Af Niels Henrik Nielsen, medlem af Kritisk Revys redaktion

Med fare for at blive anholdt, få beslaglagt min PC og sigtet efter ”Corona-paragraffen” for at have nedvurderet regeringen i en pandemitid fastholder jeg alligevel: Denne regering er farlig for demokratiet i enhver henseende.

Et enkelt fejltrin, også to fejltrin, ja sågar tre fejltrin fra regeringens side var til at leve med. Men her er der tale om en politisk strategi – en bevidst handlen.

Det er måske klarest udtrykt af justitsministeren. I en forespørgselsdebat i Folketinget d. 6. december 2019 sagde justitsministeren – og jeg citerer: ”Uden tryghed, ingen frihed. Det er sandheden. Det er derfor, vi kriminaliserer. Det er jo i virkeligheden det, som vi gerne vil, og hvis man siger, at det er rigtigt, så følger det logisk heraf, at med overvågning stiger friheden. Med overvågning stiger friheden. Med andre ord: Indgreb i privatlivets fred kan føre til mere tryghed”.

At det ikke var en fortalelse fra justitsministerens side, ses af lovgivningen, da loven om skærpet straf for coronarelateret kriminalitet for nylig blev udmøntet i Københavns byret. Her blev en 30-årig kvinde idømt 2 års fængsel for ved en demonstration at have opfordret til at smadre byen på en ”ikkevoldelig måde”. Justitsministerens reaktion på dommen var, at de her indgreb er fundamentet for at give os vores frihed tilbage. Senere har blandt andet en århusiansk kvinde fået beslaglagt sin PC og er sigtet for publicering på sin Facebook-profil af et nyhedsbillede af en brændende dukke med statsministerens kontrafej på. Et billede, som i øvrigt tidligere har været publiceret i såvel Politiken som Jyllands-Posten, uden det førte til beslaglæggelser eller sigtelser mod de ansvarshavende redaktører. Sigtelsen er da også senere blevet frafaldet.

Nu har denne skribent ingen Facebook-profil - havde jeg haft en sådan, ville jeg personligt ikke have lagt det billede på, men min personlige moral eller opfattelse af god tone, skal ikke lægges til grund for, hvad der skal være tilladt eller forbudt.

Det er stærkt bekymrende, når landets justitsminister – minister for lov og ret – argumenterer for, at overvågning, kontrol og skærpet straf øger friheden for andre. Det kendetegner et friheds- og menneskesyn der normalt ellers kun forbindes med totalitære regimer.

Var det så kun en enkelt minister, der totalt havde mistet orienteringen i forholdet mellem frihed og kontrol, mellem borger og stat, kunne folketingsmedlemmerne gå efter at få ham fjernet. Dette orienteringstab kendetegner imidlertid hele regeringen.

I marts fremlagde boligministeren således et politisk udspil, der som eksplicit mål har, at retten til at bosætte sig, hvor man ønsker det, ikke skal eksistere for udvalgte borgere. Således skriver indenrigs- og boligministeren i en pressemeddelelse af 17. marts, at derfor ”vil regeringen nu arbejde for at skabe blandede boligområder og hermed også for, at beboere med ikke-vestlig baggrund om 10 år højst udgør 30 procent i alle boligområder i Danmark.”

Måden, dette skal opnås på, ligger ikke endelig fast, men vil efter al sandsynlighed indeholde forslag om fortrinsret til bestemte boligsøgende og forbud mod, at kommunen anviser til udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark, EØS-lande eller Schweiz, og heller ikke personer på overførselsindkomster eller med domme for kriminalitet. På den måde søger regeringen at undgå at blive slæbt for retten for diskrimination ved at mudre sin reelle intention om at ramme beboere af ikke-vestlig herkomst, velvidende at disse er overrepræsenteret med hensyn til overførselsindkomster uanset, om de er statsborgere i EU eller ej.

Med andre ord. Regeringen vil diskriminere visse beboere af ikke-vestlig herkomst. Disse borgere kan således ikke få en bolig, hvor de ønsker det på grund af deres etniske oprindelse. Helt bevidst stigmatiserer regeringen beboere med ikke-vestlig baggrund og som bor i områder, hvor de udgør mere end 30% af beboerne.

Det ligger i uskøn forlængelse af sundhedsministerens idé om - for at nedbringe corona-smitten i Vollsmose - at tvangs-teste og tvangs-isolere borgere i området, hvor ca. 70% er af ikke-vestlig herkomst -– et forslag som næppe havde været gangbart i Hørsholm.

Udenrigsministeren og statsministeren nægter at hente danske statsborgere – børn og deres mødre – tilbage til Danmark fra de kurdiske flygtningelejre i Syrien med begrundelsen: De har vendt Danmark ryggen.

Selvsamme udenrigsminister var tilbage i 2002-2004 som udenrigsordfører for Socialdemokratiet forarget over den daværende regerings holdning til den danske statsborger, der sad indespærret i den amerikanske fangelejr Guantánamo. Den daværende udenrigsordfører og altså nuværende udenrigsminister krævede, at regeringen tog kontakt til de amerikanske myndigheder og fortalte dem, at enten måtte de sigte ham eller også måtte de løslade ham, for indtil han var dømt, var manden jo uskyldig. I 2004 blev den pågældende hentet til Danmark i et af forsvarets fly.

Mange andre sager kunne desværre nævnes. Danmark har i øjeblikket en regering, hvor målet helliger midlet, hvor magten for magtens skyld er vigtigere end demokratiske principper. Hvor loven tilpasses regeringens intentioner, hvor statens ve og vel står over borgernes frihedsrettigheder. Derfor er regeringen farlig.