Den private offensiv mod det offentlige sundhedsvæsen –Covid-19 som den nye slagmark
De borgerlige partier kører her i senvinteren 2021 aggressivt på at få lagt kiler ind i sundhedsvæsenet. De private testaktiviteter søges brugt til at få erobret mere vedvarende positioner. Falck er spydspidsen i kampen. Venstrefløjen bør slå hårdt tilbage.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Mette Frederiksens virker glad for at det er hende, der skulle træffe de beslutninger om pandemien, som hun og hendes nærmeste rådgivere finder nødvendige. D. 11. marts sidste år skulle det være synligt for enhver, at det var hende, der bestemte. Problemet med at erklære de facto undtagelsestilstand er manglende hjemmel og formindskelse af Folketingets kompetence til fordel for regeringens ditto. Den ændrede epidemilov samt den senere beslutning om nedslagtning af minkbestande med mere end 7½ km fra smitteramte besætninger ligger i forlængelse af denne tankegang.
Nu er de borgerlige kræfter efterhånden begyndt at stille krav til regeringen for at støtte op omkring dens politik. Det seneste eksempel herpå ser vi i forbindelse med den nye epidemilov samt genåbning af dele af samfundslivet. Venstre og de øvrige borgerlige partier holdt sig her uden for regeringens udspil.
Det er i denne sammenhæng interessant, at en borgerlig ideolog som Dennis Nørmark, medlem af LA og næstformand i DR’s bestyrelse i en stor artikel i Politiken i weekenden 20./21. februar 2020 opfordrer de borgerlige kræfter til at tænke sig som deltagere i en klassekamp. Han ser de erhvervsdrivende, middelklassen og akademikerne som den ene blok i klassekampen mod arbejderklassen og de offentligt ansatte som den anden blok. Han ser Mette Frederiksen som leder af klassefjenden og hendes Covid -19 politik som det aktuelt centrale eksempel på en antiborgerlig politik. Det interessante i analysen er at han opfordrer de borgerlige til at tænke klart i klassetermer, som en gruppe mennesker med fælles økonomiske interesser og følgelig indrette kampen ud fra denne tankegang. Det er marxistisk ABC.
Nørmarks opfordring til de borgerlige om at samles som klasse mod klasse kan vurderes som en simpel borgerlig intellektuels skriveri.
Mere seriøst er efter min mening de eksempler Berlingske tegner om klassekampen mellem det offentlige og det private. Som eksempel har avisen den 22. februar 2021 en historie, om at Statens Serum Institut (SSI) sender materiale fra de farlige corona-mutationer til Tyskland i bil, hvorefter der først kommer et resultat næste dag. Imidlertid kan danske virksomheder, ifølge avisen, udføre disse analyser på et par timer. Pris og kvalitet fremgår dog ikke af artiklen. Men avisen fremstiller absurditeten som et eksempel på klassekampen mellem det offentlige og det private. Omvendt findes der eksempler på, at det offentlige er blevet tørret af private, virksomheder ved indkøb af hjælpemidler. Bestsellers gave af hjælpemidler og senere ikke så gavmilde sider heraf i foråret 2020 er et godt eksempel.
Det er klart, at de seneste 20 års borgerlige udsultning af det offentlige sundhedsvæsen, og åreladning af profitable opgaver til private hospitaler har været med til, at sager kan opstå. Det hjælper naturligvis også, at private sundhedsaktører er sponsorer til borgerlige partier og medier.
Større private aktører som eksempelvis Falck mener ikke, at private aktørers deltagelse i sundhedsvæsenet skal være en engangsforeteelse. De vil have en mere permanent betydning. Sådanne firmaer vil effektivt bidrage til en amerikanisering af det danske sundhedsvæsen.
Det er muligt, at venstrefløjen også mangler tænketanke og eksperter, der kan sige fra, men der findes dog AE Rådet, Cevea, fagbevægelsens eksperter samt personer og miljøer på universiteterne. Det er snarere manglende evne til at ville erkende ubehagelige dilemmaer jf. eksemplet omkring SSI, som sætter det offentlige sundhedsvæsen i en svær situation. En borgerlig strategisk politisk tænkning kan hurtigt føre til en accept af at offentlige institutioner kan agere kommercielt og over grænserne også med private aktører. Det er rigtigt, at offentlige institutioner ikke kan eller bør fokusere på profitmaksimering. Kravene til højt serviceniveau i det offentlige, sammen med udsultningen af selvsamme kan skabe en unødvendig nødvendighed i at samarbejde med private aktører. Ellers lurer faren for en nedsmeltning af sovjetiske dimensioner! Hvis venstrefløjen ikke slår hårdt tilbage er det formentlig det som kommer til at ske.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER