Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
14. april. 2018

Solidaritet skal være venstrefløjens nye netmedie

Det vil være naturligt, at et nyt uafhængigt venstrefløjsmedie på nettet kan udvikles i Solidaritet-regi, mener tidligere…

Det vil være naturligt, at et nyt uafhængigt venstrefløjsmedie på nettet kan udvikles i Solidaritet-regi, mener tidligere redaktør af Modkraft

Af Ole Wugge Christiansen

Lukningen af netavisen Modkraft den 1. februar 2017 har efterladt et tomrum på den danske venstrefløj. Det hul kan Solidaritet som uafhængig, socialistisk forening måske lukke – hvis der kan komme økonomisk støtte til udefra.
Det var hovedpointen i et oplæg, som jeg holdt ved et åbent debatarrangement om venstrefløjens mediesituation i april – netop arrangeret af Solidaritet.


Pluralisme og uenighed


På trods af flere åbenlyse svagheder fungerede Modkraft som et neutralt diskussionsforum for en bred og mangfoldig venstrefløj.
Modkrafts organisatoriske uafhængighed af partier og strømninger på venstrefløjen gav et diskussionsmiljø, hvor uenigheder og forskelle ikke blev nedtonet eller pakket væk. Modkraft største styrke var – efter min opfattelse – sikring af en pluralistisk debat, hvor uenighed ikke blev opfattet som svaghed, men som nødvendighed for udvikling og kvalificering af analyser og politik.
I Modkrafts sidste år indtog debat- og baggrundsstof en stadig større rolle. Det var ikke kun udtryk for en redaktionel vilje, men også for medieudviklingen og manglende økonomiske muskler til at for alvor at kunne udvikle den journalistiske del af avisen.
Selv om Modkraft stadig spillede en vigtig rolle på venstrefløjen – brugerantallet lå stabilt på omkring 60.000 unikke besøgende om måneden – fik avisen, trods mediestøtte og tæt kontakt med venstrefløjen, stadig sværere ved at leve op til sine egne ambitioner om at være et dynamisk centrum for viden om venstrefløjens aktiviteter og diskussioner.
Lukningen af Modkraft handlede derfor ikke udelukkende om økonomi, men også om manglende kræfter til at udvikle de redaktionelle ambitioner – og finde en organisatorisk model, der kunne sikre det.


Hva’ så nu?
Nu står venstrefløjen så tilbage med en række specialmedier som Redox, Gaia, Clarté, Avisen.dk, Kritisk Debat, Marronage og Solidaritet – og partimedier som PioPio, Arbejderen, Socialistisk Arbejderavis, Revolution, Socialistisk Information mv.
De har alle deres styrker og svagheder – men de dækker alle kun hjørner af en debat for en venstrefløj, der vil tage livtag med en samlet samfundsudvikling.
Behovet for et nyt samlende internetmedie er derfor indlysende.
Et idealmedie vil være et uafhængigt venstrefløjssite, der kan udfordre de dominerende borgerlige medier i både kvantitet og kvalitet. Dvs. har redaktionelle kræfter og ressourcer til at udvikle internettets og de social mediers muligheder for daglige nyheder og debatskabende input med tekst, grafik, film og lyd.
Problemet er penge – ikke mindst til journalistik. Hvis den skal udvikles til kvalificeret egenproduktion, der ikke kun er bearbejdning af andre mediers historier og pressemeddelelser fra partier og sociale bevægelser, skal der som minimum være 3-5 skrivende medarbejdere.
Etableringen af sådan et medie kræver en rig onkel, der vil kaste penge i millionstørrelsen efter det. Eller en fagbevægelse og en venstrefløj, der har vilje og økonomiske ressourcer til det.
Og det sidste har jeg svært ved at forestille mig i nærmeste fremtid. Fagbevægelsen forekommer set med venstrefløjens øjne nok velbeslået, men medlemskrise betyder, at den prioriterer sine ressourcer skarpt i de her år.
På venstrefløjen er det kun partierne SF og Enhedslisten, der er i nærheden af økonomiske og organisatoriske ressourcer til at løfte opgaven.
Men SF er efter bøllebank som regeringsdeltager ikke kun i strategisk og vælgermæssig krise – partiet har også beskåret sin organisation pga. tilbagegang ved valgene. Og partiledelsen fokuserer nu så snævert på egen profilering, at jeg tror, det vil være svært at få den til at tage medansvar for en samlet venstrefløjs udvikling – også på medieområdet.
Det efterlader Enhedslisten som den eneste organisatoriske og økonomiske kraft, der kan forventes at tage stilling til mediesituationen efter Modkrafts lukning.


Solidaritet som organisatorisk ramme?
Men selv om mange enhedslistemedlemmer har tilkendegivet behov for et nyt medie, har jeg svært ved at forestille mig, at Enhedslisten vil beslutte sig for at sende flere millioner kroner efter et nyt medie.
Men mindre kan også gøre det – og her kan jeg godt se Solidaritet som en forening for uafhængig, socialistisk debat som et udgangspunkt for opstart af et nyt bredt diskuterende venstrefløjsmedie på nettet.
Det er ingen hemmelighed, at Solidaritet også har sine organisatoriske problemer – blandt andet med mangel på redaktionelle kræfter til magasinet. Solidaritet kan derfor ikke selv løfte opgaven.
Men en model kunne være etablering af et blog- og debatmedie i Solidaritet-regi – støttet med en ansat redaktør finansieret af Enhedslisten. Det er måske filantropisk at tro Enhedslisten vil sende spytte penge i sådan et projekt. Det må fremtiden vise.
Enhedslisten har som den nu største økonomiske og organisatoriske kraft på venstrefløjen en moralsk forpligtelse til at sikre levende debat på fløjen. Men partiet har også selv et skrigende behov for at få placeret sin egen debat i en mere perspektivrig ramme end tv- og massemedier giver rum til . Partiet er også afhængigt af in-put og udfordringer fra den øvrige venstrefløj og sociale bevægelser.
Ingen venstrekræfter kan andet end det, de selv formår at kommunikerer. Og hvis Enhedslisten vil indtage en central rolle for samfundsforandring, må partiet også sikre sig selv en mediemæssig placering i samspil med andre venstrekræfter.


Velfærd eller forandring?
Enhedslistens udvikling har parlamentarisk set været en succes i de sidste år. Det er blandt andet resultat af en bevidst ændret kommunikationsstrategi for at nå ud over den snævre venstrefløj selv.
Den politiske udvikling under Thorning-Smidt-regeringerne satte desuden partiet i den situation, at det – uagtet egen vilje – blev sat at varetage en politisk repræsentation for utilfredse socialdemokrater og SF’ere. Det har nok trukket mange vælgere til venstre, men det har også – i sammenhæng med kommunikationsstrategien – betydet en nedtoning af partiets systemkritik og antikapitalisme.
Enhedslisten fremstår i den brede offentlighed i dag mere som et parti med en velfærdsdagsorden end en radikal socialismevision.
Det er ikke modsætninger, som behøver at være uforenelige. Men hvis Enhedslisten politisk vil skræve over både velfærdskampen og et radikalt politisk forandringsprojekt, kan det ikke ske uafhængigt af resten af venstrefløjen og de sociale bevægelser – heller ikke mediemæssigt.
På Enhedslistens årsmøde blev to forslag om undersøgelse af mulighederne for opstart af internetmedier vedtaget. Det er svært af forudsige det præcise udfald af de diskussioner.
Men Solidaritet kunne allerede nu tage initiativ til et indspark om at danne ramme for et uafhængigt, socialistisk debat-, baggrund- og blogunivers, der tager tråden op efter Modkraft – uden nyhedsproduktionen.
Enhedslisten – og venstrefløjen – har behov for sådan et medie. Ikke kun for at facilitere egne debattører, men også for at få modspil og afprøvningsmuligheder for ideudspil. Og for at skabe politisk-ideologiske rammer om debat og analyse, som ikke er mulig i de dominerende massemedier. ■

Ole Wugge Christiansen er mangeårig redaktør på Modkraft. Artiklen er en opdateret udgave af et oplæg holdt ved et debatmøde om venstrefløjens mediesituation arrangeret af Solidaritet.

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER