Det beskidte arbejde

Både mængden og fordelingen af alt det arbejde, der engang blev udført i hjemmet af kvinder, har været under voldsom forandring i en menneskealder – og er det stadig. Men nogle ting ændrer sig hurtigere end andre. Seneste undersøgelse fra Rockwoolfonden fra 2018 viser, at det stadig mest er kvinder, der gør rent. I forhold til børnepasning og indkøb er mændene mere på banen og gør næsten deres del, men rengøring, madlavning og tøjvask hænger stadig tungt på kvinder.

Det med madlavningen kan overraske, hvis man kigger rundt på alle de fermenterende og surdejsbagende mænd. Madlavning er højstatus i forhold til andet husarbejde, og når mænd først går i gang, bruger de mere tid på madlavning end kvinder – men det er åbenbart stadig kvinder, der står med den daglige pasta med kødsovs. Måske fordi mænd kommer senere hjem fra arbejde, fordi de både arbejder flere timer og i snit bor længere fra deres arbejdsplads.

Er rengøring kønsbestemt?

Men hvad er det med rengøring, som gør det til en af de særligt nederen, hovedsagligt kvindelige opgaver?

“Modsat børnepasning – som vi gladeligt uddelegerer til professionelle og opfatter som nærmest reaktionært at ville gøre selv – klæber der sig et helt andet moralsk tankesæt til rengøring.”

Rengøring er utaknemmeligt, sisyfonisk, og kan altid udskydes til lidt senere. Det er noget, det er latterligt at gå op i. Nogle af os har lært af vores rødstrømpemødre, at det ikke er så vigtigt at gøre rent. Man hørte også om nogle, der havde rengøringsvanvid – det skulle man passe på med.

Men vi har samtidig lært alle sammen, at et meget beskidt hjem er tegn på, at der er noget galt, noget der er forbundet med skam, og som man ikke snakker højt om. Der skal være nogenlunde rent i hjemmet, for at man falder ind under det normale. Så når der kommer gæster, skal der gøres rent inden, næsten lige meget hvor afslappet man ellers tager tilværelsen.

Kvinde, gør selv rent efter dig – men tal ikke om det

Modsat børnepasning – som vi gladeligt uddelegerer til professionelle og opfatter som nærmest reaktionært at ville gøre selv – klæber der sig et helt andet moralsk tankesæt til rengøring. Man skal helst selv som medlemmer af en husstand gøre rent efter sig derhjemme. Hvis nogen havde rengøringshjælp i min barndom og ungdom, var det i hvert fald ikke noget, de talte åbent om. Det var højrøvet og dekadent. Det var ikke at ville se livets realiteter i øjnene, det var at undsige sig livets naturlige omkostninger. Lidt ligesom at få et kejsersnit i stedet for at føde, det var snyd.

Du skal gøre rent, du skal gøre det ordentligt, du skal gøre det selv, men det er ikke noget, der har en værdi. Nedvurderingen og de blandede signaler om rengøring gør, at mange af os ikke rigtig har lært at gøre rent. Jeg opsnusede lidt fif rundt omkring da jeg var ung, i mindre frigjorte miljøer end mit eget: Gør rent mens det er lyst, ellers kan man ikke se snavset. Og hvis det skal gå lidt stærkt: “You take care of the corners, and the middle will take care of itself”.

Det gik op for mig, at der faktisk er måder at gøre rent på, som er bedre og smartere end andre. Det er en færdighed, noget man kan øve sig i og blive god til. Men det er ikke noget, man snakker om som en færdighed, som noget man kan udvikle og perfektionere forskellige teknikker i, og som man lærer sine børn og praler af, når de har lært det.

Er der overhovedet tilsvarende mande-færdigheder, som ikke bliver regnet for noget, man kan lære? Selv rimeligt simple gøremål som brændekløvning har forskellige teknikker og skoler, youtube-guruer og nørdet grej, som man åbent kan sidde og tale om ved middagsselskaber. Den eneste undtagelse – hvor rengøring kan omtales – er, når man skal prale med robotstøvsugeren, som er så sjov, at den er blevet en mande-gadget! Men helt ærligt, den gør jo ikke rigtig rent. Nogen skal stadig vaske i krogene.

Rengøringshjælp: 100 kroner i timen (sort)

Heldigvis lader det til, at der er sket noget med indstillingen til rengøring. I de unge, travle familier med små børn er min generations moralske modstand mod professionel rengøring i hjemmet brudt op. Jeg er helt med på det. Rengøring er en opgave som alle andre, den kan gøres rigtig godt af folk, der har lært det, så hvad er problemet? På offentlige steder gør rengøringsfolk rent, og det kan de også i private hjem.

“Mens de unge og progressive mødre selv tjener 40.000 kr. om måneden i deres vigtige job, har de ingen skrupler over at bruge deres klasseprivilegium til at udnytte en søster til at arbejde til en tredjedel af deres egen løn.”

Når ens stue begynder at ligne en crack-bule mere end et hjem, fordi man arbejder meget og også bruger tid med sine børn, er det smart at hyre nogen til at gøre det. Selv havde vi i et særligt travlt efterår for nogle år siden kun undgået, at børnene fik byldepest, ved at vi fik en virkelig dygtig rengøringsmand til at komme et par gange og muge ud. Det var dyrt, men nødvendigt. Og skammen overdøvedes af glæden over at kunne se gulvet igen, og at hånden ku’ slippe trappegelænderet uden besvær.

Da der så kort tid efter blev efterlyst rengøringshjælp i lokalområdets Facebook-gruppe for kvinder i lokalområdet, blev jeg helt glad. Det uskrevne forbud mod at betale for rengøring er brudt, fedt, og jeg kan lige hjælpe de nytilflyttede med en god anbefaling. Min rengøringsmand: Dygtig, tillidsvækkende, lokal, overenskomstmæssig løn, alt godt. Hvad jeg ikke forstod var, hvorfor efterlysningerne fortsatte rundt omkring i de andre Facebook-grupper. Jeg blev ved med at poste samme link, indtil en behjertet sjæl fortalte mig, at det ikke var den slags rengøringshjælp, mødrene var ude efter. De ledte mere efter noget til 100 kr. i timen – underbetalt og sort.

Jeg skulle lige tygge på det, men den var god nok. Mens de unge og progressive mødre selv tjener 40.000 kr. om måneden i deres vigtige job, har de ingen skrupler over at bruge deres klasseprivilegium til at udnytte en søster til at arbejde til en tredjedel af deres egen løn. Børnene går i genbrugstøj, når de da har tøj på, forældrene kører rundt med dem i deres Christiania-cykler, og de laver kombucha og vegetarisk, klimavenlig og økologisk mad. Men dét, der engang var venstrefløjsmarkører, indebærer ingen bevidsthed om klasse – endsige samvittighedskvaler over at være med til at forstærke klassesamfundet.

Skal vi bytte?

Lad os få lidt mere bevidsthed og samvittighed ind i billedet igen, og lad os gå i gang med at aftabuisere og gentænke rengøring. Måske skal det på skoleskemaet, så man kan få støvklud-og støvsuger-kørekort i 3. klasse, der kan komme hjem og stå ved siden af symaskine-kørekortet. Fædrene kan lade frigæringen og racercyklen passe sig selv en eftermiddag om ugen, og gøre de timer til samværstid mellem forældre og børn. Det kan blive en hyggelig tradition at gøre huset rent og spise kage bagefter. Måske kunne man endda bytte hus med naboerne og udnytte, at andres skidt er mindre uoverskueligt end ens eget, mens man samtidig modarbejder skidt-skammen aktivt. Det kan udvikle sig til en hovedrengørings tour de chambre i opgangen eller på vejen – mulighederne er uendelige!

Fremtidens arbejdsuge på 30 timer for alle vil give de travle familier den tid, der skal til, hvis det skal blive rigtig hyggeligt. Og hvis det indtil da brænder på, og egne kræfter slipper op, lad os så huske hinanden på, at rengøring er arbejde som alt andet – og en times arbejde er en times arbejde værd.