Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
10. september. 2021

”Det er sgu ikke de ældre politikere, der går op i det. Det er alle os unge.”

Den 8.-9. september 2021 løb det femte Ungdommens Folkemøde af stablen i Valbyparken i København. Festivalen er ifølge arrangørerne verdens største demokratifestival for unge, som i forbindelse med det kommende kommunalvalg ville undersøge forholdet mellem ungdom og demokrati

Foto: Ungdommens Folkemøde

Klokken lidt over to på en vindfuld onsdag, går de fire unge politikere – Piet Papageorge (V), Laura Rosenvinge (S), Anders Storgaard (C) og Freja Fokdal (R) – på scenen til en snak om ungdom og demokrati. Budskabet landede enstemmigt på tværs af politikerne: Hvis I ønsker at se forandringer, hvis I ønsker at se unge bedre repræsenteret, og hvis I ønsker at se unges mærkesager diskuteret? Så meld jer ind – i et ungdomsparti, i debatten eller den politiske verden generelt. Stand up and speak up, og vigtigst af alt, stem, stem, stem.

Demokratisk festival

Solidaritet har snakket med arrangøren for Demokrati for hvem? Unge?,Oliver Anton Lunow Nielsen og spurgt, hvad han ønskede med showet at sætte fokus på.

”Rigtig mange unge mennesker stiller desværre ikke op til kommunalvalget, og mange unge stemmer ikke til kommunalvalget. Vi ser, at der kommer en stigende ældrebyrde, som gør, at den demografiske vægt og magtbalance politisk rykker sig mod den ældre generation af befolkningen. Det her sceneshow prøver at udfordre, dels om vi som unge skal forsøge at tage noget af magten tilbage, i hvert fald ved at begynde at stemme aktivt, og stille op for at prøve at gå i opposition. Samtidig er det også et forsøg på at tage debatten op om, hvorvidt tiden er inde til, at vi snart sænker valgretsalderen, ligesom mange lande i Europa har gjort.”

“Vi ser, at der kommer en stigende ældrebyrde, som gør, at den demografiske vægt og magtbalance politisk rykker sig mod den ældre generation af befolkningen.”

For Oliver Anton Lunow Nielsen er oplevelsen dog, at det kan være svært at trænge igennem med det budskab. “Vi har desværre i vores mediedækning svært ved at finde ud af, hvordan vi skal dække kommunalvalget ordentligt. Hver enkelt kommune er forskellig, så man kan ikke lave et stort, nationalt narrativ. Der er en masse små lokalstridigheder i hver kommune, der gør det svært at sætte sig helt ind i kommunalpolitik som ung. Jeg tror også, vi er for dårlige til at fortælle, hvor meget indflydelse man faktisk får i kommunalpolitik, sådan helt reelt set. Der er meget mere magt at hente dér, end der måske er i Folketinget.

Politikere fra venstre mod højre: Piet Papageorge, Freja Fokdal, Anders Storgaard og Laura Rosenvinge.
Foto: Solidaritet

Ungdomspolitikere: Paneldebat på barer, ungeråd og mindre leflen

Efter afslutningsshowet tog vi fat i de fire unge politikere for at høre, hvad man konkret kan gøre for at forsøge at få flere unge engageret i kommunalpolitik:

Freja Fokdal, Radikale Venstre, opstiller til KV’21 på Frederiksberg: ”Jeg tror virkelig, at det handler om at komme ud og holde debatter og samtaler dér, hvor de unge er. Eksempelvis på uddannelsesinstitutioner eller dér, hvor man bor. At oprette ungeråd tror jeg også meget på. Det handler om at engagere unge og give dem en følelse af, at de rent faktisk har indflydelse på deres lokalområde.”

Anders Storgaard, Det Konservative Folkeparti, opstiller til KV’21 på Frederiksberg: ”For mig at se, handler det i virkeligheden bare om at møde unge ansigt til ansigt, og så snakke om de mærkesager, der optager unge, og forklarer hvorfor kommunalpolitik måske kan virke teknisk men faktisk gør en kæmpe forskel i ens hverdag. Der er lige meget, om man snakker om boliger, klimaet, eller hvorvidt man har nogle brede nok cykelstier. Generelt gør kommunalpolitik en kæmpestor forskel, og det handler om at hive det ned på et niveau, hvor folk forstår, hvorfor det betyder meget for dem. Jeg tror mere det er dét, end nogen snuptagsløsning.”

Og hvad hvis man føler, at ingen af de etablerede partier repræsenterer en?

”Hvis man ikke føler, at man kan se sig selv repræsenteret i de etablerede partier, så synes jeg, at man skal melde sig ind i et parti og sørge for, at det er nogle andre, der bliver stillet op. Eller også skal man stifte sit eget parti. Det er vildt nemt at gøre til kommunalvalg. I mange kommuner er det meget få underskrifter, man skal samle for at starte sit eget parti. Så hvis man virkelig mener, at alle de muligheder, der er, er lort, så har man jo heldigvis muligheden for at prøve at udfordre det.”

Laura Rosenvinge, Socialdemokratiet, Københavns Borgerrepræsentation: ”Vi skal finde ud af, hvordan vi kommer ud til dem, der ikke er på arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitutionerne. Dem har vi rigtig mange af i Københavns kommune. Jeg har ikke en gylden løsning. Jeg er rigtig meget ude på gaden, hvilket er noget, man kan sætte sig som mål som politiker: at komme ud og snakke med nogen. Mange af folketingspolitikernes problem er, at de er alt for fine til at gå ud og møde almindelige mennesker.

“Vi har tænkt os at arrangere nogle paneldebatter på barer, for der ved vi da, at der er mange unge”

Vi har tænkt os at arrangere nogle paneldebatter på barer, for der ved vi da, at der er mange unge. Jeg tror virkelig meget på, at unge mennesker er bedre til at repræsentere de interesser, som den generelle unge har. Så hvis man har en interesse i at få et bedre boligmarked, jamen så stem på en ung politiker, for lige meget hvad så kan jeg se på Københavns Rådhus, at det er unge, der løfter den sag. Det er sgu ikke de ældre politikere, der går op i det. Det er alle os unge.”

Piet Papageorge, Venstre, borgmesterkandidat i Glostrup Kommune: ”Man kan starte med at bringe politik ned i øjenhøjde. Man skal hverken snakke ned til eller over hovedet på de unge vælgere; man skal møde de unge, hvor de er, og tale lige ud af posen. Traditionelt bliver politik ofte snørklet, når man forsøger at drøfte ting, men det behøver det ikke være.

Så tror jeg, at man skal snakke om nogle temaer, som unge synes er spændende. For mig er det også vigtigt, at vi ikke begynder at lefle med sådan noget ”tag ned og stem og få en kop kaffe,” eller at køre en stemmeboks helt ud i gymnasiet. For mig bliver det for poppet, og demokrati er ikke en leflen, det er noget, man skal være stolt af. Det er en stor ting at stemme.”

Og hvad hvis man føler, at ingen af de etablerede partier repræsenterer en?

”Så skal man forstå, at der er lige så mange forskellige meninger internt i et parti, som der er på tværs af partierne. Når man er med i et parti, så er man i grundessens enig, men der er stadigvæk forskelle. Dét, jeg tror, er vigtigt, når man skal stemme, det er: Hvilke mennesker er inspirerende? Hvem har det drive, den drøm og vision for den kommune, man bor i. Og så skal man sætte sit kryds der.”


Om skribenten

Anders Holbæk

Anders Holbæk

Digital koordinator hos Solidaritet. Litterat fra Aarhus Universitet. Har arbejdet på forskellige kulturpublikationer.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER