En offensiv venstrefløjsstrategi – mere demokrati, lighed, bæredygtighed og fællesskab

Traditionelt har venstrefløjen haft rollen med at støtte og trække en socialdemokratisk regering til venstre. Med Socialdemokratiets stadige mere udtalte højredrejning er tiden inde til at revurdere denne rolle – og formulere et selvstændigt regeringsprojekt med en balance mellem at sikre øjeblikkelige forbedringer for den brede befolkning, samtidig med at der iværksættes samfundsforandrende strukturreformer.

Vejen til en sådan offensiv venstrefløjsstrategi skal baseres på et vidstrakt fælles og ligeværdigt værdigrundlag med det formål at forandre og udvikle samfundet i en helt ny retning. Her giver vi vores bud på, hvad det bør omfatte.

Mere demokrati og frihed

På alle niveauer i samfundet skal der igangsættes initiativer, som fremmer demokrati og frihed. Demokratiet skal på afgørende vis styrkes og udvides. Det skal ske i forhold til den formelle styreform (f.eks. valgret, offentlighedslov m.m.), men også i forhold til finanssektoren og i forhold til såvel private som offentlige arbejdspladser.

Der skal gennemføres en reform for virksomhedsdemokrati, som indebærer en frisættelse af medarbejderne til en øget grad af selvbestemmelse og selvforvaltning.

Der skal skabes et grundlag for en livfuld og engageret bevægelse for mere frihed og demokrati på alle institutionelle niveauer i samfundet. Plads til mere personlig frihed – og frihed i fællesskab på bekostning af økonomisk magt og administrativ, bureaukratisk magtudøvelse.

Endelig skal der igangsættes en langsigtet, bred og grundig debat om en ny grundlov. Formålet skal være at styrke demokratiet på alle niveauer i samfundet. Blandt andet en udvidelse af demokratiske rettigheder, demokratiets konkrete udformning med formulering af positive menneskerettigheder, rettigheder til natur og klima, en markant sikring og præcisering af almenvellets interesser, således at der på demokratisk og rimelig vis kan ske en overtagelse fra privat ejendomsret til fælles samfundsmæssig ejendomsret.

Mere lighed og velfærd

Der er brug for langt mere lighed og bedre velfærd i samfundet. Derfor vil vi sikre en markant stigning af det skattemæssige bidrag fra de højeste indkomster, således at den offentlige sektor kan øge finansieringen af universelle velfærdsydelser, der sikrer, at ingen skal leve i fattigdom og leve under utrygge økonomiske vilkår.

Indkomst- og formueuligheden skal nedbringes ved en gennemgribende reform af skattesystemet, således at skatten lempes markant for de laveste indkomster. Der skal indgås en stabilitetsaftale vedrørende økonomisk ulighed.

Der skal sikres adgang til gode boliger til en pris, som almindelige mennesker kan betale. Det er en væsentlig faktor for at skabe ordentlige sociale vilkår og øge ligheden.

Der skal iværksættes initiativer, som over et bredt felt sikrer, at alle – uanset forudsætninger (sociale, kønsmæssige, etniske) – har mulighed for på et ligeværdigt og anerkendende grundlag at deltage i samfundets mange aktiviteter.

Bæredygtighed, klima og natur

Klimakrisen er langt ud over grænsen for, hvad planeten kan bære. Produktion og forbrug er ikke bæredygtigt, og vi kan ikke i den rige del af verden regne med, at vi blot kan veksle til grøn omstilling, hvis der også skal være plads til, at den fattigste del af verden skal have en rimelig del af ressourcerne på globalt plan.

Der skal skrues ned for vækstregimet i den rige verden, hvilket betyder, at der skrues ned for det materielle forbrug og klimabelastningen. Vi bliver nødt til at indrette økonomien, så den først og fremmest understøtter menneskers trivsel.

Klimakrisen er forbundet med uligheds-og trivselskrisen. Klimapolitikken skal gennemføres sammen med en vidtgående økonomisk og ressourcemæssig omfordeling. Omstillingen til CO₂-neutral energiforsyning er en samfundsopgave, der skal ske med respekt for naturen og ved en grundig og reel inddragelse og forankring blandt beboerne i de områder, hvor anlæggene til vedvarende energi skal etableres – i både planlægningen, ejerskabet og driften af anlæggene.

Arbejdsfællesskab og trivsel

Der skal sætte fokus på at videreudvikle det forpligtende fællesskab. Udgangspunktet skal være en forventning om, at alle, der kan, vil få mulighed for at bidrage med arbejdsmæssige aktiviteter.

Der skal gennemføres en reform for en samfundsmæssig jobgaranti. Arbejdsmarkedet skal gøres fleksibelt med et godt arbejdsmiljø, hvor der bliver gjort op med unødigt konkurrenceræs og egoisme.

Medarbejdere skal betragtes som myndige mennesker, der gerne sammen med andre vil bidrage, og derfor skal vægten lægges på modet til at gøre fællesskab, solidaritet og samarbejdsvilje og evne til de afgørende drivkræfter. Et omfattende opgør med umyndiggørende og kontrollerende ledelse er vigtigt, hvis der skal skabes arbejdsglæde og mere trivsel på såvel private som offentlige arbejdspladser.

Arbejdet har en positiv værdi i sig selv, da det er et nødvendigt udgangspunkt for i fællesskab, og til fælles glæde, at skabe og give retningen for samfundets opretholdelse og videreudvikling. Det er vigtigt, at den teknologiske udvikling skaber gode rammer for det gode liv, hvor vi alle lever i balance med os selv og hinanden, hvilket bl.a. indebærer en kortere arbejdsuge med mere fritid.

Sikkerhed og globalt ansvar

Selvom Danmark er et lille land, så er det vigtigt, at vi som land konsekvent er i front for en fredelig og bæredygtig udvikling både regionalt og globalt. Verden er i opbrud med accelererende komplekse og forbundne kriser. De internationale geopolitiske, magtpolitiske og militære konflikter er mere end nogensinde tæt forbundne og viklet sammen på kryds og tværs: klima, biodiversitet, fødevaresikkerhed, energiforsyning, global ulighed, flygtninge og migration m.m.

Det kræver politiske tiltag på både mellemstatsligt og overstatsligt niveau. Et tæt samarbejde på både europæisk og globalt plan.

EU

Sammen med andre progressive kræfter i EU skal der tages initiativer, som styrker den sociale og velfærdspolitiske dimension i EU. Der skal gøres op med den ensidige inflationsbekæmpende politik til fordel for en økonomiske politik, der sætter fokus på jobskabelse og lav arbejdsløshed.

Der skal ligeledes tages initiativer, som reducerer de store uligheder og forskelle der eksisterer i Europa. En styrkelse af de demokratiske processer, den sociale dimension og af klimaindsatsen vil være et væsentligt afsæt for en ændring af EU, der kan bidrage til et velfærdssamfund på europæisk niveau.

Desuden skal den forsvarspolitiske del af unionen aktiveres, så den kan spille en aktiv rolle i medlemsstaternes deltagelse i NATO-samarbejdet.

Forsvar og NATO

Det danske forsvar skal omlægges til et territorialforsvar, hvor indsatsen og opgaverne prioriteres ud fra virkelighedens reelle og komplekse trusselsbillede. Et forsvar der i særlig grad vil være orienteret mod Norden, Europa og Arktis.

Det skal fastholdes, at NATO kun skal handle om forsvar og ikke have operationer uden for NATOs område. Der skal arbejdes målrettet på, at alle ledende poster i alliancen – herunder i kommandostrukturen – besættes med europæere.

Samtidig skal EU’s forsvarsunion i fællesskab med enkeltstaterne finansiere og planlægge EU medlemsstaternes forsvarspolitik i alle dens facetter uafhængigt af USA. På mellemlangt sigt (max. 5-6 år) vil målet være, at den organisatoriske afkobling til USA er fuldført.

Der skal på det meget lange sigt skabes en global sikkerhedsstruktur baseret på fælles og gensidig sikkerhed, der helt muliggør nedlæggelse af NATO og andre militære alliancer. 

FN

Der er behov for en markant styrkelse og demokratisering af FN som repræsentant for verdenssamfundet. FN’s organisation og dets institutioner skal med udvidede beføjelser omorganiseres og bringes i overensstemmelse med nutidens geopolitiske situation. Det gælder først og fremmest Sikkerhedsrådet, der skal sammensættes efter nye kriterier og uden mulighed for enkeltstaters vetoret.

Der skal arbejdes for reduktion af og forbud mod førstegangsbrug af atomvåben. Der skal være tale om et gensidigt og forpligtende FN.

Hvordan kan det gøres?

Krisetider skal gøres til reformtider, med henblik på at styrke samfundets fællesskab og holdbarhed. En politik for de mange og ikke kun de få. En politik for et langt mere retfærdigt, humant, trygt og solidarisk samfund.

Der vil naturligt være tale om såvel kortsigtede, umiddelbare initiativer såvel som samfundsforandrende strukturreformer. Det er meget væsentligt på en og samme tid, at fastholde den folkelige vilje til reelle forandringer og samtidig styrke forståelsen for den nødvendige koordination og tålmodighed.

Vi vil føre en realistisk økonomisk politik, der kombinerer reformer med økonomisk stabilitet – fastkurspolitikken videreføres, og budgetloven revideres for at skabe flerårige rammer for kommuner og regioner, og sikre de nødvendige offentlige investeringer i f.eks. den grønne omstilling.

Reformerne skal samordnes og koordineres på baggrund af en åben offentlig dialog med inddragelse og involvering af alle relevante parter. Dette gælder ikke kun arbejdsmarkedets parter, men alle folkelige bevægelser og organisationer med legitime interesser.

Venstrefløjen signalerer med denne strategi en vilje til reelle forandringer. Der har aldrig været så meget brug for optimisme og håb. Venstrefløjen skal gå målrettet efter magten, for at skabe gode rammer for det gode liv – både for nuværende og kommende generationer.

Her kan du læse de konkrete områder, hvor en offensiv venstrefløj skal sætte ind:

---