Efter det ekstraordinære årsmøde: Har Enhedslisten tabt sit demokratiske kompas?

Det har trukket store overskrifter i medierne, at et flertal på Enhedslistens ekstraordinære årsmøde har stemplet fraktionen Rødt Venstre som partiskadelig og gjort det lettere at ekskludere mindretal. Mindre opmærksomhed har en vedtagelse af nye vedtægter fået. Den udstyrer ellers flertallet med uhindret adgang til magt over hele partiet.

Nye valgregler har intet med Rødt Venstre at gøre

Selv om årsmødet var indkaldt for at for at finde ”redskaber” til at stoppe det, hovedbestyrelsen (HB) kaldte partiskadelig adfærd, begrænsede dens forslag sig ikke til eksklusionsparagraffer. Der var også regler for valg af partiledelse. 

Konkret foreslog HB-flertallet, at de årsmødedelegerede, der vælger hovedbestyrelsen, fremover får udvidet antallet af stemmer ved HB-valg fra 13 til 17. Da hovedbestyrelsen (HB) består af 25 personer, har et lille flertal derfor mulighed for at kunne vælge ikke kun et flertal (13 medlemmer), men to tredjedele af HB (17 medlemmer).

Det er – med de nye regler fra det ekstraordinære årsmøde – det samme flertal, der skal til for at ekskludere medlemmer. 

Årsmødet vedtog de nye valgregler med stort flertal (205 mod 100 stemmer), altså med over to tredjedele af de delegerede.

Jeg må indrømme, at jeg er chokeret. Jeg troede, jeg var medlem af et parti af græsrodsaktivister, der kæmpede for mere demokrati, pluralisme og selvforvaltning. 

Men Enhedslisten er nu et parti, hvor et meget lille flertal af de årsmødedelegerede (halvdelen plus 1) nu har mulighed for at ekskludere de øvrige 49 procent af medlemmerne. 

Og det er fandengaleme ikke et reelt demokrati. Det er autoritært, formaldemokratisk flertalstalsstyre med snævre rammer om pluralisme og forskellighed. Mindretal er fremover afhængig af flertals demokratiske tolerance, storsind og villighed til rum for uenigheder.

Flertallene kan nu tryne mindretallene efter behag. Sådan som det skete på weekendens årsmøde, hvor ingen forslag, der ikke havde fået HB-flertallets anbefaling, blev vedtaget. 

HB-flertallet vandt på årsmødet stort i alle spørgsmål. Uden undtagelser. Ikke kun Rødt Venstre blev trynet. Det gjaldt også de dele af partiet, der op til årsmødet havde forsøgt at mane til ro, dialog og mægling mellem HB-flertallet og Rødt Venstre. Og de dele som forsøgte at problematisere hastværk, centralisering og manipulationsmuligheder i de nye forslag til vedtægter.

Ingen fokus på debat af vedtægter

Hovedfokus i diskussionerne op til årsmødet var forholdet til Rødt Venstre. Langt de fleste indlæg i interne fora for Enhedsliste-medlemmer har handlet om angreb på og forsvar af fraktionen – især om fortolkningen af terrorangrebet den 7. oktober 2023, hvor dele af Rødt Venstres medlemmer ikke har accepteret angrebet som terror, men i stedet har talt om militærangreb og krigsforbrydelser.

Det er begrænset, hvor meget diskussion der har været af forslagene til vedtægter op til årsmødet. Nogle medlemmer har problematiseret forslagene med argumenter om, at vedtægter skal vedtages i ”fredstid” og bruges i konfliktsituationer – altså at udskyde debatten. Andre har peget på det demokratiske underskud og manipulationsmulighederne i de nye valgregler, men uden for alvor at få gang i en dialog med HB-flertallet om det tema. 

Indsigelserne er blevet mødt med modargumenter om dels et behov for ”nødvendige forholdsregler” til håndtering af konflikten med Rødt Venstre, og dels at stemmekoordinering ikke er sædvane ved valg på årsmøderne. 

Med hensyn til det første er ”nødvendige beslutninger” en skønmalerisk omskrivning af trusler om eksklusioner mod partikammerater, der stemples som partifjendtlige, og øgede beføjelser til ledelsen af partiet.   

Med hensyn til det andet, er det muligvis rigtigt: Ingen ved, i hvor stort omfang koordinering af stemmeafgivelse finder sted på årsmøder og andre steder i partiet. Der er tradition for at afstemninger på årsmøder sker i salen – uden at bringe den mindretalsbeskyttelse, som vedtægterne giver mulighed for, i spil. 

Mangel på magtkritik

Tilhængere af de nye vedtægtsændringer har siden vedtagelsen henvist til traditionen for individuel spredning af stemmer som modargument mod advarslerne om mulige flertalskup. Og de har sikkert ret i, at det ikke her og nu er en trussel mod alle mindretal. Der er sandsynligvis ikke nogen grupperinger eller enkeltpersoner i Enhedslisten, der lige nu planlægger en koordineret stemmeafgivning til eksklusion af alle andre.

Men det ændrer ikke på, at muligheden er til stede. 

For alle, der har prøvet at være blot i nærheden af politiske magtkampe, ved, at principper om demokrati, pluralisme og tolerance altid sættes til side, hvis det, man kæmper for, opfattes som tilstrækkeligt vigtigt. At fornægte det, er naivt – eller kynisk.

Netop derfor er vedtægters fundamentale formål at hindre magtmisbrug, ikke at facilitere for netop det, som de nye vedtægter nu gør.

Flertallet bag vedtægterne har simpelthen ignoreret den basale magtkritik, som næsten alle socialister har erfaret er nødvendigt for at skabe bevægelse og dynamik: Magt skal begrænses for at skabe rum for selvorganisering og netværksbygning. Den skal ikke forstærkes, for det skaber passivitet og afmagt. 

Jeg græmmes derfor over flertallets mangel på selvkritisk refleksion om magtbeføjelser i de nye vedtægter. Basale græsrodsdemokratiske principper, som Enhedslisten har arvet fra Venstresocialisterne, er erstattet af vedtægter, der kan bruges manipulatorisk. Ligheden til demokratisk centralisme i den kommunistiske bevægelse og til bureaukratisk centralisme i den socialdemokratiske er slående. 

Magt på menuen

Der er efter årsmødet kommet forsonende udmeldinger fra flere fremtrædende flertalsrepræsentanter – sikkert i bevidsthed om, at et betydeligt mindretal blev trynet på alle punkter på årsmødet. Blandet andet Pelle Dragsted har lovet at tage mindretallets bekymringer alvorligt og bevidst arbejde imod mistro og myter. 

Men når man går flertalsrepræsentanterne på klingen om mulighederne for flertalsdominans og kritik af tonedøvhed over for manupulations-muligheder, accepteres kritikken ikke som en faktuelt baseret bekymring. Den opfattes alene som en holdningsforskel til flertallet på årsmødet. Mulighederne for at tryne mindretal afvises med henvisning til, at der forsat er mindretalsbeskyttelse i vedtægterne.

Men selv om mindretalsbeskyttelse fortsat er en rettighed, så er mindretal ikke længere beskyttet mod flertalstyranni. Mindretal er nu helt afhængige af velvilje, storsind og tolerance hos flertallet af årsmødedelegerede. Det er en afgørende begrænsning af en pluralistisk uenighedskultur. Det er en trussel mod alle dele af partiet, også det nuværende flertal – der under andre vilkår selv kan blive ramt af flertalsrepressioner. 

Hvis det er den form for socialistisk demokrati, Enhedslisten fremover kæmper for, så siger jeg: Velbekomme. Så må jeg spise et andet sted. 

OBS Rettelse af alvorlig misforståelse i ovenstående tekst:

Jeg er efter offentliggørelsen af teksten blevet gjort opmærksom på en alvorlig misforståelse i teksten ovenfor.

Det er rigtigt, at et flertal på 51 procent af årsmødedelegerede kan sætte sig på 67 procent af sæderne i HB ved koordineret stemmeafgivning. 

Men det kan kun ske, hvis mindretal ikke har organiseret sig og påberåbt sig stemmebeskyttelse. Mindretalslister går – ligesom i Venstresocialisterne – forud for tildelingen af mandater, der er valgt blandt et flertal, og de får det antal mandater, som mindretallet samlet udgør i antal delegerede. 

Et mindretal på 49 procent, der påberåber sig mindretalsbeskyttelse, får således 12 ud af 25 pladser i HB. 

Risikoen for flertalskup er derfor ikke så overhængende, som beskrevet i artiklen. Det er kun muligt, hvis mindretal på over 1/3 af de årsmødedelegerede er desorganiserede og ikke påkalder sig mindretalsbeskyttelse. Det er sandsynligvis derfor kun en ren teoretisk mulighed. 

Men den eksisterer. Og den kan kun elimineres endeligt ved enten at nedsætte antallet af stemmer ved HB-valg til mindre end 17 – eller kræve et større flertal end 2/3 ved eksklusioner (et forslag om ¾ blev forkastet på det ekstraordinære årsmøde). 

Valg i Enhedslisten er hidtil sket uden brug af mindretalsbeskyttelse på årsmøderne. De nye vedtægter kan betyde, at det ændres. Enhedslisten kan komme til at udvikle stærkere og mere velorganiserede tendenser og fraktioner med mere fastfrysne uenigheder og konfrontationer end hidtil. Bl.a. for at undgå majorisering gennem koordineret stemmeafgivelse på årsmøderne og politiske udmanøvrering i scenarier ala dem, som er frygtet ovenfor. 

Jeg beklager misforståelsen. Det letter min bekymring for demokratiet i  Enhedslisten – men det ændrer ikke på, at jeg synes, at den teoretiske mulighed for partikup også skal fjernes fra vedtægterne hurtigst muligt. 

Ole Wugge Christiansen