Debat: Udvid demokratiet
Den tiendedel af befolkningen, der ikke har dansk statsborgerskab, har i dag ikke stemmeret. Det skal ændres. Men udvidelse af demokratiet kan også ske ved mere borgerinddragelse – og ved at vi som borgere selv tager mere demokratisk ansvar.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Hvordan skal vores samfund være i fremtiden? Svaret er: Mere demokratisk. Men hvad kan Folketinget, byråd og borgere gøre for at skabe et mere demokratisk samfund?
Ifølge den demokratiske tankegang har alle én stemme. Tankegangen bygger derfor på lighed. Et mere demokratisk samfund, kan måske også medføre et mere lige samfund.
Spørgsmålet er, hvordan får vi et mere demokratisk samfund? Heldigvis kender vi allerede nogle af svarene. Der foregår i dag mange spændende debatter og forsøg. Det skal vi styrke og fremme, og vi kan alle gøre noget!
Folketinget kan udvide stemmeretten
Engang bestemte kongen det hele. Sådan er det heldigvis ikke længere. Igennem årene er stemmeretten blevet udvidet flere gange. Før år 1915 kunne hverken kvinder, tjenestefolk eller fattige stemme til folketingsvalg, og valgretsalderen var 30 år. Det er kun lidt over 100 år siden.
Heldigvis kan både kvinder og fattige stemme i dag. Valgretsalderen er også blevet sat ned, først til 23, så 21 og 20 og til sidst 18 år, som den er i dag. Mange flere danskere er en del af demokratiet i dag end tidligere.
Men er vi så i mål? Er samfundet demokratisk nok?
Det kan diskuteres. F.eks. er der stadig 10% af befolkningen i Danmark over 18 år, der ikke må stemme. Det gælder borgere bosat i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab – ca. 500.000 personer. I Ishøj Kommune er det hver fjerde borger.
Heldigvis er der fokus på problemstillingen på venstrefløjen. Det er en kamp, der er værd at tage. Det er urimeligt, at borgere med fast bopæl i Danmark, som er underlagt landets love, betaler skat og deltager i samfundet, ikke kan få lov til at stemme.
Det er et sted, politikerne kan gøre noget. Men der er også mange andre områder, som kan kigges på. Valgretsalderen kan sættes ned til 16 år, reglerne for partistøtte kan ændres, rammevilkårene for demokratiske virksomheder kan forbedres. Mulighederne er mange.
Borgerbudgettering og -inddragelse
Flere kommuner arbejder med borgerbudgettering. Det sker i f.eks. Randers, Kolding, Hedensted og Ikast.
Kommunerne afsætter her en pose penge til at forskønne et lokalområde eller gøre noget ved ensomhed. Derefter er det borgerne, der i en demokratisk dialog får magten til at beslutte, hvad midlerne skal gå til.
Borgerbudgettering er stadigt nyt, men når man læser historierne fra kommunerne, så er der et stort potentiale.
Borgerbudgettering skaber dialog, lokalt ejerskab og har vist sig at føre til mange gode projekter. Borgerne vil gerne bidrage med frivillig arbejdskraft til projekter, de selv har været med til at vælge. Børn og unge kan inddrages i den demokratiske proces og derigennem lære, hvad demokratiet er.
I dag foregår borgerbudgettering ofte med udgangspunkt i de lokale forsamlingshuse, men i fremtiden kunne digitale forsamlingshuse som f.eks. ”borgergrupper” på Facebook måske også spille en rolle?
Projekter kan blive præsenteret, der kan være dialog og afstemninger. Der kan også gøres forsøg med online-deltagelse digitalt. Der kan laves forsøg med, hvordan man får endnu flere borgere inddraget.
Udover borgerbudgettering kan kommunerne arbejde for at inddrage borger og foreninger til borgermøder, nedsætte ungebyråd, sende mere end de lovpligtige forslag i høring, videotransmittere byrådsmøder osv.
Mulighederne er mange.
Fremme og styrkelse af demokratiet ved deltagelse
Som borgere kan vi stemme på partier, der vil fremme demokratiet. Men er det nok at sætte sit kryds med nogle års mellemrum? Det synes jeg ikke.
Heldigvis er der mange andre måder, vi kan deltage i demokratiet på. Det kan vi gøre til kommunens borgerinddragelsesprojekter. Vi kan gøre det, når den lokale forening mangler bestyrelsesmedlemmer og afholder generalforsamlinger. Vi kan stille op til bestyrelsen i det lokale vandværk og andre forbrugerejede virksomheder. Vi kan forsøge at fremme et demokratisk erhvervsliv ved at købe ind i demokratiske virksomheder. Vi kan ytre vores holdninger på forskellige medier.
Det vigtigste er at deltage i demokratiet med mere end et kryds. Mulighederne er mange.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER