bliver bragt ind i debatten – også i Danmark.