Foto: E2NZ
6 min. læsetid

Det siger en hel del om både venstrefløjen og den amerikanske singer-songwriter David Rovics, at han måske er det tætteste, man kommer på en globalt forenet venstrefløj. Han giver her en beskrivelse af den danske venstrefløj, set halvvejs udefra og indefra.


Af Asger Hougaard

Siden 90’erne har David Rovics rejst verden rundt og spillet til demonstrationer, træf og støttekoncerter for stort set alle grene af venstrefløjen. De seneste 15 år har han besøgt Danmark et par gange om året. 

”Det startede i 2000, da jeg fik en email fra Michael Rützou i Randers. Han var involveret i Rød Ungdom, som dengang var en aktiv gruppe af kommunistisk orienterede teenagere i Danmark. Michael organiserede en turne til Rød Ungdom-grupper rundt i landet samt nogle andre spillejobs, inklusiv et i det mere anarkistisk orienterede 1000Fryd i Aalborg. Det endte med, at jeg fik en god base i de forskellige venstreorienterede segmenter af det danske samfund. 

Det er selvfølgelig det, der får mig til at vende tilbage. Det er jeg glad for at kunne sige, for nu har jeg en masse gode venner her. Jeg ville ønske, jeg kunne være her oftere.”

Særlige danske kvaliteter

”Den danske venstrefløj er fascinerende. På en måde reflekterer den de forskellige tendenser af hele venstrefløjen i mange forskellige lande, men det hele har særlige danske kvaliteter. Der er mange slags universelle kvaliteter, som langt størstedelen af danskerne har til fælles, og det er et mere bredt fænomen end i de fleste samfund. Jeg tror, det er fordi, at der i en lang periode har været et forholdsvis mere retfærdigt samfund end de fleste andre steder. Og alle op til en bestemt alder er vokset op i virkeligt velfinansierede skoler, som længe har lagt vægt på at være opmærksomme på børnenes følelsesmæssige trivsel. 

Fra et amerikansk perspektiv er det næsten som et helt samfund, hvor alle under 60 år har brugt deres barndom på at gå i en skole drevet af unitarer eller hippier. Så der er sjældent den samme slags dybfølte had til regeringen, som du kan finde på venstrefløjen i mange andre lande, selv ikke blandt anarkister. Der er stærk modstand mod bestemte politikker, men ikke had.”

”Der er altid de specifikke kampe, som har deres egne kendetegn. Kampen for Ungdomshuset for eksempel, som havde en hel del tilfælles med andre BZ-bevægelser i andre lande, men som også havde sine egne unikke aspekter. Eksempelvis konflikten med Faderhuset, den måde regeringen hang besætterne ud på, den måde bevægelsens taktikker udviklede sig under kampen, den måde hvorpå så stor en del af landet bakkede op om kampen – en uventet grad af opbakning, den måde hvorpå de holdt stand så længe, og de ugentlige demonstrationer. 

Konflikten mellem Christiania og regeringen og konflikter inden for Christiania, det er også rimeligt specielle ting. Tvind-fænomenets særegenheder og de globale konsekvenser af dem, eksempelvis brugen af vindmøller, er endnu et eksempel på særlige danske venstrefløjsfænomener.”

”Små sociale bevægelser er kommet og gået i de lande, jeg har besøgt. Den antikapitalistiske bevægelse kollapsede i USA i 2003 eller deromkring, men den forsatte mere eller mindre i Europa. Antikrigsbevægelsen faldt mere eller mindre fra hinanden omkring 2005 på begge sider af Atlanten. Er der grund til optimisme? En vedholdende international massebevægelse kan forandre alt. Det er sket før, og det vil ske igen.”


Imponerende venstrefløj

”Taget i betragtning af, hvor velstående Danmark er, synes jeg, at den danske venstrefløj er enormt imponerende. Selvfølgelig ændrer ting sig på forskellige måder. Der var en større antikapitalistisk bevægelse i Danmark og mange andre lande for 15 år siden. Antikrigsbevægelsen var større, da den også var større i andre lande. 

Fra et amerikansk perspektiv er en af de ting, der karakteriserer den danske venstrefløj, at den eksisterer. Mange af de ting, der sker i Danmark, sker bare ikke herovre længere. Den høje grad af fagforeningsmedlemskaber. Den betydelige del af parlamentarisk involvering fra rigtige venstreorienterede. Nogle af dem kendte jeg, før de kom i Folketinget. Det er også imponerende, at danske aktivister af forskellig politisk observans kan få offentlig støtte til at arrangere mine spillejobs.”

”Når det kommer til, hvad den danske venstrefløj kan gøre bedre – ja, så ser det ud til, at der er et stort fokus på ikke at miste de hårdt tilkæmpede socialdemokratiske programmer, som gjorde Danmark til det relativt egalitære samfund, det stadig er i dag. Det er godt. Men der er altid masser af plads til at venstrefløjen i Danmark, og alle andre steder, tager en førerposition i forhold til at eliminere brugen af fossile brændsler, at melde sig ud af imperialistiske militæralliancer som NATO, og meget andet.”


Here in the city shrouded in smoke

Ten million people this morning awoke

To a future of cancer, industrial disease

So let’s build some more suburbs and buy SUVs

Cut down the mountains, burn all the coal

And put all the money in a humongous bowl

They’ll call it progress and they’ll blame it on you

To end life as we know it to enrich the few

»Here at the End of the World«


Følelsen af fællesskab

”Jeg blev politisk aktiv som barn, i hvert fald i mindre grad, i forbindelse med anti-atomkraftbevægelsen i slutningen af 1970’erne. Jeg spillede klassisk cello dengang. Da jeg blev teenager, begyndte jeg at spille guitar, og i mine tidlige 20’ere begyndte jeg at skrive sange. Det var en gradvis proces.”

”Jeg har været aktiv som protestsanger siden de tidlige 1990’ere. Kunst er vitalt i venstrefløjens politiske kampe, ligesom det er for at holde alle former for fællesskaber ved lige. Vi er musiske, kreative væsener, og en stor del af at vedligeholde en hvilket som helst fællesskabsfølelse går gennem forskellige kulturelle begivenheder.”

”Jeg har det generelle udgangspunkt, at jeg synger for alle grupper til venstre for Det Demokratiske Parti. I mine sange prøver jeg at undgå at bruge ord som ”anarkisme” eller ”socialisme” til fordel for mere deskriptive udtryk. Jeg forstår de forskellige ideologiske skel på venstrefløjen, men det virker ret let for mig at undgå det hele ved ikke at gå til møder. Generelt har venstrefløjen så meget til fælles. Selvom det, når man står midt i det hele, kan være nemt at overse.”

Du kan holde dig opdateret om David Rovics’ koncerter, downloade musik og få politisk og kulturel inspiration på www.davidrovics.com. ■


Oprindeligt bragt i magasinet Solidaritet nummer 1, marts 2015


De bedste artikler fra magasinet Solidaritet gennem tiderne.