Efter giftmordforsøg: Nord Stream 2 er blevet en varm kartoffel mellem Rusland og Tyskland

Politisk modstand mod undervands-gasledningen har gjort dens endelige skæbne usikker. Projektet belyser også et svagere tysk-russisk forhold end tidligere.

Af Søren Riishøj

I flere år har anlæg af gasledningen ‘Nord Stream 2’ givet anledning til debat, både i og uden for Tyskland. Den debat er ikke blevet mindre efter giftangrebet på den russiske oppositionspolitiker, Aleksei Navalny.

Diskussionen går på, hvordan man fra tysk side bedst straffer Putin, som de fleste er enige om er involveret i attentatforsøget. Putin havde formentlig forventet, at udleveringen af Navalny til et hospital i Tyskland ville åbne op for en dialog med Merkel. Sådan gik det som bekendt ikke.

Modsatrettede interesser i Tyskland og USA

For USA’s vedkommende interesserer man sig også for projektet, primært af økonomiske årsager. Man ønsker helt enkelt at standse gasledningen for at give ekstra plads for afsætning af overskydende amerikansk gas (LNG) i Europa. Problemet er, at 94 procent af projektet allerede er gennemført, og at et stop for Nord Stream 2 derfor vil ramme især den tyske økonomi endda særdeles hårdt.

Som altid er samspillet mellem politik og økonomi i fokus, når det drejer sig om sanktioner. Hjælper sanktionerne – eller rammer de i virkeligheden mest os selv? Det polske ugeskrift Newsweek giver læserne en god og nuancere oversigt over debatten. Her taler viceforkvinden for De Grønne, Agnieszka Brugger for helt at standse projektet. Nobert Röttgen fra CDU, og forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer udelukker det ikke. Indtil nu har Angela Merkel sagt, at projektet er kommercielt, ikke politisk, og derfor skal gennemføres.

Sanktioner mod Rusland på grund af Navalny-sagen ønsker hun gennemført på EU-niveau. At USA i den grad har forsøgt at standse projektet, gør kun sagen mere vanskelig for Berlin. Opbakningen til Trump og USA er lige nu på lavpunktet. USA har som bekendt – uden at rådføre sig med Berlin – trukket 12.000 soldater ud af Tyskland. At Merkel sendte afbud til G-7 topmødet i Washington grundet corona-pandemien vakte forargelse i det Hvide Hus. Senest har tre amerikanske senatorer i et brev truet med alvorlige sanktioner rettet mod havnen på Rügen, hvor ledningen skal føres i land.

I 2017 vedtog det amerikanske Senat Countering America’s Adversaries Through Sanctions Act, som giver ret til at straffe ”USA’s fjender” økonomisk. Fjenden kan meget vel være firmaer i andre NATO-lande. Trump har helt åbent sagt, at de der støtter Nord Stream 2 er ”fjender af USA”. Tidligere amerikanske sanktioner tvang det schweizisk-hollandske firma ”Alias” til at trække sig fra Nord Stream 2.

Forandring gennem handel

Kursen er blevet skærpet under Trump. Obama var også imod projektet, men afholdt sig fra sanktioner. Sanktioner har indtil nu ikke standset projektet, men forsinket det. Tilhængere af gennemførelsen af Northstream II peger – ud over de økonomiske følger – på, at Nord Stream 2 ikke er og bliver eneste eksempel på amerikansk, økonomisk pres. I dag er det naturgas, i morgen kan det blive computere, skibe og biler. USA er som bekendt også i handelskrig med Kina.

Arven fra Willy Brandt’s Ostpolitik, hvor tesen om ”Wandel durch Handel” (forandring gennem handel, red.) har været, at økonomiske og menneskelige kontakter fremmer muligheden for at løse konflikter og skaber bedre vilkår for demokrati, har stadig godt fat i den tyske befolkning og i det politiske miljø.

“Modsat andre EU-lande har Tyskland siden Murens Fald stået for diplomati med Rusland, og over årene har man også udvist en vis forståelse for russiske interesser. Spørgsmålet er, om den tid nu er helt forbi.”

+

Mange mener også, at de menneskelige og diplomatiske kontakter, formidlet via Helsinki-processen, i høj grad bidrog til Murens Fald i 1989. De store partier, CDU og SPD, er delt i spørgsmålet. Die Linke og AfD modsætter sig det amerikanske pres. Problemet med gas via Ukraine blev løst gennem en særskilt aftale sidst i 2019.

Danmark indirekte med i projektet

Flertallet af tyskere (55 pct.) ønsker ifølge meningsmålinger ikke at standse Nord Stream 2. Særlig stor er opbakningen til projektet helt naturligt i delstaterne i det østlige Tyskland. Danmark er indirekte en del af projektet, da ledningen også skal gå via dansk havterritorium. Fra dansk side har der været politisk skepsis blandt mange partier og regeringen over for projektet.

Sagsbehandlingerne er blevet forhalet, men nu har Danmark også accepteret selve idriftsættelsen af gasledningen. Fra et dansk perspektiv er det svært – grænsende til umuligt – at afvise projektet med rent politiske begrundelser – og dermed starte en konflikt med Tyskland i denne sag og måske også EU.

Ifølge Alexander Frolov, som er generaldirektør for Ruslands Nationale Energi Institut, har den danske godkendelse ikke den store betydning for, hvornår Nord Stream 2 bliver færdiggjort. Andre praktiske forhold spiller derimod ind. Begyndte arbejdet i morgen, kunne opgaven være klaret i 1. kvartal af 2021. Nu er 3. kvartal mere sandsynligt. Rusland forbereder sig ifølge landets egne analyser på alle muligheder – også at projektet bliver skrinlagt.

Forholdet til Tyskland har indtil nu trods alt været præget af (kritisk) dialog. Modsat andre EU-lande har Tyskland siden Murens Fald stået for diplomati med Rusland, og over årene har man også udvist en vis forståelse for russiske interesser. Spørgsmålet er, om den tid nu er helt forbi. Nord Stream 2’s skæbne vil vise det.