Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
19. april. 2022

Dræberdroner – på vej mod de autonome dræberrobotter

Militærindustrien udvikler hele tiden nye, stadigt mere destruktive og træfsikre våben. Det er en milliardindustri med superprofitter. Men der er også brug for permanent krig, så de nyeste våben hele tiden kan afprøves og vise deres værd. Når våbnene bruges, så stiger efterspørgslen – og våbenindustrien kan forny deres reklamer med nye friske billeder fra krigens teater. Droner er blevet et våben, som fascinerer og åbner uanede muligheder for at ramme fjenden. Men det har også åbnet for en moralsk diskussion, som våbenindustrien og krigsførende magter ikke har kunnet stoppe. Stadigt flere lande bruger væbnede droner. Med Obama i Det Hvide Hus eksploderede brugen af droner. Droner kunne bruges til at likvidere dem, USA ikke bryder sig om – uanset hvor på kloden de befinder sig. Men antallet af uskyldigt dræbte var kolossalt. Det såkaldte præcisionsvåben var en stor løgn.

af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion

Droner er blevet et vigtigt redskab i amerikanske udenrigspolitik, og amerikanske præsidenter har med brug af dette våben sat sig selv forrest som både anklager, dommer, jury og bøddel. Droner bruges også mod lande, som man ikke har erklæret krig imod. Pakistan er et skræmmende eksempel, hvor droner, som cirkler på himlen, har medført, at forældre ikke tør sende deres børn i skole. Eller holde fester, bryllupper og begravelser. ​​ 

Predator og Reaper droner skyder Hellfire-missiler mod boliger og biler i Pakistan, Yemen, Somalia, Afghanistan. ​​ Og vel at mærke muslimske lande, for selvom terrorbekæmpelse er det officielle formål, opfattes det ikke uden grund som racistisk af dem, som udsættes for dette højteknologiske våben.

Medea Benjamin i​​ skriver: ” Selvom det beskrives som et præcisionsvåben, har kun 2 % af de dræbte i droneangreb været højtstående Taliban- eller al-Queda-folk….Vores droner har dræbt unge mænd med få muligheder for ​​ eller hensigt om at angribe amerikanere. Og droner dræber ikke blot mennesker, det terroriserer hele samfund med deres konstante brummen og svæven over ens hoved”.

Det er blevet kaldt for ”Living under drones”, men da det er langt uden for den hvide angelsaksiske horisont, er det ikke noget, vi hører om.

Meget tyder på, at brugen af droner kan medføre, at der tværtimod rekrutteres flere til terrorgrupper. Ikke mindst som en hævnreaktion, når de ser familiemedlemmer blive dræbt i disse angreb, som langt fra er kirurgiske præcisions-angreb, som forsvarerne af ​​ dronekrig påstår.

Med et tryk på en knap kan en ”dronepilot” på en base i USA brænde ”mistænkte terrorister” op på den anden side af jordkloden inden for 3 minutter. Fredsaktivister i USA har aktioneret uden for en base i Hancock - og sammenlignet det med korsfæstelser:

”Hvis Herodes havde droner, ville Jesus, Maria og Josef være blevet brændt op,” skriver Ray McGovernii.

Et nyt våbenkapløb

Der er et milliardstort våbenkapløb i gang med bevæbnede droner som et nyt våben i de krige, som imperialismen hele tiden føder. Droner er et resultat af den digitale revolution, men droner kan også bruges til mange positive formål. Der hvor der er størst modstand mod deres brug og udbredelse, er inden for militær og overvågning. ​​ Lande som er førende i produktionen er Israel, USA og Kina.

Drone-industrien vokser voldsomt og driver en effektiv lobbyvirksomhed over for politikere. ​​ Droner udvider grænserne for krigsførelse, aggression og overvågning. ​​ Godt nok er drabet af uskyldige mennesker det, som fylder mest i medierne, men den psykologiske terror mod en befolkning bliver overset. Nok fordi det foregår langt væk. Når de først svæver konstant over vores hoveder … er det måske for sent at reagere?

Snigmord og permanent krig

Dronerne er blevet et symbol på den permanente globale krig, som USA har erklæret efter 11. september, hvor man har givet sig selv ret til at myrde overalt globalt og til enhver tid. ​​ Brugen af droner er blevet en glidebane, hvor der kan startes angreb overalt og uden risiko for tab af militært personel. Operatørerne sidder i en underjordisk bunker i Nevada nær Las Vegas foran en computer og kan udløse det dræbende missil og følge eksplosionen og se, hvordan mennesker dør eller lemlæstes på skærmen. ​​ Det rejser både strategiske, juridiske og etiske spørgsmål. Strategisk ikke mindst da civile ofre kan give bagslag i form af øget anti-amerikanisme og øget støtte til de grupper som USA prøver at udslette fra jordens overflade. ​​ I USA har man ”kill lists” - og man har udstrakt dødsstraffen til at kunne eksekveres globalt, også når det gælder egne statsborgere, hvad drabet på Anwar al-Awlaki i Yemen viste. ​​ Det er, hvad den borgerlige politiker og debattør Søren Pind i et øjebliks klarsyn kaldte for snigmord begået af Obama-regeringen. ​​ Et sjældent øjeblik af intellektuel hæderlighed, som man ellers ikke kan finde på NATOfløjen i dansk politik. Medens Socialdemokraterne pludselig havde uld i mund (Anders Henriksen)iii.

Menneskerettigheder

Det kom som noget af en lussing til Pentagon, at tidligere præsident ​​ Jimmy Carter i 2012 skrev følgende i New York Times: ”Afsløringer af at topembedsfolk målrettet myrder folk i udlandet - her også amerikanske borgere - er ikke kun det seneste ubehagelige bevis på, hvor langt vores ​​ nations brud på menneskerettighederne er kommet….USAs ​​ kamp mod terrorisme overtræder klart mindst 10 af de 30 artikler i FNs menneskerettighedserklæring” (Dupre).iv

Antallet af dronedrab steg voldsomt under Obama, og kritikken voksede med de mange uskyldige, som blev dræbt. Menneskeretsorganisationen Reprieve undersøgte konkrete angreb og rejste alvorlig tvivl om dette våbens træfsikkerhed i modsætning til USA's officielle lovprisninger af våbnet som klinisk og præcist. ​​ Våbnet blev anvendt mod stater, som USA ikke havde erklæret krig, ​​ især Pakistan, Yemen og Somalia. Man ledte efter Osama bin Laden og de folk, som stod bag 11. september. Flertallet var fra Saudi Arabien - men ikke et eneste droneangreb var rettet mod Saudi Arabien. ​​ 

Obamas præcisionskrig

New York Times har fået adgang til et hidtil hemmeligholdt Pentagon-arkiv over USAs luftkrig i Mellemøsten siden 2014. Det er langt fra det rosenrøde billede, som Obama gav: ”Den mest præcise luftkrig i historien” (New York Times)v. En gennemgang af mere end 1300 rapporter viste, hvordan denne luftkrig var kendetegnet af svage efterretninger, hastig og upræcis udpegning af mål, og tusinder af dræbte civile, her mange børn. I skarp kontrast til regeringens image om de præcise droner og bomber. ​​ Der var ingen indrømmelser af fejl, og kun ganske få kondolence-beløb - selv om overlevende ofre må leve med alvorlige handicaps.

Krigen blev i stigende grad upopulær hjemme med de mange tab af amerikanske soldater. En udvikling som satte ekstra skub i en luftkrig styret fra computere ofte mange tusind kilometer fra fronten. New York Times gennemgang af dette materiale er rystende læsning og viser, hvordan civile dræbes og lemlæstes i denne løgnagtige ”præcisionskrig”.

USA's tilbagetog og evakuering fra Kabul, efter at krigen var tabt, viste et droneangreb, som kom ud på alverdens TV-skærme. En afghansk nødhjælpsarbejder og ni fra hans familie blev dræbt. Men de fleste amerikanske luftangreb skete ude på landet langt fra byerne, langt fra kameraer og mobildækning og internet. ​​ 

Droneoperatører og whistleblowere

Medier beskriver dronekrig som et computerspil, hvor operatører langt fra slagmarken og krigen udfører en militær ordre om at uskadeliggøre fjenden. Men operatørerne bag deres videoskærme ser også, når deres bomber rammer, ser flygtende mennesker som dør, ser mennesker miste arme og ben og ser børn og kvinder blive dræbt.

Brandon Wayne Bryant var fra 2006 - 2011 operatør af dræberdroner. Han gik ud i 2012 og fortalte om det dræberprogram, som også styres fra US-basen Ramstein i Tyskland. ​​ Han vidnede offentligt og fortalte bl.a.: “Røgen lettede, og der lå lig-rester af to mænd spredt rundt om bombekrateret. Og der var en fyr, som havde mistet sit højre ben over knæet. Han holdt fast i det, og blodet sprøjtede ud af hans ben. Det tog lang tid, før han døde. Jeg så bare på det.” (Biermann & Wiegold)vi. Bryant blev whisteblower efter dette.

Også gennem Daniel Hale har vi fået en større indsigt i, hvad der sker, når man myrder civile, og hvad der sker psykisk med operatøren. ​​ I maj 2019 blev Daniel Hale arresteret og anklaget for at have lækket hemmelige dokumenter om USA's likvideringsprogram. Det blev siden offentliggjort som The Drone Papers. Han erklærede sig skyldig og fik i 2021 en dom på 4 års fængsel. Han er veteran og har arbejdet i USA's droneprogram, men fik moralske kvaler, udviklede PTSD og valgte offentligt at kritisere USA's såkaldte ”targeted killings” for bl.a. at være upræcise og for at dræbe ubevæbnede civile. ​​ Han er blevet hædret som whistleblower, og man kan kontakte ham individuelt med støttebrev m.m. til det fængsel i Illinois, hvor han sidder. ​​ Læs mere på hjemmesiden: Stand with Daniel Hale. Samt støtteudtalelse fra Enhedslistens Internationale Udvalg: Åbent brev til Daniel Hale - Solidaritet.

Brug på hjemmefronten

Den militære begejstring for de ubemandede, væbnede droner er forbundet med, at de sættes ind for at ramme ”de andre” - og ikke os selv og ikke medfører tab af egne soldater. Men at tro at bevæbnede droner ikke vil finde anvendelse inden for et lands grænser og mod ens egen befolkning er naivt. Droneindustrien ekspanderer kraftigt og udvikler stadig mindre, billigere og mere effektive droner, som kan anvendes af politistyrker. ​​ Der er en aggressiv markedsføring, og USA går foran med politikere, som ikke skyr nogen midler mod at give politiet stadig mere militæragtige beføjelser. Som et amerikansk nyhedsmedie CBS oplyste:”Now drones are headed off the battlefield. They are already coming your way” (Greenwald)vii.

Springkniven, det ultimative mordvåben

Brug af ubemandede og væbnede systemer breder sig, og det seneste ”vidunder” er den såkaldte springkniv eller ”Switchblade”, som beskrives som det ultimative våben. Udviklet af det amerikanske firma AeroVironment. Det er et miniature kampvåben, som kan bruges i et kampområde og er lille nok til at blive båret i en rygsæk. Det kan styres mod den eller de personer, som man sigter på, og med et tryk på en knap detonerer dens eksplosive sprænghoved.

Krigen i Ukraine, hvor NATO-lande med USA i spidsen massivt leverer våben til krigen, får nu også leveret Switchblade dronen. Ligesom Tyrkiet leverer droner til Ukraine. ”I USA’s dugfriske våbenpakke til Ukraine findes et farligt og intelligent våben: Switchblade-dronen. Nu har USA besluttet at sende en ny, stor våbenpakke til Ukraine til i alt 800 millioner dollar svarende til 5,4 milliarder kroner. Og i den pakke kan man finde et usædvanligt intelligent våben: Switchblade-dronen. Den kaldes også for »kamikaze-dronen«. Det er ikke så mærkeligt, da dronen - som er udstyret med banebrydende kunstig intelligens - nemt kan give association til de berømte selvmordspiloter fra Anden Verdenskrig” (Politiken)viii.

Udbredelse og lovgivning.

Med udbredelsen af bevæbnede droner som kan gøres stadigt mindre og billigere, så øges også muligheden for, at de kan bruges af ikke-statslige organisationer som f.eks. organisationer der bruger terror. Staternes voldsmonopol undergraves af militser, som kan bruge droner. Derfor er aftaler om regler for begrænsning af disse våben så vigtigt. Men alt har hidtil været uden succes, og derfor må de fortsat være det centrale for fredsbevægelsen at satse på overholdelse af internationale love om krig og demokratiske idealer herunder nationers selvbestemmelsesret jf. FN-pagten. Terrorister skal bekæmpes som kriminelle, men nationer som huser terrorister skal ikke bombes tilbage til stenalderen, som det har været vestens strategi i de katastrofale krige i Somalia, Irak, Afghanistan og Libyen. Dialog, fredsforhandlinger og udviklingshjælp er vejen frem. Droner gør os ikke mere sikre, men skaber kun flere fjender.

På vej mod autonome dræberrobotter

I dag taler man om, at dette våben udløses af et menneske, men i militære kredse taler man om udvikling af autonome systemer, som efter programmerede regler selv udløser våbnet. Den vilkårlighed, som allerede findes med væbnede dronedrab, vil øges voldsomt. USA's globale krig er rettet mod alle, som blot er i nærheden af terrorister på ”the kill list”. Er der tvivl, så skyd først og stil ikke spørgsmål. Skal det stadigvæk være mennesker, som styrer? Skal en maskine afgøre, om et andet menneske skal dræbes? Forskellen på menneske og maskine er groft sagt, at mennesket er i stand til selv ud fra en begrænset mængde data eller fejlbehæftede data, at træffe rigtige afgørelser. Mennesket er desuden udstyret (potentielt) med moral og empati – det er også derfor, flere dronepiloter får moralske kvababbelser eller blive psykisk ustabile. Derfor må disse dræberrobotter forbydes, inden det er for sent! Se også Esbjerg Fredsgruppes hjemmeside om dræberrobotter: Robotter og droner (peaceweb.dk)

Kampagne for at forbyde autonome dræberrobotter

Modstanden mod denne udvikling er stor, og ønsket om en forebyggende, international lovgivning er lige så stor. Den foregår i FN forhandlinger nu på niende år, men der er ikke opnået nogen resultater endnu. Se Campaign to stop Killer Robots. www.stopkillerrobots.org.

 

I kampagnen taler man om digital dehumanisering, at vi skal fastholde menneskelig kontrol, når der bruges magtmidler. Man arbejder for et internationalt forbud mod autonome våbensystemer. ​​ Men en række store lande, som også er våbenproducenter, lægger forhindringer i vejen. Human Rights Watch som er koordinator i kampagnen nævner her Rusland, USA, Israel. Indien og Kina. Til stor frustration for et flertal af verdens nationer. Krigen i Ukraine har ikke gjort forhandlingsklimaet bedre, tværtimod.

Noter

i

Benjamin Medea: The dangerous seduction of drones, Drones, Tamara Thompson (editor). New York, 2016.

ii

McGovern Ray: Moral corrosion of drone warfare, 16 jul 2017. ​​ ​​ https://www.commondreams.org/views/2017/07/16/moral-corrosion-drone-warfare

 

iii

Henriksen Anders: Dronedebatten vender argumenterne, Kronik. 16 febr. 2013, Jyllands-Posten.

iv

Dupre Deborah: Military drone strikes violate human rights. Drones, Tamara Thompson (editor). New York, 2016.

vi

Biermann Kai & Wiegold Thomas: Dronen. Chancen und Gefahren einer neuen Technik, Berlin, 2015.

vii

Greenwald Glenn: Law enforcement drones pose multiple dangers. Drones, Tamara Thompson (editor). New York, 2016.

viii

Politiken, 17 marts 2022. ”Ukraine får snart et våben, som kan genkende og angribe mennesker på egen hånd”.

Campaign to stop Killer Robots.. www.stopkillerrobots.org.

 

Wikipedia om Brandon Bryant: Brandon Bryant (whistleblower) - Wikipedia

Tagesschau, 19 dec 2021. Auswertung von US-AttackenWohl mehr zivile Opfer bei US-Drohnenangriffen. tagesschau.de/ausland/amerika/usa-drohnen-tote-101.html

Human Rights Watch, 9 dec 2021.Killer Robots: Military Powers Stymie Ban | Human Rights Watch (hrw.org)

Esbjerg Fredsgruppes hjemmeside om dræberrobotter: Robotter og droner (peaceweb.dk)

 

 

 

 

 

Om skribenten

John Graversgaard

John Graversgaard

Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år. Læs mere