Debat: Vi kan stoppe de transnationale virksomheder med FN’s hjælp. Hvorfor er det globale Nord ligeglad?
Der er brug for internationalt bindende lovgivning, hvis lokabefolkninger skal kunne stå imod de transnationale virksomheders magt. Derfor kan det undre, at interessen for FN-forhandlinger på spørgsmålet er forsvindende lille i det globale Nord, skriver Global Aktion.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Af Udvikling For Hvem, Global Aktion og Alternative Information & Development Centre
Det var en sjælden sejr, da den sydafrikanske domstol i Makhanda erklærede energi-giganten Shells tilladelse til at foretage seismiske undersøgelser efter olie og gas ud for Eastern Cape ugyldig. En central del af afgørelsen byggede på, at lokalbefolkningen ikke var blevet konsulteret tilstrækkeligt og ikke havde givet samtykke til undersøgelserne.
Sejren kan betragtes som en sjældenhed, fordi det desværre ofte er svært for lokalbefolkninger at stoppe virksomheders aktiviteter, før ”skaden er sket”. Ligesom i resten af verden er der i det sydlige Afrika utallige steder, hvor lokalbefolkninger må leve med ødelæggende konsekvenser, når virksomheder – der i mange tilfælde er europæiske – ødelægger naturen og menneskers levebrød.
“Hvis retten til at sige nej var sikret i internationalt bindende lovgivning, så ville den nylige sejr for lokalbefolkningen ved Eastern Cape måske ikke være en sjældenhed.”
Derfor undrer det os, Global Aktion og vores partner Alternative Information & Development Centre (AIDC), at det globale Nord ikke ser ud til at interessere sig for FN-forhandlingerne om en bindende traktat for menneskerettigheder og erhverv, der skal foregå forottende gang i slutningen af oktober.
FN’s åbne, mellemstatslige arbejdsgruppe har siden 2014 arbejdet for at skabe en traktat, der kan sikre lokalsamfunds rettigheder over for transnationale virksomheder. Den skal løse problemet med, at national og international lovgivning kun i sjældne tilfælde kan bruges i de sager, hvor mennesker og miljø betaler en høj pris for, at transnationale virksomheder er aktive i deres lokalområde.
Globale problemer kræver globale løsninger
At EU-kommissionen tidligere i år offentliggjorde et forslag om Corporate Sustainability Due Diligence (CSDD) retfærdiggør ikke den larmende tavshed, der har kendetegnet EU og dets medlemslande i forbindelse med FN-forhandlingerne. Det gør det heller ikke bedre, at virksomheder lykkedes med at udvande forslaget.
Vi indrømmer gerne, at der er et stykke vej at gå, før en traktat kan vedtages og ratificeres. Men forhandlingerne er i gang, og derfor bør alle parter sidde med ved forhandlingsbordet sammen med dem, der bliver direkte ramt af virksomhedernes aktiviteter.
Der skal støttes op om lovgivning, som giver ofre for menneskerettigheds-krænkelser en betydelig øget retssikkerhed og være med til at forpligte virksomheder på deres sociale ansvar – så transnationale virksomheder ikke kan undslippe ansvar gennem de juridiske smuthuller, der opstår, når en virksomhed er i stand til at bevæge sig mellem nationale jurisdiktioner.
Retten til at sige fra
Et element, som vi mener skal fremgå tydeligt, er forpligtelsen til at konsultere alle, der er eller kan blive berørt af forretningsaktiviteter – og at indhente deres samtykke.
Hvis retten til at sige nej var sikret i internationalt bindende lovgivning, så ville den nylige sejr for lokalbefolkningen ved Eastern Cape måske ikke være en sjældenhed. Så ville det måske være muligt for flere lokalbefolkninger verden over at stoppe transnationale virksomheder i aktiviteter – inden det får voldsomme konsekvenser.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER