Debat: Skandinaviens nationalistiske venstrefløj sakker bagud
Overalt i verden er der tegn på opbrud og oprør med den gamle orden. Undtagelsen er Danmark og resten af Skandinavien, hvor en paralyseret venstrefløj hænger i bremsen, mener Milos Lecic.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Overalt i verden er der tegn på opbrud og oprør med den gamle orden. Undtagelsen er Danmark og resten af Skandinavien, hvor en paralyseret venstrefløj hænger i bremsen, mener Milos Lecic.
Af Milos Lecic
Hvad har bisonokser og Huawei-bashing tilfælles? Svaret er: En usolidarisk verdensopfattelse. Mens vi langsomt begraver neoliberalismen, der alligevel ikke fik afsluttet historien, og bevæger os mod en ny kold krig med Kina, kan vi passende bruge en stund på at reflektere over, hvorfor vi står her i dag?
Hvilke forklaringsmodeller var smuglet ind i vores indkøbsvogn, mens vi stod i kø for at betale for vores nye fladskærm og smartphone. At fokusere på ‘den onde kapitalisme’ fremmedgør 90 % af den danske befolkning, der ikke stemmer på Enhedslisten, og bidrager ærligt talt ikke med ret meget nyt. Hvis vi vil forstå, hvor vi er, og hvordan vi er endt her, er vi nødt til at forstå noget meget mere fundamentalt om den menneskelige race, nemlig overlevelses-mekanismen vi kender som ´os og dem´-grupperingen.
’Dem’ og ’os’
Uden at gå for langt ind i “den udvidende cirkels” logik, kan vi tage udgangspunkt i kolonitiden, hvor os – de hvide vesterlændinge – nåede til erkendelsen af, at hvis vi skulle leve i overflod, så skulle de andre, altså som oftest dem, der er lidt mørkere i huden, arbejde for os. Naturen blev til en ressource, hvis overflod skulle udnyttes maksimalt. Forskellige former for ideologi blev opfundet fra kolonitiden til i dag, for at fastholde de andre i rollen som vores arbejdere – for ikke at sige slaver – og naturen som en uudtømmelig brødkurv.
Racismen som for alvor blev raffineret igennem kolonierne i Sydamerika, kan dog fremhæves som en af de klassiske evergreens. Miljøhistorikeren William Cronon opsummerer Vestens motto fra dengang med ordene: “Folk med overflod er et ødselt folk”. Fra slavelænker og døde bisoner på den amerikanske slette, gennem en ubegribelig mængde lidelse, står vi i dag med fabrikker i Kina med selvmordsnet og lithium-miner. Folk med overflod er stadig et ødselt folk.
“Denne nationalistiske venstrefløj er så uinspirerende, at den i en tid, der skriger på internationale og solidariske løsninger på problemer, den selv havde advaret om, stadig kun får en håndfuld stemmer fra den gamle garde og os andre, der ikke har et alternativ.”
Men noget er råddent i Danmark, og vi kalder det ‘kriserne’. Ulighedskrisen, miljøkrisen og den demokratiske krise er alle sammen symptomerne på et herre-træl system, der er under opbrud. Den tredje verden vil gerne, som stillet i udsigt, blive en del af den første, men vi indser alle sammen, at det rent logisk ikke kan lade sig gøre. Resterne af den neo-liberale elite peger mod kunstig intelligens og robotter som vores nye slaver. De konservative kæmper for at bevare status quo ved at inddæmme den nye trussel fra Øst. Den fascistiske internationale udnytter frygten og nostalgien til at erobre magten, for magtens skyld.
Det store spørgsmål: Hvad gør venstrefløjen?
Hvad gør venstrefløjen, når alle dens forudsigelser, på stort set samme tid, bliver til virkelighed? Når niche-synspunkterne bliver mainstream, og når især ungdommen skriger på progressive løsninger?
Svaret er: Alt og ingenting. Alt i Indien, hvor de største strejker i verdenshistorien finder sted. Alt i Bolivia, Kobane og endda i USA. Men til gengæld intet i Skandinavien, intet i Danmark. Den danske venstrefløj er stadig i så stort granatchok efter Sovjetunionens fejltagelser, at den uden skam har taget nationalismen til sig. Vi kalder det ‘folkesocialisme’, ‘nærdemokrati’ og ‘bekymring for den danske arbejderklasse (som alligevel ikke længere stemmer på venstrefløjen)’.
Det er usolidarisk, når de rige vil købe sig til corona-vaccinen, for den skal fordeles solidarisk til alle danskere. Østarbejderne skal stresses af deres danske kollegaer og fagbevægelsen, fordi de ikke skal underminere danske løn- og arbejdsforhold, og dermed tage jobbet fra danskerne. Klimaet kan godt vente lidt, for pengene skal bruges på hjælpepakker, som skal sikre danske virksomheder og danske arbejdspladser gennem corona-krisen.
Denne nationalistiske venstrefløj er så uinspirerende, at den i en tid, der skriger på internationale og solidariske løsninger på problemer, den selv havde advaret om, stadig kun får en håndfuld stemmer fra den gamle garde og os andre, der ikke har et alternativ. I en tid, hvor Vestens kapitalisme er i opbrud, og hvor højrefløjen allerede har arbejdsskjorterne på, kan vi ikke længere leve med en nationalistisk venstrefløj.
Drop velfærdshyldesten og læs noget Marx
Tiden er kommet til at støve Marx af, risikere lidt ved at stå fast på sin ideologi og forfølge den socialistiske internationalisme. Man bliver nødt til klart at sige til danskerne, at deres velstand ikke er bæredygtig, og at den eneste måde, vi kan overleve kriserne på, er at begynde at snakke om “os mennesker på jorden” – ikke “vi danskere” – og begynde at handle ud fra det.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)