En manual for krigens videreførelse

Trumps plan er ifølge kritikere ikke en fredsplan, men et ultimatum.

Den indebærer, at Hamas inden for 72 timer skal frigive alle resterende israelske gidsler, både levende og døde, mod at Israel løslader 250 palæstinensiske fanger – et markant lavere antal end i tidligere forslag. Planen kræver også, at Hamas og andre væbnede grupper afvæbnes fuldstændigt, at tunneler og våbenproduktion ødelægges, og at der etableres en ‘terrorfri zone’ i Gaza, forstået som fri for palæstinensisk terror, idet den israelske ikke nævnes.

Planen udelukker både Hamas og Den Palæstinensiske Myndighed fra at administrere området i en overgangsfase. I stedet skal et internationalt organ, et såkaldt “Board of Peace”, ledes af Trump selv, Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair og andre statsledere. En midlertidig international styrke skal stå for sikkerheden, træne palæstinensisk politi og koordinere med Israel og Egypten.

Trump fremhævede selv, at Hamas kun har “tre eller fire dage” til at svare, mens Netanyahu fastholder, at israelske styrker under alle omstændigheder vil forblive i Gaza. Den israelske premierminister kunne søndag – efter et møde med Trumps udsending Steve Witkoff og rådgiver Jared Kushner – sikre afgørende ændringer i planen.

Israels tilbagetrækning gøres afhængig af en “demilitarisering” af Gaza, og selv da skal hæren blive hængende i et såkaldt “sikkerhedsbælte”. Arabiske forhandlere, der tidligere havde godkendt en mere neutral tekst, reagerede ifølge mediet Axios rasende på ændringerne.

Hvad siger palæstinenserne?

Mens Netanyahu fremhævede planen som et resultat af fælles pres fra hele verden på Hamas, kalder palæstinensiske kilder det en “Netanyahu-plan, dikteret af Trump”. En palæstinensisk embedsmand siger til Reuters: “Accepterer vi planen, er det en katastrofe. Afviser vi den, er det en anden. Der er kun bitre valg”.

Andre palæstinensiske grupper, herunder Islamisk Jihad, har allerede afvist forslaget, som de mener vil udslette den palæstinensiske sag og legitimere Israels kontrol. Hamas har endnu ikke givet sit svar, men understreger, at krigens afslutning forudsætter en fuld israelsk tilbagetrækning og ophævelse af blokaden.

Trump-planen har ellers fået massiv international støtte. USA’s allierede i Europa samt en række arabiske klientstater, herunder Saudi-Arabien, Qatar og Egypten, har officielt bakket op. FN’s generalsekretær Antonio Guterres ser “nye muligheder for at levere nødhjælp i det nødvendige omfang”. Pave Leo XIV har opfordret Hamas til at acceptere, mens Indien, Kina og Rusland alle har udtrykt håb om, at planen kan standse krigen.

“Board of peace”

Trump-planens mest kontroversielle element er Tony Blairs genkomst som central figur. Som tidligere repræsentant for Mellemøst-kvartetten blev han bredt kritiseret for ineffektivitet, og blandt palæstinensere forbindes hans navn først og fremmest med Irak-krigen. Det Palæstinensiske Nationale Initiativs leder Mustafa Barghouti sagde til Washington Post: “Vi har allerede været under britisk kolonialisme. Når man nævner Tony Blair, er det Irak-krigen, folk husker”.

Ifølge analytikeren Muhammad Shehada er planen i realiteten et kolonialt diktat, hvor “Board of Peace” får kontrol over Gazas sikkerhed, diplomati og økonomi, herunder de uudnyttede gasfelter ud for kysten. Han advarer mod, at den palæstinensiske myndighed i praksis reduceres til et tomt marionetregime uden ret til at gå til internationale domstole.

Underkastelse eller udslettelse

Når Washington kalder Trumps udspil en fredsplan, er det et politisk teaternummer. Det, der præsenteres som begyndelsen på en ny æra, er i virkeligheden et ultimatum, der stiller palæstinenserne over for et umuligt valg om underkastelse eller udslettelse.

Planen er ikke ny, men en kosmetisk rebranding af Trumps oprindelige idé om at forvandle Gaza til en legeplads for internationale investorer og fordrive befolkningen. Da ingen adspurgt stat i verden ønskede at være medskyldig i en åbenlys etnisk udrensning, blev projektet rekapituleret som en generøs fredsplan. Palæstinenserne kan allernådigst få lov at blive i Gaza, men kun som undersåtter under en international komité med koloniale beføjelser.

Planens nævner en suspension af visse bombardementer fra luften, men stiller ingen garanti mod den type natlige razziaer, arrestationer og tilfældige henrettelser, som allerede er dagligdag på Vestbredden.

Det mest dystre er dog planens underliggende dynamik. Gaza og Vestbredden skal skilles definitivt ad, og enhver form for palæstinensisk selvstyre gøres betinget af fuldstændig kapitulation. Den palæstinensiske myndighed kan kun vende tilbage, hvis den opgiver ICC-sagerne mod Israel, afstår fra international repræsentation og accepterer israelsk veto over alle beslutninger. Det efterlader intet andet end et tomt apparat, en facade af et “selvstyre”, der er i sat verden for at understøtte besættelsesmagten.

Set i det lys fremstår “fredsplanen” ikke som en vej til afslutning af krigen, men som en manual for dens videreførelse.

Teksten er først bragt på Poya Pakzads Facebook-profil, hvor han dagligt analyserer situationen i Palæstina.