Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
3. juni. 2020

En fortælling om skyld i coronaens tid

Den kinesiske indsats over for Covid-19 står i skarp kontrast til særligt Donald Trumps inkompetente, blegemiddelsforeskrivende indsats mod virussen, mener Anders Lundkvist.

USA’s præsident, Donald Trump har ihærdigt forsøgt at få fjernet denne satiriske tegning, der gør grin med hans forslag om at drikke blegemiddel. Nick Anderson: The Trump Cult

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


Den kinesiske indsats over for Covid-19 står i skarp kontrast til særligt Donald Trumps inkompetente, blegemiddels-foreskrivende indsats mod virussen, mener Anders Lundkvist.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Anders Lundkvist

Ligesom vi ikke kan tilgive muslimer, at de ikke drikker alkohol – kan vi ikke tilgive kineserne, at de så hurtigt og effektivt bekæmpede Corona-virusen. Især præsident Trump mangler tilgivelsens nådegave.

Tidligt i forløbet roste han faktisk – hvorfor kan hans folk ikke få klippet slettet fra nettet? – Kina for dets indsats. Ligesom WHO gjorde. For hvis kineserne havde virussen under kontrol, var der jo ikke nogen grund til, at USA skulle gøre noget. Og det var præcis, hvad Trump gjorde i de første mange uger. Altså ingenting. Når alt kom til alt, var den jo også blot en influenza. Så hvorfor risikere den amerikanske økonomi og dermed hans genvalg?

Skyld – efter 100.000 dødsfald

Nu er Trump så begravet i snart 100.000 dødsfald – og så er der brug for at redigere historien:

Kina undertrykte oplysninger om epidemien, ja, måske måske havde de udviklet virussen for at ramme USA. Og WHO var i lommen på kineserne, fordi de (ligesom Trump) havde rost dem. Den eneste, der er helt uskyldig, er Trump selv. Der endda er så pro-aktiv, at han i et blegemiddel (som en Trump-støtte ville have promoveret) fandt kuren og endda – ifølge ham selv, så det skal nok være løgn – tager et anti-malaria middel (som lægerne advarer imod).

Denne ‘blame-shifting’ er nødvendig, hvis Trump skal have en chance for at vinde i november. Hvis sandheden kommer frem – nemlig at Trump grundet sin passivitet og manglende lederskab er den hovedansvarlige for den amerikanske katastrofe – er hans genvalg udelukket. Derfor vil han optrappe kampagnen mod Kina og WTO.

For øvrigt har vi europæere også svært ved at tilgive kineserne, at de som næsten de eneste hjalp Italien, da det så sortest ud – og nu stiller milliarder til rådighed for en international indsats mod epidemien.

Kinesernes forbrydelse er, at de har udstillet det amerikanske lederskabs inkompetence og uansvarlighed, og de vestlige lederes manglende solidaritet. Med hensyn til det sidste er den danske regering i en førerposition.


Anders Lundkvist er politisk økonom.

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER