Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
USA
13. juni. 2025

Donald Trump skabte selv krisen i Los Angeles

Trump-administrationen påstår at kæmpe en eksistentiel kamp mod oprørske kræfter i Los Angeles. I virkeligheden har den selv skabt dette kyniske teater ved at indsætte tropper og puste til spændingerne for at aflede opmærksomheden fra sine politiske fiaskoer

Nationalgarden i Los Angeles træner i bekæmpelse af optøjer. Foto: Wikimedia Commons

“Man tror helt ærligt ikke, at det kommer til at ske for én selv – indtil det faktisk gør,” sagde Luisa, hvis far blev tilbageholdt under en razzia på Ambiance Apparel-fabrikken i modekvarteret i det centrale Los Angeles. Fredag morgen var immigrations-myndighederne mødt talstærkt op. De stormede lagerbygningen, hvilket Luisa beskrev som “en menneskejagt på hver eneste af de arbejdere, der stod på deres liste.”

Luisa, 24 år, har ikke været i stand til at tale med sin far på 51 år, siden han blev taget fra fabriksgulvet.

En menneskemængde samlede sig straks uden for Ambiance – tiltrukket af de pansrede køretøjer, der strømmede til. Nogle demonstranter blokerede varevogne i et forsøg på fysisk at forhindre dem i at forlade stedet med de tilbageholdte.

Blandt de tilstedeværende var David Huerta, formand for fagforeningen Service Employees International Union – United Service Workers West. Han blev kastet omkuld og slog hovedet. Huerta blev behandlet på hospitalet, men forblev varetægtsfængslet hele weekenden. Han blev løsladt mod kaution tidligt mandag eftermiddag, men er nu anklaget for grov kriminalitet.

Luisas familie har været stadig mere bekymret for at blive adskilt siden Donald Trumps valgsejr sidste november. “Min far gjorde meget ud af at forsikre os om, at hvis det skulle ske — han sagde altid: ‘Hvis det sker, men det gør det ikke’ — så skulle vi nok klare os,” fortalte Luisa til Jacobin. Hun har fået et pseudonym for at beskytte sin anonymitet.

Nu hvor det er blevet virkelighed, er familiens optimisme blevet erstattet af en stille frygt. “Vi ved ikke engang, hvordan vi skal tale med hinanden om det,” sagde hun. “Vi vil gerne forblive stærke både for hans og for vores egen skyld, så vi kan finde måder at hjælpe ham på.” Hun beskrev familiens hidtidige kontakt med myndighederne som “mistænkelig og svær at finde rundt i.”

Lørdag morgen fik Luisa et glimt af sin far uden for den føderale bygning i Downtown Los Angeles. Han var ved at blive læsset ind i en varevogn for at blive transporteret til et andet center. Myndighederne havde lovet hende et besøg, men aflyste i sidste øjeblik med henvisning til de protester, der foregik udenfor.

Allerede fredag aften var den føderale bygning blevet et samlingspunkt for protester mod razziaerne. Politiet havde affyret gummikugler, chokgranater og tåregas mod demonstranter og journalister omkring bygningen. Urolighederne på føderal grund gav Trump beføjelse til at gribe direkte ind, og lørdag tilkaldte han Nationalgarden for at beskytte bygningen.

Californiens lovgivere havde ikke anmodet om hjælp fra den føderale regering. I stedet gik Trump uden om dem, tilsyneladende opsat på at skabe et nationalt spektakel. Dermed bragte han protesterne i rampelyset på landsplan. Trumps såkaldte grænsezar, Tom Homan, truede med at arrestere Los Angeles’ borgmester, Karen Bass, og Californiens guvernør, Gavin Newsom, hvis de modsatte sig Trumps beslutning om at sætte føderale tropper ind i gaderne.

Trump udnyttede medieopmærksomheden til at udsende flere sensationsprægede udtalelser, hvor han lovede, at “de illegale vil blive udvist”, og at Los Angeles ville blive “sat fri.” “Den engang så storslåede amerikanske by, Los Angeles, er blevet invaderet og besat af illegale udlændinge og kriminelle,” skrev præsidenten. Han kaldte protesterne for et “voldeligt, oprørsk slæng” og lovede at “befri Los Angeles fra migrantinvasionen og sætte en stopper for migranternes optøjer.”

Luisa udtrykte bekymring over, hvor hurtigt Trump havde ændret fortællingen: Først tilbageholdelser af migranter, siden politisammenstød og dæmonisering af demonstranterne. “Grunden, til at vi protesterer, handler om mere end bare at lave larm og skabe kaos,” sagde Luisa. “Det har en betydning, og det har et formål. Regeringen vil ændre fortællingen og sige, at vi demonstrerer, fordi vi er voldelige.”

Trumps grundløse provokationer

Medlem af byrådet i Los Angeles, Hugo Soto-Martinez, afviste Trumps påstand om, at han handlede på vegne af byens borgere, der ifølge præsidenten holdes som gidsler af migranter til skade for byen. “Sådan ser folk i Los Angeles ikke på immigranter,” sagde Soto-Martinez til Jacobin. “Folk i Los Angeles forstår, at immigranter er en del af selve byens fundament. Det er fuldstændig vanvittigt, at Trump siger sådan noget.”

Soto-Martinez, en tidligere fagforenings-organisator og søn af papirløse immigranter, ser Trump-administrationens provokationer som opportunistiske og kyniske. “De seneste dage har vi set en optrapning af præsidentens aggressive taktikker, som provokerer konflikter og forsøger at intimidere folk,” sagde han. “Det er offentligheden, der reagerer på det, de gør – ikke omvendt.”

Protesterne i Los Angeles voksede, efter Trump erklærede, at han ville indsætte Nationalgarden. Søndag blev folkemængderne anslået til at tælle flere tusinde – med demonstranter fra fagforeninger, rettighedsgrupper for immigranter, studerende og mange uafhængige lokale beboere. De holdt skilte, vinkede med flag, råbte slagord gennem megafoner og blokerede vejkryds. Da Nationalgardens soldater ankom til Los Angeles, blokerede hundredvis af demonstranter en motorvej og lammede trafikken. Flere steder var der sammenstød med politiet.

Trump-administrationen leverede løbende farverig kommentering, som dramatiserede den krise, de selv havde skabt. “Oprørere med udenlandske flag angriber immigrationsmyndigheder,” skrev vicepræsident J. D. Vance på sociale medier. Det Hvide Hus’ stabs-vicechef, Stephen Miller, beskrev begivenhederne i Los Angeles som “en kamp for at redde civilisationen.” Forsvarsminister Pete Hegseth truede med at sende marinesoldater ind for at slå de “voldelige masser” ned. Administrationen placerede en mand, der havde kastet sten mod myndighedernes køretøjer, på FBI’s liste over mest eftersøgte personer – side om side med mordere og store internationale narkohandlere.

Søndag aften gik Trump på sin sociale medieplatform, Truth Social, hvor han kaldte demonstranterne for “bøller” og krævede, at alle demonstranter med ansigtsmasker skulle arresteres. Han opfordrede også til at indsætte flere føderale styrker, selvom det var uklart, om han mente Nationalgarden eller en anden enhed. “Ser virkelig slemt ud i L.A.,” skrev han. “BRING IN THE TROOPS!!!”

Skolelæreren Gloria Gallardo, der underviste sønnen til en af de tilbageholdte, beskyldte Trump-administrationen for “at opildne folk til at skabe en fortælling om, at folk her fortjener at blive deporteret.” Gallardo sagde, at administrationen med vilje forsøger at skabe situationer, der vil gå viralt på de sociale medier. Det gør de ved at bruge provokerende retorik og tage stadig mere opsigtsvækkende foranstaltninger i brug – som at køre kampvogne gennem byens gader. “De gør det med vilje, fordi de vil have, at det skal sprede sig over hele verden,” sagde hun.

Gallardo spekulerede i, at en lille minoritet af demonstranter måske er ude på at give Trump, hvad han ønsker. “Ved enhver massebevægelse som denne er der folk, som prøver at gøre det mere voldeligt, og det er ikke de erfarne arrangører i vores by,” sagde Gallardo. Mange lokalsamfundsaktivister, tilføjede hun, opholdt sig ligesom hende selv derhjemme, hvor de “forsøgte at organisere reaktioner på vores skoler eller ude på gaden, hvor de prøver at være fredelige og ikke sætte folk i fare.”

Luisa, datteren til den tilbageholdte, fortalte Jacobin, at Trump-administrationen “helt sikkert frister folk til at reagere på bestemte måder,” og hun påpegede, at “protester vækker stærke følelser,” samtidig med at hun beskyldte administrationen for at “tirre bjørnen.” Hun advarede demonstranterne mod at spille med på administrationens spil. “Det er vigtigt at protestere, men vi skal gøre det på en måde, der ikke bekræfter den nuværende administrations påstande.”

At pege fingre – mens de rige bliver rigere

Trump-administrationen påstår, at den reagerer på begivenheder i Los Angeles, der er uden for kontrol. Mange kommentatorer udfordrer dog denne udlægning af begivenhederne og hævder i stedet, at Trump målrettet valgte byen og bevidst gjorde den til en politisk forestilling.

Ifølge dem må Trump have vidst, at opsigtsvækkende, militærlignende razziaer på arbejdspladser i en by med et flertal af latinoer og mange immigranter ville blive mødt med protester; at indsættelsen af 2.000 soldater fra Nationalgarden for at slå ned på protesterne ville vække endnu større vrede; og at store, uplanlagte protester ofte fører til sammenstød, som medierne elsker at dække – uanset hvor fredelige langt de fleste deltagere er.

Gloria Gallardo mener, at Trump-administrationen valgte denne konfrontation for at aflede opmærksomheden fra administrationens manglende evne til at lindre amerikanernes økonomiske problemer. “Han vil distrahere fra alle de andre problemer, der sker — med toldsatserne, de høje leveomkostninger. Folk, der er afhængige af Medicaid og fødevarekuponer, oplever, at tingene bliver endnu sværere. Det er så dyrt, når jeg går i supermarkedet. Jeg kan ikke flytte af økonomiske årsager. Tilværelsen er virkelig hård,” sagde Gallardo.

Trumps såkaldte “Big Beautiful Bill” er blevet kritiseret for drastiske nedskæringer i Medicaid – kombineret med en massiv skattelettelse til de rigeste amerikanere. “Budgettet forventes at øge rigdommen hos de rigeste 10 procent af amerikanerne med 2 procent,” som Liza Featherstone skrev i Jacobin. Samtidig forventes “de nederste 10 procents ressourcer at skrumpe med 4 procent på grund af nedskæringerne i sundhedspleje og fødevarehjælp.”

Byrådsmedlem Soto-Martinez beskyldte Trump for at forsøge at lægge skylden for amerikanernes økonomiske vanskeligheder over på immigranter for at aflede opmærksomheden fra sit eget mislykkede lederskab. “Den føderale mindsteløn er 7,25 dollars i timen, og huslejerne stiger kun. Folk er frustrerede. Hvis man siger, at immigranter på en eller anden måde er ansvarlige for dette, er det ren afledning,” sagde Soto-Martinez. “Imens bliver milliardærklassen ved med at blive rigere. Det er milliardærklassen, der udplyndrer os – og de gør ikke engang noget ulovligt.”

Marissa Nuncio er direktør for Garment Worker Center, et organiseringssted for Los Angeles’ tekstilarbejdere, hvor størstedelen af medlemmerne er immigranter fra Mexico og Mellemamerika. Nuncio sagde, at denne form for syndebuk-taktik mod immigrantarbejdere ofte bruges for at aflede opmærksomheden fra den økonomiske ulighed. At beskylde immigranter for at presse lønningerne ned for amerikansk-fødte borgere skjuler det reelle problem, fortalte Nuncio til Jacobin – den bredere udnyttelse i samfundet.

“Det er udnyttende industrier, udnyttende arbejdsgivere og drakoniske immigrationspolitikker, der placerer immigranter i sårbare positioner, og som skaber disse ringvirkninger i økonomierne,” sagde hun.

Nuncio beskrev tekstilarbejdere i Los Angeles som “dygtige håndværkere, der skaber tøj helt fra bunden. Det er fantastisk at se deres arbejde.” Papirløse immigranter bliver dårligt betalt – ikke fordi deres arbejde er let, men fordi de er særligt sårbare over for misbrug på arbejdspladsen. Nuncio sagde, at Trump håber, at hans razziaer vil have en afskrækkende effekt på immigrationen. Men i virkeligheden vil de have en afskrækkende effekt på organiseringsarbejdet på arbejdspladsen og presse lønningerne yderligere ned.

“Efter mere end tyve års erfaring med at organisere arbejdere,” sagde hun, “ved vi, at det, vi vil se på arbejdspladsen, er udnyttende arbejdsgivere, der siger: ‘Hey, hvis du klager over lønnen, ved jeg, hvor du bor, og jeg vil ringe til immigrations-myndighederne.'”

Selvom Trumps fremmedfjendtlighed er tydelig, er der ifølge Gallardo et meget større problem end blot Trump på spil. “Republikanerne — eller rettere sagt, magteliten, eliten — ønsker ikke, at Trumps kernevælgere skal forstå de materielle årsager til, at tingene er, som de er,” sagde hun. “De vil forhindre deres kernevælgere i rent faktisk at organisere sig som en arbejderklasse sammen med andre grupper af mennesker.”

Papirløse immigranter og deres familier bærer den umiddelbare byrde, sagde hun. Men splittelsen skader i sidste ende hele arbejderklassen – inklusive de mange mennesker, der støtter Trump i hans kamp mod ‘de voldelige horder af illegale immigranter og radikale venstreorienterede’.

Begivenhederne i Los Angeles har udfoldet sig i en velkendt rækkefølge: Skab en krise, forstærk konflikten og brug så det efterfølgende kaos til at retfærdiggøre stadig mere autoritære tiltag – samtidig med at opmærksomheden afledes fra politikker, der skader almindelige amerikanere.

Mens Luisa venter på nyt om sin far, samler familier til de tilbageholdte penge ind til basale fornødenheder. Mens demonstranter konfronterer Nationalgarden og potentielt marinesoldater, håber Trump-administrationen, at spørgsmålet om – hvem der egentlig profiterer på denne grusomhed og undertrykkelse – forbliver ubesvaret.


Artiklen er først udgivet på Jacobin.com – den er oversat til dansk af Jonas Neivelt

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] Det seneste eksempel: hans beslutning om at sende tropper ud på amerikanske gader for at nedkæmpe demonstranter i Los Angeles – har givet et alvorligt hak i hans politiske […]

  • Om skribenten

    Meagan Day

    Meagan Day

    Meagan Day er redaktør på Jacobin.com

    Læs mere på hendes hjemmeside.

    Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER