En associationsrig centrifugering uden nytænkende indhold. Kommentar til Anton Jäger: “Hyperpolitik”
Hvis Anton Jägers ”Hyperpolitik” er den intellektuelle venstrefløjs mest epokegørende bidrag til samfundsdebatten, står det for alvor slemt til. Det skriver Karen Helveg Petersen i denne kommentar til Jägers bog og til de mange positive anmeldelser af den

Nu til dags bliver de intellektuelle bidrag til samfundsdebatten snarere skældt ud end modtaget med kyshånd.
Den venstreorienterede kulturelite bliver sågar udskammet for end ikke at prøve at forstå, hvorfor arbejdere, lavtlønnede og marginaliserede bakker op om højreorienterede populister. Til tider bliver venstrefløjen nærmest gjort skyldig i højrenationalismens fremmarch – ofte via en beskyldning om at venstrefløjen kun beskæftiger sig med ”woke” emner.
Anton Jäger, der er forfatter til bogen ”Hyperpolitik: Ekstrem politisering uden politiske konsekvenser”, skånes for den kritik. Information, hvis forlag har udgivet bogen, udnævner ligefrem Jäger til ”Europas nye intellektuelle stjerne” i en helsidesannonce, der derudover bringer blurbs fra Berlingske, Informations egen anmelder og såmænd Solidaritet, der noget kryptisk citeres for: ”Det er uden tvivl en af årets mest ventede oversættelser”.
I Informations egen anmeldelse står, at Jäger er ”et af de mest interessante unge navne på den internationale venstrefløj”. Begrebet hyperpolitik har i øvrigt fanget selveste statsministerens interesse.
En veltalende og associationsrig centrifugering
Desværre løber Jägers bog ikke bare sur i sin egen tese, der ser politisering overalt – altså af hypervarianten. I modsætning til ”alt er politisk”, som man sagde i halvfjerdserne, er hyperpolitikken altomfattende på den omvendte måde – at den intet betyder. Bevægelser kommer og går, en ophidselse eller to.
Jäger skriver således: ”De gule veste blokerede franske motorveje, men også de er for længst spredt for alle vinde.” Det er både rigtigt og forkert. For det første lavede de en masse ravage i Paris, for det andet har de kastet lange skygger ind over den grønne politik, ligesom vrede landmænd i øvrigt. Fordi de passede ind i en højst realpolitisk højreorienteret agenda, der lod højrefløjen lade som om, den kerer sig om de fattige.
Når Jäger udnævnes til stjerneintellektuel, må det skyldes alle de referencer, han kommer med: franske litterater og filosoffer og diverse angelsaksiske, mere sociologiske skribenter plus et citat eller to fra Engels. Det hele sjaskes sammen i en veltalende og associationsrig centrifugering. Karakteristisk hives forfatter Michel Houllebecq ind som sandhedsvidne om tidens elendighed.
Argumentationen bevæger sig på samme overflade, astroturf, som Reinout Bosch skrev i sin anmeldelse i Solidaritet. Jeg skal ikke skrive endnu en anmeldelse, men kun tillade mig at undres over, hvor vi – både verden generelt og mere specifikt de venstreorienterede tænkende kredse – er henne, når den slags skriverier udnævnes til at stamme fra ’en ny intellektuel stjerne’. Eller, hvad er i grunden intellektuelt?
Drastisk politik
Det er rigtigt, at de nyere bevægelser, der evig og altid omtales – Black Lives Matter, Occupy Wall Street, De Gule Veste, Indignados osv. – har haft en midlertidig karakter. Men til gengæld er verden virkelig, så hvis den daglige politik fremstår som hyperpolitik, så er det blot et tegn på, at der er en mangel på dybere forståelse for eller kritik af den måde, verden hænger sammen på.
Hvis der ikke var andet end hyperpolitik, ville vores verden da slet ikke hænge sammen. Der er nu også bevægelser, som har en mere blivende karakter, f.eks. abortsagen i USA, fordi det reelle problem for især fattige kvinder bliver ved med at eksistere, hvis det da ikke bare bliver værre. Så selv på sin egen overflade er hypotesen om hyperpolitikken tvivlsom.
Trumps oplæg til sin anden præsidentperiode viser også hen på ganske drastisk politik. Nu skal der regeres i et USA, hvis økonomi og sociale tilstand ikke tilfredsstiller dem, den foregiver at tjene – og ej heller de magtsyge. Populære politikker annonceres, men sandsynligvis opnår de ikke det, der var målet.
Told på import er et blandet instrument, der kan vende den tunge ende nedad, og Trump kan ikke tyrannisere sig til succes over verdensøkonomien. Til gengæld prøver han at tryne mindre stater; endog yderst venligtsindede som Danmark.
Mærkværdigvis omtaler Jäger ikke højrefløjens tendens til at tilskrive politikerne overdrevne evner på det økonomiske område – fx med hensyn til inflationen, hvilket vi fik at se under det amerikanske præsidentvalg.
For selvsikkert og unuanceret
I disse ’samtaler’ hjælper vor hyperpolitiske ven ikke en centimeter, også selvom hans evne til at periodeopdele er imponerende.
I mange herrens år, ca. 150, herskede nemlig massepolitikken, dernæst fik vi en kort periode af postpolitik (1990’erne efter murens fald og ind i det 21. århundrede), fulgt af antipolitik karakteriseret ved en række store demonstrationer og oprør (2010’erne) og nu, siden 2016-2020, hyperpolitik. Der er godt nok sket en acceleration af periodernes varighed.
Antipolitikken dækker ovenikøbet både modstanden mod statsmagten i det hele taget som set i Øst- og Centraleuropa og så det arabiske ’forår’, hvor oprørerne vitterligt ønskede at overtage magten, men fejlede spektakulært.
Der er for så vidt intet utiltalende ved Jäger, og han diagnosticerer da på mange måder en sociologisk tilstand blandt vælgere, borgere og arbejdere, der nu ikke længere er forankrede i solide organisationer. Men der holder det op, og særlig originalt er det heller ikke.
Symptomatisk for de store armsving er, at han omtaler de engelske konservative og amerikanske republikanere i samme sætninger.
Hyperpolitik eller højrepolitik?
Hvis Anton Jäger og hans hyperpolitik er det mest intellektuelle, venstrefløjen avler, står det sløjt til. Heldigvis er der mange, der laver udmærket arbejde, men som ikke får den store tak for det.
Verdens sande tilstand er altid på briksen, samtidig med at denne verden udvikler sig i vilde og uforudsete retninger. Det står blot fast, som Jäger også konstaterer, at de rige bliver rigere, og at mange bliver fattigere, at verdens biofysiske tilstand bliver stadig mere elendig, at gode kræfter har svært ved at trænge igennem, og at spørgsmålet om, hvad der kan gøres, stadig skal besvares på nye måder.
Man kunne også spørge, om kapitalismen er trængt. Og i så fald hvordan. De krige, der foregår – og som samlet set næsten ligner tredje verdenskrig – er ikke tilfældige afvigelser, men resultatet af en ophobning af modsætninger. Borgerne og bevægelserne er enten magtesløse, instrumentaliserede eller undertrykte. De hypermobiliserede er især dem på højrefløjen, selvom der også er en Palæstina-bevægelse af betydning.
Uden at jeg vil bruge det som en overordnet periodekarakteristik, skulle nutidens politik-navn vel være højrepolitikken, som aktivt styrker koncentrationen af magt på toppen.
En hyperteknologisk udvikling kombineres med tilbageskridt i ’grøn’ retning og en bevidst fordummelse via nedskæringer i uddannelse, kontrol med forskere og undervisere og meget andet. Kontrasten mellem tidens krav til teknisk intelligens og nedgraderingen af intellektuel forståelse af samfund, økonomi, politik, filosofi og historie er slående – og legemliggjort af Elon Musk himself.
Jägers foreslåede løsninger går ud på tamme forslag, der ikke er blevet gennemført eller direkte rullet tilbage, især omfordeling via skatter. Endnu mere forbløffende er den falden-på-halen, som pæne medier præsterer for en uinteressant indsigt og mangel på dybere forståelse af vores tid.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER