7 min. læsetid

Det blev 4-1 til de såkaldte ‘modernister’ i en række med spænding imødesete afstemninger på Enhedslistens årsmøde.


Af Kim Kristensen

Ganske vist startede det med et nederlag, men Enhedslistens årsmøde endte alligevel med at blive en sejr for partiets såkaldte modernister – eller (hvad de i hvert fald ikke vil kaldes!) højrefløj. Selv om strømningerne, som Liste Ø selv foretrækker at kalde det, selvfølgelig ofte går på kryds og tværs, faldt en række med spænding imødesete afstemninger i denne weekend i Hafnia-Hallen i Valby således ud til deres fordel.

Sejrene kom dog, efter at et flertal af de delegerede – som noget nær det første – vedtog at udskyde debatten og afstemningen om flere foreslåede ændringer af vedtægterne til det næste årsmøde, som kommer allerede til foråret.

Når der kun går et halvt år til det næste årsmøde i maj, skyldes det, at folketingsvalget og valgkampen resulterede i, at årsmødet 2019 måtte flyttes fra foråret til 5.-6. oktober.

Ikke mindst forslaget om at mindske mindretalsbeskyttelsen ved valget til hovedbestyrelsen og lade de 25 medlemmer blive valgt ved en elektronisk urafstemning var – og er – kontroversielt (i dag vælges hovedbestyrelsen på årsmødet).

Magtbalancen rokkes

Bag forslaget om at ændre reglerne for valget til hovedbestyrelsen står blandt andre folketingsmedlemmerne Mai Villadsen, Eva Flyvholm og Rosa Lund samt den tidligere, mangeårige politiske rådgiver og finansordfører Pelle Dragsted.

Forslaget skal sikre, at hovedbestyrelsen får »en bredere forankring i hele medlemskredsen«, som det hedder i ændringsforslaget. En formulering som dækker over, at forslagsstillerne mener, at partiets såkaldte traditionalister eller venstrefløj (som de gerne vil kaldes!) på grund af valgreglerne har en uforholdsmæssig stor magt i den magtfulde hovedbestyrelse i forhold til støtten fra de 9.700 medlemmer. Og nok har magtbalancen mellem hovedbestyrelsen og folketingsgruppen langsomt men sikkert ændret sig til folketingsgruppens fordel gennem Enhedslistens første 25 år i Folketinget. Men hovedbestyrelsen har både formelt – og reelt – stadig det sidste ord, når der tages stilling til større politiske aftaler.  

Enhedslistens årsmøde blev afholdt i Hafnia-Hallen i Valby. Foto: Jeppe Rohde

Afværgeforslaget, som blev begrundet med tidspres, har nu udskudt denne debat, hvilket også giver tid til, at gemytterne måske kan falde lidt til ro, og der kan findes et kompromis om vedtægterne. Et kompromis, der blandt andet også giver større indflydelse til de lokale afdelinger, som længe gerne har villet have mere at sige, når det drejer sig om, hvem der blandt andet skal være den lokale folketingskandidat.

Ånden er ude af flasken

Til gengæld vandt modernisterne ikke bare en sejr – men en overraskende – da hovedbestyrelsesmedlem og den tidligere københavnske borgmester Mikkel Warming fik vedtaget et forslag om at igangsætte en »partidebat om Enhedslistens analyser af og holdning til EU og internationale samarbejdsstrukturer«. En debat som skal munde ud i vedtagelsen af et nyt EU-delprogram på årsmødet i 2021. Mikkel Warming er modstander af Enhedslistens politik om, at Danmark skal forlade EU, og mener ikke, at partiets nuværende politik giver noget ordentligt bud på, hvordan de grænseoverskridende problemer skal løses.

Mikkel Warming var ellers en enlig, kritisk stemme i hovedbestyrelsen, da HB tidligere på året vedtog Enhedslistens valgprogram til europaparlamentsvalget, og tabte senest – med stemmerne 14 imod og fem for – i august en afstemning i hovedbestyrelsen om netop at igangsætte debatten. Men Mikkel Warmings forslag blev stemt igennem af de delegerede med stemmerne 183 for og 123 imod (tre undlod). 

Enhedslisten fejrede på årsmødet at det er 25 år siden, at partiet blev valgt ind i Folketinget første gang. Her uddeler Pernille Skipper kage sammen med de to tidligere folketingsmedlemmer Line Barfod og Pelle Dragsted. Foto: Enhedslisten

Det betyder ikke, at Enhedslisten har – eller vil – ændre sin EU-politik.  Årsmødedeltagerne har altid haft lettere ved at vedtage at igangsætte politiske debatter – i år blev der også vedtaget en om borgerløn – end hovedbestyrelsens medlemmer, som rent praktisk står for at skulle gøre det. Men ikke desto mindre er ånden nu ude af flasken, og det er (mere) legitimt at stille spørgsmål ved partiets nuværende EU-modstand.

Da det kom til afstemningen om, hvor mange penge Enhedslisten skylder Folkebevægelsen som resultat af beslutningen om at stille op til Europa-Parlamentet, var der da heller ikke nogen sentimentalitet over for det historiske samarbejde med modstanderbevægelsen. Liste Ø kombinerede i 2016 årsmødets vedtagelse om opstillingen med et tilbud til Folkebevægelsen om et valgforbund og et løfte om at fordele »de samlede økonomiske midler, der udløses ved valg og repræsentation i EU-parlamentet, imellem parterne i valgforbundet med udgangspunkt i de opnåede stemmetal«. Af samme vedtagelse fremgik, at Enhedslisten »mindst« ville stille én stilling til rådighed for Folkebevægelsen. Og sådan bliver det: Stillet over for valget mellem at give Folkebevægelsen 470.000 kroner – hvilket svarer til lønnen til én stilling i Bruxelles – eller et millionbeløb, som svarede til Folkebevægelsens andel af stemmerne i valgforbundet, valgte årsmødedeltagerne førstnævnte.

Da det kom til afstemningen om, hvor mange penge Enhedslisten skylder Folkebevægelsen som resultat af beslutningen om at stille op til Europa-Parlamentet, var der da heller ikke nogen sentimentalitet over for det historiske samarbejde med modstanderbevægelsen.
Enhedslistens delegerede var igennem en lang række afstemninger på årsmødet. Blandt andet om partiets delprogram om globalisering. Foto: Marta Helleskov

Klimaflygtninge

Klapsalverne var størst, da politisk ordfører, Pernille Skipper, i sin årsmødetale lovede statsminister Mette Frederiksen (S) samt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) uro om udlændingepolitikken.

Alligevel vedtog årsmødet et alternativ til hovedbestyrelsens foreslåede globaliseringsprogram, som ikke nævner noget om at udvide asylretten til også at gælde »mennesker der tvinges på flugt på grund af klimaforandringer«, ligesom flygtninge, der får asyl, skulle have ret til permanent ophold. Det skete efter, at et flertal forinden i forbindelsen med afstemningen om netop hovedbestyrelsens forslag til globaliseringsprogram havde nedstemt begge forslag, som var såkaldte B-forslag – eller forslag som ikke havde kunnet samle flertal i hovedbestyrelsen. Kritikerne havde advaret om, at udvidelsen af asylretten ville få uoverskuelige konsekvenser; og de såkaldte A-forslag talte til gengæld blot om, at det skal være nemmere at få permanent opholdstilladelse, samt at »Danmark skal gå foran i kampen for at skabe sikkerhed for klimaflygtninge og samtidig arbejde for internationale løsninger på klimaflygtningeproblemet«.

Klapsalverne var størst, da politisk ordfører, Pernille Skipper, i sin årsmødetale lovede statsminister Mette Frederiksen (S) samt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) uro om udlændingepolitikken.

Enhedslisten kommer til de netop startede forhandlinger om næste års finanslov med kun ét krav: Det skal være lettere at få permanent opholdstilladelse (Enhedslisten foreslår, at uddannelse tæller ganske som et fuldtidsjob, når udlændinge optjener retten til en permanent opholdstilladelse).

Pelle Dragsted topscorer

Symbolsk blev Pelle Dragsted klart topscorer ved valget til hovedbestyrelsen med 191 stemmer (mod 163 i 2018 hvor han også blev nummer ét). Nummer to blev partiets tidligere mangeårige socialordfører Finn Sørensen med 161 stemmer, mens den unge økologiske landmand Rasmus Vestergaard Madsen fik 160.

Enhedslistens nyvalgte Hovedbestyrelse. (A) henviser til, at de pågældende er ansatte eller fuldtidspolitikere; dem må der højst sidde fem af i Hovedbestyrelsen. Foto: Jeppe Rohde

Selv om tilfældigheder kan afgøre, hvem der bliver valgt som de sidste medlemmer af hovedbestyrelsen, fordi det handler om få stemmer, er det dog lige så symbolsk, at der til gengæld ikke blev genvalg til Michael Voss. Michael Voss, som er medlem af Socialistisk Arbejderpolitik (SAP), der historisk har udgjort Enhedslistens venstrefløj, fik 70 stemmer mod 85 i 2018 og må nøjes med at være fjerde suppleant.

Degraderingen kom efter, at det nu tidligere hovedbestyrelsesmedlem forinden havde været ude i en offentlig polemik med netop Pelle Dragsted om forslaget om at ændre vedtægterne. Årsagen skyldtes, at Pelle Dragsted har hævdet, at nogle få sygemeldinger i hovedbestyrelsen kunne have resulteret i et nej til det såkaldte forståelsespapir i regeringsforhandlingernes slutfase. Hvilket Michael Voss har kaldt »en løgn«: Forståelsespapiret var aldrig til afstemning i hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen godkendte med stemmerne 15 for og fem imod (fire undlod) et mandat, som gik forud for forståelsespapiret med Socialdemokratiet, De Radikale og SF. Et tal som med sammensætningen af den nye hovedbestyrelse i dag snarere ville hedde 16 eller 17 for.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.