Det danske formandskab nærmer sig sin afslutning – hvilken kurs har det sat for EU?

Droner overskyggede i en vis grad det danske EU-formandskabs topmøde i København med regeringsledere fra EU-landene. Oprustning af Europa i en usikker verden har været omdrejningspunktet for formandskabet.

Derimod har meget af den underliggende politiske proces handlet om at styrke EU’s egen industri – herunder den militære. Der er indkøbt våben for svimlende summer, og det indre marked er blevet styrket med industripolitik, infrastruktur og deregulering – forklædt som forenkling med fokus på EU’s konkurrenceevne.

På tærsklen til det danske formandskab ved Det Europæiske Råd 26. juni 2025 vedtog Rådet en opfordring til at fastholde momentum med henblik på hurtigt at nå til enighed om de forenklingspakker (Omnibus), som Kommissionen har fremlagt.

Desværre tegner det til, at EU’s og det danske formandskabs fokus på at fjerne byrder og barrierer for konkurrenceevnen ikke bliver retfærdig. Unødvendige byrder og bureaukrati er selvsagt godt at luge ud i.

EU-Kommissionen har tilmed sat et mål på 25 procent byrde-reduktion. Det viser, at hensigten er at fjerne byrder for virksomheder – uagtet om de består i regler om et tryggere og sundere arbejdsmiljø eller skal passe på klima og natur.

Konkurrenceevnen frem for alt

EU-Kommissionen har lagt strategien for de kommende år med afsæt i en række rapporter udarbejdet på foranledning af EU-Institutionerne:

Den tidligere italienske premierminister Enrico Lettas rapport om styrkelse af Det Indre Marked, tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (og tidligere italiensk premierminister) Mario Draghis rapport om EU’s konkurrenceevne samt Finlands tidligere præsident Sauli Niinistös rapport om optrapning af EU’s civile og militære beredskab for at kunne tage strategisk ansvar for sikkerheden.

Det Indre Marked bør, ifølge Letta udvides både i dybden og bredden. Det udgør en barriere for EU’s virksomheders konkurrenceevne, at medlemslandene har egne markeder inden for telekommunikation, energi og finansielle ydelser samt forsvars- og militærindustri.

Derfor anbefaler Letta at integrere markederne med ens regelværk, koordinerede fælles investeringer i strategiske mål og industripolitik på EU-niveau fremfor nationalt. Letta foreslår fri bevægelighed for forskning og innovation ud over Det Indre Markeds eksisterende frie bevægelig for varer, tjenesteydelser, personer og kapital.

Draghi har fokus på EU’s konkurrenceevne over for Kina og USA. EU skal fjerne lovgivning og regelværk, der udgør en byrde for virksomhederne. Beslutningsprocedurerne i EU er langsommelige, og det tager tid at nå konsensus mellem de mange medlemslande.

Draghi har ikke tid til medlemsdemokratiet og foreslår mere magt til EU-Kommissionen over EU’s store budget, og at Rådet skal træffe flere beslutninger med kvalificeret flertal, eller at grupper af lande i højere grad skal træffe beslutninger i forstærkede samarbejder.

EU-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen har tidligt lagt en ny plan. Med et såkaldt konkurrenceevne-kompas er kursen lagt for en gennemgribende deregulerings-kampagne. Den henviser til Letta, Draghi og Niinistö og det globale trusselbillede – i stedet for EU’s Green Deal fra 2019, som gav et grønt håb.

Hvilken vej viser kompasset?

Målet med kompasset er at styre EU hen til at være et sted, hvor teknologier udvikles, produceres og sælges. Det skal ske ved at fjerne nationale og europæiske barrierer og skabe adgang investeringsvillig kapital ved at absorbere eller overtage risici for virksomhederne.

I den forbindelse er det relevant at huske på, at barrierer f.eks. består i lovgivning, der har til hensigt at beskytte sundhed, natur, vand, klima eller arbejdsmiljø – eller regulering, som er vedtaget for at forhindre monopoler med for stor markedsmagt, forebygge svindel eller finansielle kriser.

Kompasset sætter konkurrenceevne øverst over alle EU’s politikker, som derfor skal tilpasses. Det er vigtigt, at landene ikke er ”fragmenterede” (læs: har selvstændige prioriteter, regler og rammer for erhvervsliv og industripolitikker), for at EU kan konkurrere som en samlet enhed over for konkurrenterne USA og Kina.

Landene skal ensrette deres politikker ifølge EU-prioriteter gennem intensiveret koordinering af bl.a. beskatning, industri- og arbejdsmarkedspolitik, sundhedsberedskab og investeringer.

Regeringen er med på “forenklingen”

Det kan ikke undre, at fagbevægelsen i EU – organiseret i The European Trade Union Confederation, ETUC – tidligt har gjort klart, at kompasset er sat med helt skæv kurs – og vil føre til underminering af jobtryghed, rettigheder og standarder. Det vil især være en katastrofe, hvis visse virksomheder får mulighed for at operere uden for national arbejdsmarkedslovgivning.

EU’s stats- og regeringschefer har omvendt som ekko af EU- Kommissionen opfordret til en ”Forenklingsrevolution” i deres Budapest-erklæring fra november 2024. Det danske EU-formandskab har fra begyndelsen meldt sig til at sidde i førersædet for denne såkaldte forenkling og målrettet forhandlet for at få vedtaget at lette regler for virksomheder.

Danmarks regering har haft forenkling og militarisering som strømpil gennem hele EU-formandskabet. De vil gerne nå at forhandle rammerne for, hvordan EU skal bruge sine penge på plads, før formandskabet slutter med udgangen af 2025. Det er hverken givet, om det lykkes, eller hvad forhandlingsresultatet bliver – men politisk er meget på spil.