Er danskerne virkelig verdens næstlykkeligste folk?

Jeg har lige set to rørende dokumentarprogrammer på DR: ”Nyrup – Signes far”. De skildrer fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussens tab af sin datter, der tog sit eget liv som 24-årig, idet hun ulykkeligvis var ramt af paranoid skizonfreni.

Udsendelserne skildrer Poul Nyrups forsøg på at forstå, hvad det var, der skete med Signe, og det gør han ved at opsøge læger, Signes barndomsvenner og tale med andre unge, der er ramt af samme sygdom.

Signes sygdom tog til, da Poul Nyrup blev statsminister og havde rigtig travlt. Han er derfor tynget af skyldfølelse over, om han nu også havde været nærværende og støttende nok for sin datter? Nyrup har efterfølgende uddybet de to tv-programmer på P1 i programmet ”Ugens gæst.”

Er danskerne virkelig så lykkelige?

Ifølge FN’s årlige World Happiness Report er danskerne verdens næstlykkeligste folk. Finland slår os lige.

Men hvordan hænger det sammen med beskrivelser af alvorlig mistrivsel hos bl.a. børn og unge?

Det er jo den triste kendsgerning. Den Nationale Sundhedsprofil 2021, der har spurgt knap 200.000 danskere fra 16 år og opefter om deres psykiske og fysiske velbefindende, viser, at det fortsat går den forkerte vej med trivslen blandt de 16-24-årige, som er den yngste aldersgruppe i undersøgelsen.

En tredjedel af kvinderne og hver femte mand i alderen 16-24 år har et dårligt mentalt helbred.

Psykisk sygdom i vækst i Danmark

Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom. Mange tror sikkert, det er stress? Flere danskere lider af psykisk sygdom end kræft, diabetes og hjertesygdomme. Antallet har været stærkt stigende de senere år. Det fremgår af tal fra foreningen Bedre Psykiatri.

• Hver tiende dansker opfylder kriterier for psykisk sygdom til hver en tid. Det svarer til 580.000 danskere. Tallet er et konservativt antaget ud fra en række undersøgelser. Til sammenligning skønner man, at ca. 430.000 er alvorligt ramt af stress.
• Fire ud af fem vil i løbet af deres liv komme i behandling for en psykisk sygdom.
• 17,4 procent af danskerne har dårligt mentalt helbred og er dermed i risiko for at udvikle psykisk sygdom.
• Mennesker med alvorlig psykisk sygdom lever 16-25 år kortere end gennemsnitsbefolkningen.
• ‍25 procent af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger.
• 336.555 danskere har haft mindst én kontakt til psykiatrisk sygehusvæsen inden for de seneste fem år.
• Førtidspensioner på grund af psykisk sygdom tildeles dobbelt så hyppigt som førtidspension på grund af muskel-skelet-sygdomme.

Stress – en folkesygdom

Jeg læste forleden om en stress-forebyggende konsulent, der ofte kommer ud og holder foredrag i virksomhederne, og som hver gang indleder med at spørge forsamlingen: ”Hvor mange her kender én, som er brudt alvorligt sammen pga. stress?” Alle rækker hånden op.

Lige før nytår kunne DR Nyheder meddele: ”Det fik PFA’s chef for strategisk sundhed til at spærre øjnene op, da pensionsselskabet i slutningen af året opgjorde, hvor mange kunder der har henvendt sig med stress i 2023.”

Aldrig har PFA haft så mange stressede kunder som i år.

På ét år er antallet af stressede kunder steget med næsten 12 procent, og det er fra et i forvejen højt niveau.

”Omfanget af stresstilfælde er alarmerende. Vi har set en konstant stigning, og vi kan ikke se, at kurven knækker i forhold til kunder, som henvender sig og har brug for hjælp”, siger chef for strategisk sundhed Rikke Bay Haaber.

På syv år er antallet af henvendelser fra PFA’s knap 400.000 kunder med en privat sundhedsforsikring steget med mere end 50 procent. Den største stigning sker blandt unge kvinder.

Stress har alvorlige følger

430.000 danskere oplever dagligt symptomer på alvorlig stress.

Det medfører 30.000 hospitalsindlæggelser.

500.000 kontakter til egen læge.

1400 danskere dør hvert år af stress – knap 4 om dagen.

Stress koster Danmark 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet.

Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

Dårligt arbejdsmiljø koster hvert år samfundet over 60 mia. kroner i bl.a. sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste.

Disse tal får mig til at tvivle på, at danskerne er verdens næstlykkeligste folk! Så stor effekt har lykkepiller vel heller ikke!?

Headspace – en kærlighedsgerning til Signe

I en af sine aforismer skriver Jacob Birkler: ”Efter døden står der intet selv tilbage, kun den kærlighed, som er givet.”

Poul Nyrup Rasmussen har, efter sin datter Signes alt for tidlige død, besluttet at Signes liv ikke skal have været forgæves. Han har derfor oprettet organisationen Headspace.

Headspace tilbyder rådgivning til unge mellem 12 og 25 år, hvor de unge helt gratis og anonymt kan booke en samtale i et af Headspaces 28 centre.

Signe er her ikke mere, men Signes far har sørget for, at der er hjælp til andre unge i Signes livssituation. En posthum kærlighedsgerning.