Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
2. juli. 2020

Black Lives Matter: Mordet på Elijah McClain

Et mord begået for knap ét år siden har fået ny opmærksomhed i de amerikanske medier i kølvandet på sagen om drabet på George Floyd. Afroamerikanske Elijah McClain døde i politiets varetægt i august sidste år, og nåede ligesom Floyd at fortælle betjentene, at han “ikke kunne trække vejret”.

Elijah McClain (1996-2019): Dræbt i politiets varetægt. Vægmaleri i Denver, Colorado af Thomas “Detour” Evans.

Dele af denne artikel bygger på politiets egne optagelser af mordet, der nu er blevet lækket, samt på familie og venners beskrivelser. Hør hele lydfilen af mordet på Elijah McClain her. Advarsel: indeholder stærkt ubehagelige scener.

Det var en lun sommeraften i august. Selv om dagen gik på hæld, skyllede solen fortsat ned over Aurora, Colorado. Det var 28 grader hedt og overskyet, og altså ganske som det plejede at være i sommermånederne. Elijah McClain kom slingrende ned langs fortovet. Han havde lige været ovre og købe en flaske iste til sin lillebror, og bar en hvid plasticpose i den ene hånd.

Han var ‘anæmiker‘, eller sagt på almindeligt dansk: Hans blod transporterede ikke ilt hurtigt nok rundt i kroppen. Han blev let ramt af svimmelhed og træthed i den tynde Rocky Mountain-luft, som han hver dag indåndede i 1,5 kilometers højde over havets overflade. Elijah havde derfor taget en skimaske på, så han lettere kunne trække vejret.

Det var i denne let besynderlige mundering, Elijah McClain bevægede sig ned langs vejen. Den 23-årige massør var ifølge alle beskrivelser et roligt gemyt. Han var en indadvendt, følsom ung mand, der af sine nærmeste beskrives som “en dyrenes ven”.

Han elskede at spille på sin violin for kvarterets hjemløse katte for at berolige dem. McClain havde denne aften taget musik i ørerne, og bevægede sig hoved-boppende ned langs vejen, da han pludselig blev antastet af to betjente. De var blevet kaldt ud af en nabo, der ifølge båndoptagelserne havde set en mistænkelig mand gå rundt.

Taser! Taser! Taser!”

Af politiets egne båndoptagelser, der senere er blevet frigivet, kan vi rekonstruere resten af begivenhederne op til Elijahs død. Vi kan nemlig følge med på et ‘body cam‘, som efterhånden er blevet en fast del af det amerikanske politis udstyr – men kun frem til det tidspunkt, hvor politiet selv ville kunne blive indblandet i en forbrydelse. Her hævder alle tre indblandede politimænd nemlig, at deres kameraer ved et utroligt tilfælde er faldet af på samme tid. Det er ifølge politiets egen forklaring sket simultant i forsøget på at overmande den 167 cm høje og 63 kg tunge McClain, og få ham ned på jorden.

“Stop. Stop lige dér. Stop! Jeg har ret til at stoppe dig, du opfører dig mistænkeligt”, kan vi høre betjenten råbe, mens han i hastigt tempo bevæger sig henover fortovet. “Jeg er bare på vej hjem,” når McClain at sige, inden betjenten tager hårdt fat i hans arm og beder ham “holde op med at blive anspændt.”

– “Jeg er introvert, vil du ikke være venlig at respektere mine grænser? Jeg er bare på vej hjem.”

– “Nu slapper du af, ellers bliver jeg nødt til at ændre den her situation.”

– “Lad mig være. Jeg kunne ikke høre jer, jeg havde musik i ørerne.”

Her falder betjentens ‘body cam’ af, og vi kan ikke længere følge situationen visuelt, men må forlade os på at høre situationen udspille sig fra kameraet i græsset.

“- Han modsætter sig. Taser, taser, taser (en strømpistol, red.) hvis du ikke slapper af!”

Hundebidstrusler og ketamin

“- Jeg hedder Elijah McClain. Pleease, jeg har ikke gjort noget. Jeg vil bare gerne hjem. Jeg har ikke gjort noget. Jeg er bare anderledes. Tilgiv mig. Jeg prøvede bare på at komme hjem [McClain græder]. Mit hus er lige derovre.”

Elijah McClain: 1996 – 2019. Privatfoto

Endnu en patruljevogn bliver tilkaldt, og mindst 4 betjente er nu til stede ved anholdelsen. McClain forklarer betjentene, at han grundet sin sygdom har meget svært ved at trække vejret i det kvælertag, han er blevet lagt i. McClain græder og brækker sig adskillige gange under forløbet. “Han prøvede at gå væk fra os”, forklarer én af betjente de nyankomne forstærkninger. “Han rakte ud efter Rosies (Jason Rosenblatt, én af de tre betjente, red.) våben. Vi bad ham om at stoppe, men det gjorde han ikke”.

“Jeg prøvede ikke at række ud efter noget våben. Jeg kan bare ikke trække vejret,” forsøger McClain at forklare de tre betjente.

“Stop! Slap så af! Hold op med at kæmpe imod!”, kan vi på båndet høre en af betjentene råbe ind i hovedet på den paniske unge mand. “Hvis du bliver ved med at rode rundt, finder jeg hunden frem, og den kan give dig et ordentligt hundebid. Fatter du det?”

Foruden den ekstra patruljevogn har Aurora PD nu valgt at tilkalde en ambulance. De er dog ikke kommet for at tjekke op på anæmikeren McClains helbred, efter at han i adskillige minutter har ligget i et såkaldt ‘carotid choke‘, hvor betjentens arm er viklet stramt rundt om hans hovedpulsåre. Snarere er redderne tilkaldt for at sprøjte ketamin ind i blodet på ham.

Det kan måske lyde som en drastisk eskalering af situationen, at politiet her vælger at pacificere den ubevæbnede, paniske McClain med hestebedøvelsesmiddel. Men det er faktisk en praksis inden for det amerikanske politi, der er ved at blive stadig mere udbredt. Ifølge netmediet The Cut blev der i 2017 registreret 62 tilfælde af, at amerikanske betjente har tvunget ketamin ind i kroppen på tilbageholdte personer. Også avisen Star Tribune – med hovedsæde i afdøde George Floyds hjemby, Minneapolis – beskriver, hvordan ketamin her er blevet et stadig mere populært alternativ blandt byens betjente, som så kan slippe for at bruge strømpistoler (‘tasers’) under anholdelser.

“Jeg er indadvendt. Jeg er bare anderledes, det er det hele. Jeg er virkelig ked af det. Jeg har ikke nogen pistol. Den slags gør jeg det slet ikke i… Jeg prøvede bare på at være bedre. Jeg skal nok gøre det. I er alle sammen fantastiske. I er smukke. Og jeg elsker jer. Tilgiv mig. Undskyld.”

– Elijah McClains sidste ord

+

Brugen af strømpistoler har ifølge Reuters kostet mere end 1.800 mennesker livet, siden anvendelsen begyndte at blive udbredt i år 2000. Men heller ikke ketamin lader til at være et særlig sikkert alternativ: “Der var absolut ingen grund, hverken juridisk eller faktuelt, til at bruge et syntetisk bedøvelsesmiddel (ketamin) i den her sag. [McClain] lå allerede fuldstændig stille og rettede sig efter alt, hvad han fik besked på”, lød det senere fra McClain-familiens advokat, Mari Newman i en udtalelse til The Denver Post.

Efter et par minutter begynder McClain at snorke højlydt. Han er gået ud som et lys. Hans slappe krop bliver derefter slæbt ind i ambulancen. På vej til hospitalet får han et hjerteanfald og går i koma. Det er endnu en varm sommeraften i Aurora, Colorado, da hans efterladte syv dage senere slukker for respiratoren. Elijah McClain er i mellemtiden blevet erklæret hjernedød.

En farce af et efterspil

Allerede i det umiddelbare efterspil til mordet, begyndte sagen at vække opsigt. I den retsmedicinske rapport blev McClains død betegnet som ‘uafklaret’, selvom andre retsmedicinske eksperter har beskrevet det som ‘meget sandsynligt’, at det var ketamin-indsprøjtningen, der forårsagede hans død. For en person i McClains situation var en sådan reaktion “fuldstændig forudsigelig og forventelig”, som retsmedicineren Robert Glatter senere har forklaret.

Også forløbet omkring de manglende ‘body cams’ har rejst spørgsmål til håndteringen af sagen. Først mange måneder efter drabet frigav Aurora PD optagelserne af hændelsen, der tydeligt dokumenterer, at den spinkle Elijah McClain ikke udgjorde nogen trussel mod betjentene, og at han hverken var bevæbnet eller til fare for sine omgivelser. De tre indblandede betjente blev indledningsvist suspenderet fra arbejdet, men senere frifundet. Ifølge avisen Sentinel Colorado skyldtes det mangel på beviser mod dem, og at man ikke “hævet over enhver tvivl” kunne bevise, at de havde begået en forbrydelse.

Black Lives Matter – fra Aurora til Minneapolis

Mordet på Elijah McClain er efter drabet på George Floyd igen blevet et højaktuelt emne i den amerikanske debat. Sammenligningen mellem de to sorte mænd, der “ikke kunne trække vejret” i politiets varetægt, er da heller ikke svær at få øje på. Lokale aktivister i Aurora har benyttet det store momentum, Black Lives Matter-bevægelsen har fået, til igen at tage sagen op, og kræve retfærdighed for Elijah McClain.

Her må det lokale politis reaktion mest af alt siges at have bekræftet de protesterendes krav om et radikalt opgør med politiets rolle i lokalsamfundet. Ifølge Washington Post har adskillige betjente fra ‘Aurora PD’ været indblandet i en yderst makaber affære, hvor de angiveligt har genopført mordet på McClain via en række billeder, hvor betjente blandt andet tager kvælertag på hinanden og skiftes til at ‘lege’ offeret. Dette makabre rollespil er tilsyneladende blevet opført kort fra gerningsstedet – og har fået lokale Black Lives Matter-aktivister til at forholde sig yderst skeptisk til politiets officielle beklagelser.

Også i forbindelse med en mindekoncert for McClain lørdag 28. juni, viste politiet sig fra sin værste side. Adskillige videooptagelser dokumenterer forløbet, hvor 10 – 15 personer var i gang med at spille musik på en række forskellige instrumenter – herunder 5-7 på violin, McClains eget yndlingsinstrument. Pludselig kom over 30 betjente ind i parken iklædt udstyr, der bedst kan beskrives som kampuniformer.

Ifølge Al-Jazeera brugte betjentene peberspray på flere af de forsamlede til mindehøjtideligheden, og også politiets knipler var ifølge mediets kilder flittigt i brug. At hele forløbet blev filmet af hundredvis af de forsamlede mennesker, gjorde tilsyneladende ikke det store indtryk på betjentene. Den lokale politichef, Vanessa Wilson, har efterfølgende forsøgt at retfærdiggøre politiets metoder: “Vi blev angrebet med sten, og blev nødt til at forsvare vores betjente. Mine betjente er ikke offerkvæg”, forklarede hun i en udtalelse søndag 29. juni. Hendes udlægning blev dog mødt med undren af blandt andet det lokale byrådsmedlem, Juan Marcano, der efterfølgende kritiserede politiets opførsel i skarpe vendinger: “Jeg tror ikke, der var nogen, som følte sig utrygge – lige indtil politiet dukkede op”.

Aktivismen virker

Trods lokalpolitiets forsøg på at begrave opklaringen, og trods de hårdhændede forsøg på at lukke ned for de igangværende protester, ser det ud til, at McClain-familiens og de mange BLM-sympatisørers anstrengelser har båret frugt. Ifølge avisen Sentinel Colorado er der i løbet af juni måned blevet sendt mere end 10.000 emails, og indtalt mere end 1.000 telefonbeskeder til den lokale anklagemyndighed. Det massive folkelige pres har nu fået Colorados guvernør, Jared Polis til at love en ny undersøgelse af sagen, for som en talsmand forklarer: “At få genoprettet befolkningens tillid til håndhævelse af loven.”

Også det amerikanske forbundspoliti – der historisk set ikke ligefrem har været afroamerikanernes stærkeste allierede i borgerrettighedskampen – har nu meddelt, at man vil indlede en føderal efterforskning af mordet i Aurora, Colorado. Familiens advokat, Mari Newman udtrykker på de efterladtes vegnes “glæde og overraskelse” over dén beslutning, og konstaterer samtidig: “Politiet i Aurora har en lang, beskidt forhistorie, når det kommer til politivold og racisme. En tilbundsgående borgerrettigheds-undersøgelse er på høje tid.”

I lyset af denne udvikling fortsætter kampen mod racisme og diskrimination i det amerikanske politi. I mellemtiden bliver Elijah McClain og George Floyd desværre næppe de sidste sorte mænd, der i det amerikanske politis varetægt ytrer ordene: I can’t breathe.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER