Den nye antifascistiske massebevægelse i Tyskland

Yuri Prasad: Tyskland ser ud til at være midt i et opsving i den antifascistiske kamp forud for det kommende valg.  Masseprotester blander sig med blokader og besættelser, mens mainstream-partier udviser et stadig større had til migranter og flygtninge. Hvad driver bevægelsen?

Christine Buchholz: Vi står i en meget polariseret politisk situation. Vores gamle regering – en koalition af SPD, FDP og De Grønne – kollapsede for nylig. Søndag 23. februar er der valg til parlamentet.

Lige nu fører det konservative CDU i meningsmålingerne, og der er også en massiv stigning i støtten til det fascistiske AfD. Alle de etablerede politiske partier, undtagen venstrefløjspartiet Die Linke, er rykket til højre, hvad angår indvandring.

De bruger alle en anti-indvandrer retorik, selv SPD og De Grønne.

Det har givet AfD et massivt løft. I løbet af få år har det udviklet sig fra et højrepopulistisk parti med en fascistisk fløj til at blive et rent fascistisk parti.

Radikaliseringen af ​​AfD har ført til et massivt opsving i de ​​antifascistiske mobiliseringer.

Tag for eksempel Essen i det vestlige Tyskland. Det er en meget tætbefolket by med en stor arbejderklasse, som har en stor andel af migranter. Der var en protest med deltagelse af ca. 70.000 mennesker i byen mod AfD’s partikonference i juni 2024. Ud over gadeprotesten blokerede omkring 7.000 mennesker adgangen til konferencestedet.

Denne taktik forsinkede de delegerede, og det var første gang, at der havde været en vellykket blokade mod en AfD-konference.

Essen blev fulgt af store mobiliseringer i vinter. De kom efter nyheder om, at ledende AfD-personer mødtes med erklærede fascister for at planlægge massedeportationer af millioner af indvandrere og deres efterkommere. De kalder det “remigration”.

Antifascister demonstrerer mod AfD i Riesa

Hvilke kræfter er involveret i den antiracistiske bevægelse?

Christine Buchholz: Jeg er med i Aufstehen gegen Rassismus, som er søsterorganisation til Stand Up To Racism i Storbritannien og Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination i Danmark. Vi har spillet en vigtig rolle i anti-AfD-protester de sidste ti år. I dag er vi også en del af en bredere kampagne kaldet “Widersetzen” – som betyder både “modstå” og “sæt dig ned”.

Den dobbelte betydning er god, fordi vi siger, at vi sætter os ned for at modstå fascisterne, og vi lader dem ikke marchere eller komme ind til deres partikonferencer. Det er en stor paraply-bevægelse, som samler forskellige antifascistiske grupper.

Da AfD indkaldte til en konference i Riesa i januar, vidste vi, at det ville være en udfordring at mobilisere imod konferencen. Riesa er en lille by i Sachsen i øst. Den har en befolkning på mindre end 30.000 og næsten 40 procent stemte på AfD ved det seneste delstatsvalg. Fascisterne havde organiseret konferencer i byen to gange før, men dengang var vi kun i stand til at mobilisere mellem 500 og 1.000 mennesker som modsvar.

Denne gang var anderledes, selvom vi kun havde seks uger til at organisere det. Nøglen til forandringen var en massiv politisering af de studerende. Der var store antifascistiske forsamlinger på universiteterne som forberedelse til en blokade. Det var med til at overbevise folk i fagbevægelsen og de forskellige antifascistiske netværk om strategien.

På dagen – lørdag 11. januar – kom mere end 200 busser med antifascister til Riesa fra hele landet. Demonstranterne var unge, og der var flest kvinder. Blokaden startede klokken seks om morgenen, og folk steg direkte af natbusserne for at spærre vejen. Det var virkelig en meget militant aktion, som forhindrede AfD-delegerede i at nå konferencen i flere timer.

Indtil da var antifascisme enten af ​​den brede alliance-type, som ikke direkte konfronterer fascisterne, eller det var militante grupper, der var beslutsomme, men isolerede. Men i Riesa var den både militant og en massebevægelse. At det kunne ske i en lille provinsby, en AfD højborg i øst, gør den endnu vigtigere.

Racismen vinder frem

Hvordan forsøger højrefløjen og det yderste højre at bruge racisme?

Christine Buchholz: Efter Riesa gentog Alice Weidel, AfD´s kanslerkandidat, retorikken fra den fascistiske fløj af sit parti. Hun begyndte at tale åbent om “remigration”, og hun har vist, at hun ikke har noget problem med Bjørn Höcke, AfD’s ledende fascist.

Det fremkaldte et endnu større modsvar fra antifascister. I Hamburg, den store havneby i Nordtyskland, protesterede omkring 18.000 mennesker fredag 17. januar mod, at Alice Weidel talte på rådhuset.

Derefter forberedte CDU, ledet af Friedrich Merz – en hård højre-neoliberal og racist – et parlamentarisk forslag om yderligere at angribe retten til asyl. Han vil have staten til at udvise folk hurtigere og med færre kontroller. For at styrke sit argument brugte Merz de seneste knivangreb til at øge stemningen mod indvandrere.

Det var afgørende, at Merz sagde, at han ville fremsætte sit forslag, og at hvis det kun kunne vedtages med støtte fra AfD, så var det sådan. Det betød enden på den tidligere “brandmur”, der var designet til at stoppe fascisterne i at blive et “normalt parti”.

Merz’ beslutning blev udløst af det østrigske valg – hvor den yderste højrefløj ser ud til at danne en koalitionsregering – og Donald Trumps sejr i USA. Men forslaget fremkaldte en bølge af afsky i hele Tyskland og førte til en ny runde af spontane protester. Nu er der demonstrationer mod AfD og Merz overalt. Sidste weekend var der kæmpe marcher.

Jeg deltog i demonstrationen i Berlin, hvor omkring 250.000 mennesker deltog. Samtidig marcherede 12.000 i Bonn. Og en dag før marcherede omkring 250.000 i München, 80.000 mennesker i Hamborg, 45.000 i Stuttgart og 35.000 i Essen.

Fagforeninger, klimagruppen Fridays For Future, kirker og politiske partier indkaldte til demonstrationer. Folk kom med hjemmelavede skilte for at udtrykke deres modstand mod AfD og CDU’s mulige samarbejde. Stemningen var vred og indigneret.

Vi har brug for en massebevægelse

Hvad er strategien for den antifascistiske bevægelse?

Christine Buchholz: For at stoppe AfD skal de brede protester ramme partiet direkte. Men den antifascistiske bevægelses ledelse består af kræfter, der håber at styrke SPD og De Grønne – og svække CDU.

Derfor arbejder Aufstehen gegen Rassismus i bevægelsen for at samle både bredde og beslutsomhed.

Mange mennesker engagerer sig både i masseprotesterne og den mere militante blokade-bevægelse. De ser ikke nødvendigvis en forskel mellem de to. Men der er en voksende forståelse for, at ja, vi har brug for en massebevægelse for at stoppe AfD, men at det er også nødvendigt at konfrontere dem. Protester mod AfD’s lokale valgmøder og gadeboder foregår nu overalt.

Antifascisme og kampen for et frit Palæstina

Hvad er forbindelsen mellem antifascisme og kampen for Palæstina?

Christine Buchholz: En anden væsentlig ændring er, hvordan den antifascistiske bevægelse forholder sig til Palæstina. Nogle af de store demonstrationer mod AfD sidste år var meget fjendtlige over for Palæstina-solidariteten.

Folk, der rejste spørgsmålet, blev verbalt angrebet af pro-zionister under demonstrationen. Og i nogle få tilfælde blev de endda fysisk overfaldet af dem. Det gjorde det ekstremt svært for os at overtale palæstinensiske aktivister til at tilslutte sig den antifascistiske bevægelse.

Men i for eksempel Riesa var palæstinensiske aktivister en åben del af protesten. Vi havde en bod, hvor vores antifascistiske materiale lå ved siden af ​​klistermærker og plakater med Palæstina-solidaritet. Og vi kunne sagtens samle underskrifter til støtte for en kampagne mod tyske våbenleverancer til Israel.

Der er to vigtige årsager til ændringen. For det første er det, der sker i Gaza så rystende, at folk føler behov for at sige fra. For det andet er det, fordi vi og andre har argumenteret for, at vi skal bygge en bred fælles front. Vi sagde, at vi ville inkludere fagforeningerne, men også Tysklands indvandrerbefolkning, for hvem spørgsmålet om Palæstina er afgørende.

Palæstina har været en af ​​de største protestbevægelser i Tyskland i løbet af det seneste år, og den har radikaliseret og politiseret en masse yngre mennesker. Vi har ikke brug for en fælles holdning til Palæstina ved de antifascistiske demonstrationer, men palæstinensiske aktivister skal absolut være en del af den antifascistiske bevægelse.

Når Merz ikke lykkedes med at gøre sit forslag i parlamentet til lov, tror jeg, at det skyldes bevægelsens indsats – selvom afstemningen var meget snæver. Vi havde hjulpet med at splitte højrefløjen og de liberale. Det er et tegn på, at vi har magt.

Artiklen er først udgivet på engelsk Socialist Worker. Den er oversat og let bearbejdet af Lene Junker og udgivet på Socialister.dk.