Den russiske fredstrussel?

Den dansk-amerikanske fredsaktivist Ron Ridenour har udgivet den nye bog ‘The Russian Peace Threat – Pentagon on Alert’. Eigil Nielsen har anmeldt bogen, og efterlyser samme kritiske stillingtagen til eks. Syrien og Libyen, som forfatterens hjemland med rette er genstand for.

Af Eigil Nielsen

Bogen “The Russian Peace Threat – Pentagon on Alert” er skrevet af amerikanske Ron Ridenour. Han er dansk gift, og har de sidste 28 år levet i Danmark. Han beskriver sig selv som radikal-revolutionær, anti-krigs- og anti-racistisk aktivist, journalist og propagandistisk skribent.

Hertil kan føjes, at han er en person, der har sat sig meget grundigt ind i de ting, han skriver om. Han skriver meget engageret, men man skal ikke forvente megen pro et contra i beskrivelserne af de mange begivenheder, han beskriver. I teksterne er der tilføjet rigtig mange litteraturhenvisninger til internettet.
Som det allerede fremgår af bogens titel, er Ron Ridenour (RR) meget optaget af Vestens holdning til Rusland. Han argumenterer sagligt for, at Rusland ikke har krigeriske hensigter over for Vesten, men at landet tværtimod har udvist stor interesse for et afspændt og fredeligt forhold til Vesten.
Men over for Rusland står USA som Vestens førende nation, med en interesse i verdensdominans og ikke mindst fremgang for landets militær-industrielle kompleks, der må betragtes som en vigtig livsnerve. Våbenindustrien har brug for fjender!
Ridenour har gjort det til sit livs projekt at beskrive, hvorledes USA gennem årene gang på gang har brugt sin magt til at være bestemmende for den udvikling, som landet selv er interesseret i. Det har ført til det ene overgreb efter det andet mod folkelige og nationale bevægelser, der har andre interesser end de amerikanske. Der er snart ikke den internationale begivenhed, hvori USA ikke har gjort sig gældende.

Ridenour opremser 57 gennemførte omstyrtelser af fremmede regeringer – eller forsøg herpå – i perioden 1949-2014. I 34 af disse tilfælde har landet brugt bombninger i forbindelse hermed. I samme periode har der været foretaget 40 mord- eller mordforsøg på statsledere. I bogen får læseren et indblik i begivenhederne, som ofte giver et helt andet billede end USA som frihedens vogter.

Det er mange begivenheder, RR har udforsket. Blandt dem kan nævnes USA’s forsøg på at kvæle den cubanske revolution. Den russiske oktoberrevolution. Den spanske borgerkrig. Den Lange March i Kina. Koreakrigen. Vietnam. Pragh-foråret. Sovjetunionens sammenbrud. Ukraine. Mens RR har opholdt sig i Cuba i 8 år, har han på egen krop oplevet USA’s kvælningsforsøg. Da Sovjetunionen ikke længere ydede landet økonomisk støtte, og USA gennemførte en effektiv blokade, sultede RR ligefrem sammen med de øvrige cubanere. Man kommer til at føle beundring for den befolkning, der alligevel hidtil har klaret skærene.

Syrien og Libyen

I de hidtidige skildringer har man som læser måttet beundre RRs kritiske pen. Men da han kommer til skildringen af kampene i Libyen og Syrien, kan pennen ikke mere skrive særlig kritisk.

Den undertrykkelse af kritiske røster, som fandt sted i begge lande, og som er baggrunden for oprøret begge steder, kan RR ikke rigtig få øje på. Han fremhæver, at mange ting fungerede ganske godt i begge lande, og så skulle befolkningen ikke gøre oprør.

Det massive råb på frihed, som man har kunnet blive klogere på gennem læsning eller betragtning af TV (især Al-Jazeera), er i hans blik blevet til ‘terroristers’ forsøg på at styrte en retmæssig regering.

Og angående Ruslands militære indgriben? Her skriver Ridenour: ”Putin er i Syrien, fordi han ikke har andet valg… Ruslands nationale sikkerhed er i fare”. Angiveligt skal det folkelige oprør udgøre en fare for Rusland! ”(Putin) ved, at det er bedre for ham at dræbe disse ekstremister i Aleppo.. ..end det vil være i Moskva” (!!) En vigtig årsag til den russiske krigsdeltagelse, som Ridenour ikke nævner, er helt givet, at Rusland har sin eneste Middelhavsflådebase i Syrien. Nu står de fleste syriske byer i dag forladte som ruiner, efter at være blevet ramt af klynge- og tøndebomber samt massevis af almindelige bomber. Der er kommet mange vidnesbyrd om kemiske angreb, men Ridenour mener at kunne påvise, at det er en konstrueret historie.

Bogen beklager de mange ofre for krigen. Han opremser: Ud af 23 millioner syrere er ca. 500.000 dræbt, og måske 4 millioner sårede. 6 mio. er internt fordrevne og 4,8 mio. er flygtet til nabolandene. 1 million har søgt asyl i Europa. Beklagelige, men nødvendige ofre, mener RR. Det går som en rød tråd gennem hans skildringer, hvor han appellerer til almindelige menneskers oprør mod militarismen og faren for en ny altødelæggende krig. Den gamle anti-krigsaktivist virker dog noget desillusioneret over de mange menneskers passivitet.

“The Russian Peace Threat – Pentagon on Alert” er illustreret af blandt andet den danske illustrator Jette Salling.

Eigil Nielsen har været politisk aktiv i den kommunistiske bevægelse fra sine yngste dage, og er nu medlem af Enhedslisten. Han er pensioneret psykolog, og har tidligere anmeldt bøger for både Land og Folk og Arbejderen.