Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
19. oktober. 2022

Debat: Psykiatrien bløder. Når vi skal prioritere benhårdt, risikerer vi at glemme de svageste børn

Det nye finanslovsudspil til psykiatrien risikere at overse de mindst ressourcestærke grupper. Der er brug for at tale de svagestes sag i en situation, hvor middelklassens børn får suverænt mest politisk opmærksomhed, skriver Yadvinder Singh fra Frie Grønne.

Illustration: Anton Moss / Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

I regeringens finanslovsudspil afsættes der i 2023 ca. 500 mio. kr. til psykiatriområdet. Hvordan den konkrete fordeling af beløbet kommer til at se ud, er der ikke vished om endnu. Det vi ved er, at beløbet er alt for lavt, og det kommer til at få konsekvenser.

“Mange unge i Danmark – og i store dele af Vesten – oplever at skulle leve op til forventninger, der er umulige at indfri, og det bliver flere psykisk belastet af.”

Psykiatrien, navnligt Børne- og Ungdomspsykiatrien, berører flere og flere familier, som følge af en stigende mistrivsel i mentalt helbred blandt børn og unge. Senest har en undersøgelse af børn og unges mentale helbred fra Børns Vilkår vist, at næsten hver tredje pige og hver ottende dreng i 8. klasse har ‘lav livstilfredshed’.

Sammenholdt med en længere økonomisk underprioritering af psykiatriområdet – og et useriøst udspil til at løfte området – er der grund til yderligere bekymring. Finansieringen er simpelthen ikke i nærheden af at give det omfattende løft af psykiatrien, der er brug for, særligt vores børn og unge. Faktisk anslår forpersonen for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, at der er behov for et markant højere beløb:

”Der skal afsættes 4,5 milliarder kroner ekstra om året (…), hvis vi skal nå dertil, hvor alle med behov for hjælp får den til rette tid og i høj kvalitet”.

Mistrivsel rammer alle samfundslag

Regeringens finansiering på 550 millioner kr. til deling mellem ældre og psykiatriområdet giver derfor anledning til spørgsmål om, hvilke børn og unge der får tilført midler, og hvem der ikke gør. Er det de børn og unge der mistrives som følge af belastende opvækstvilkår? Er det de børn og unge, der lider af alvorlige psykiatriske problemstillinger? Eller er det den store gruppe af middelklasse-unge, der ikke er glade for deres livsstil?

Den sidste gruppe af børn og unge er i første omgang værd at dvæle ved, da det er en gruppe, der har fået stor politisk opmærksomhed. Det er gået op for mange, at psykisk mistrivsel kan ramme alle børn og unge. Det kan være din og min søster eller bror, søn eller datter, niece eller nevø.

Ifølge Børns Vilkår handler det om presset for at passe ind, der rammer de fleste unge i en eller anden grad. Der er altså tale om en stigning i mistrivsel blandt børn og unge fra alle samfundslag, og ikke kun dem der kommer fra socioøkonomisk belastede familier. Ifølge Center for Ungdomsforskning oplever den gruppe unge mistrivsel, såsom depression, angst og spiseforstyrrelser, fordi vores samfund er præget af et forventningspres til unge om at præstere i skolen, være populær i vennegruppen og få likes og følgere på sociale medier.

Med andre ord: Mange unge i Danmark – og i store dele af Vesten – oplever at skulle leve op til forventninger, der er umulige at indfri, og det bliver flere psykisk belastet af. Det er en bekymrende udvikling, og fokus på at mindske udviklingen af at flere unge får psykiske og sociale problemer er ønskelig.

De svagestes stemme

Fokus på de mange må dog ikke overskygge, at de mest udsatte børn og unge stadig er de mest udsatte børn og unge i samfundet. Her taler vi om de to andre børn- og ungegrupper: Dem, der er ramt af alvorlige mentale problemer, og dem der er ramt af belastende opvækstvilkår. Det er dem, der især lider under fraværet af behandling, både i hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien – sidstnævnte de indsatser, der skal iværksættes af folkeskolen og af kommunernes familieafdelinger, og altså skal hjælpe dem før vi når til hospitalspsykiatrien.

“Der er brug for politikere, der er de allermest svage børn og unges stemme, og på deres vegne kræver, at der sættes massivt ind med ressourcer.”

Når midlerne skal fordeles, vil det være væsentligt at vende blikket mod de børn og unge, der har allermest brug for støtte, fordi konsekvenserne for dem er så meget større end hos de børn og unge, der har et godt bagland. De mest udsatte børn og unge er dem, der risikerer at blive kroniske psykiatriske patienter, ende i hjemløshed, misbrug og fattigdom, og at stå uden for arbejdsmarkedet, det sociale og kulturelle fællesskab.

Børn og unge fra udfordrede opvækstvilkår adskiller sig fra den store gruppe af middelklasse-unge i mistrivsel, fordi de ikke har et ressourcestærkt bagland. De har ikke ressourcestærke forældre, som kan råbe politikerne op og kræve indsatser. Derfor er der også brug for politikere, der er de allermest svage børn og unges stemme, og på deres vegne kræver, at der sættes massivt ind med ressourcer.

Det politiske fokus bliver skævt, hvis det overordnede fokus bliver at skabe trivsel for en gruppe af unge, der ikke tilhører de mest udsatte. Hos Frie Grønne vil vi stoppe polariseringen mellem mennesker i samfundet på baggrund af deres opvækst. Derfor skal finansieringen øremærkes til dem, der har mest brug for det. Alle skal hjælpes, men prioriteringer er en realitet, når der afsættes så få midler til at løfte en så omfattende og problematisk opgave.


Om skribenten

Yadvinder Singh

Yadvinder Singh

Jurastuderende og Folketingskandidat for Frie Grønne. Læs mere