Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
15. juni. 2022

Er en genforening af Irland på vej?

Sinn Féin vandt en banebrydende sejr ved valget til det nordiske Assembly den 5. maj, som igen har rejst spørgsmålet om en kommende genforening af Irland.

 

Af Inger V. Johansen

Sinn Féin blev ved valget den 5. maj Nordirlands største parti i det nordirske parlament med en sejr over det største unionistparti DUP, det højreorienterede Democratic Unionist Party. Sinn Féin vandt 27 pladser mod DUPs 25 ud af parlamentets 90 pladser. Samtidig var Sinn Féin lige ved at blive det største parti i Republikken Irland ved det seneste parlamentsvalg i februar 2020, kun knebent overgået af det traditionelle konservative Fianna Fail.

 

Begge steder var det imponerende og banebrydende sejre. Valget i syd var et historisk gennembrud for Sinn Féin og et opgør med den dominans, som de to traditionelle irske konservative partier Fianna Fail og Fine Gael har haft i irsk politik i årtier, hvor de på skift havde regeringsmagten. Dette fik de igen denne gang, men kun ved at alliere sig med hinanden og De Grønne for at kunne skaffe et flertal bag regeringen. Begge partier afviste at regere sammen med Sinn Féin. I dag er Sinn Féin det største oppositionsparti i syd og står til at blive det største ved det næste parlamentsvalg med 36% i meningsmålingerne.

 

Størst i Nordirland – en skræddersyet unionistisk stat

Sejren i nord er så meget desto mere bemærkelsesværdig, idet det er lykkedes Sinn Féin, et republikansk parti med rødder i en paramilitær fortid, at blive størst i et unionistisk-protestantisk domineret Nordirland oprettet som koloni af Storbritannien for 101 år siden, præcis med henblik på at sikre unionismen og protestanterne magten for altid og udelukke republikanere, irske nationalister og katolikker. Det øvrige Ulster blev sammen med resten af den irske ø et uafhængigt Irland i 1921-22 under den britiske krone og helt uafhængigt i 1948.

 

Sejren i nord er afgørende for Sinn Féin. Men alligevel kan vejen henimod et forenet Irland, som nu synes at være banet, blive lang og sej: Meningsmålinger viser et flertal i begge dele af Irland for en folkeafstemning om grænsen mellem nord og syd, og 56% af vælgerne i Nordirland stemte nej til Brexit, men vedrørende selve genforeningen er der endnu ikke et overbevisende flertal, dog større og voksende i den unge del af befolkningen. Dertil kommer at fredsaftalen fra 1998 (Good Friday Agreement eller Belfast Agreement) indeholder en bestemmelse om, at en folkeafstemning om grænsen mellem Nord- og Sydirland skal besluttes og udskrives af den britiske Nordirlandsminister, dvs. regeringen i London. For tiden forsøger den konservative regering i London at lægge alle mulige forhindringer i vejen for at selve fredsprocessen kan få lov til at fortsætte uantastet. Der er derfor mange forhindringer der skal ryddes af vejen på vej henimod en genforening af Irland.

 

Den nordirske Protokol

Nordirland styres baseret på fredsaftalens bestemmelser via magtdeling mellem det største unionistiske og det største nationalistiske-republikanske parti. Men Nordirland har længe været præget af politisk krise som følge af DUPs sabotage af magtdelingsregeringen. Denne krise er fortsat efter valget den 5. maj, idet DUP nægter at deltage i en nye magtdelingsregering, hvor Sinn Fein for første gang har fået en førsteminister, Michelle O`Neill. Så situationen er fastlåst ligesom inden valget.

 

DUPs sabotage skyldes ikke så meget selve magtdelingsaftalen, men Den nordirske Protokol. Partiet nægter at genoprette magtdelingsinstitutionerne og opretholde protokollen, som betyder, at der er etableret en toldgrænse i Det Irske Hav mellem Nordirland og Storbritannien, noget partiet ser som en ny ”grænse” - en trussel mod unionen med Storbritannien – i Det forenede Kongerige. Den nordirske Protokol er en følge af Brexit, som EU og den britiske regering indgik en aftale om for at undgå en hård grænse mellem det nordlige og sydlige Irland og dermed bryde fredsaftalen fra 1998. Konstruktionen betyder, at Nordirland således stadig befinder sig i EU’s indre marked.

 

Sinn Fein: ​​ Vi kan opnå genforening inden for det næste tiår

I en samtale den 2. juni med to af Sinn Féins talspersoner, Martina Anderson, Europa-ansvarlig for partiet og Declan Kearney, partiets næstformand og begge fra Nord, udtalte Declan Kearney, at Sinn Fein sigter på at opnå konstitutionelle forandringer inden for de næste ti år. Partiet planlægger en kombination af tiltag, dels i Irland, dels internationalt. Et af disse er at søge et tættere samarbejde omkring tiltagene med politiske kræfter i Europa inden og udenfor EU. Et andet er at bruge venligtsindede politiske kræfter i USA, hvor USAs præsident Biden udviser en tiltagende interesse.

 

Declan Kearney understreger, at det nylige nordirske valg har skabt et helt nyt politisk landskab i Nordirland. ​​ Valget viser, at de unionistiske partier fortsætter deres tilbagegang, siger han. Det nordirske Alliance Party, et midterparti der forsøger at placere sig mellem de to politisk-etniske blokke i Nordirland, er gået markant frem til 17 pladser. Mange unionister er skuffede over DUPs fundamentalisme. Fx er der ingen tegn på, at DUP vil ændre holdning til Den nordirske Protokol. Dette uanset, at et resultat af fredsaftalen fra 1998 rent faktisk har været en forbedring af økonomien, udtaler Declan Kearney. Protokollen betyder, at Nordirland klarer sig bedre end nøglesektorer i den britiske økonomi.

 

Men DUP bruges også i den interne kamp hos de britiske konservative. DUP kunne måske acceptere en reform af protokollen. Men så længe det politiske dødvande fortsætter, undergraves også fredsaftalen, især fordi det også skader samarbejdsinstitutionerne mellem nord og syd og dermed selve fredsaftalen. Man forsøger at omforme det politiske landskab til gavn for unionismen, siger republikanerne.

 

Når Sinn Féin søger alliancer internationalt hænger det således både sammen med ønsket om at fremme perspektivet om genforening, men også om at forhindre britiske benspænd, hvad angår fredsaftalen og Den nordirske Protokol. Den britiske regering har fremlagt en lov, der vil lette indførelse af britiske varer i Nordirland. Dette skete efter, at Boris Johnson udtalte, at protokollen “er ved at blive et politisk problem”, der bør rettes op på. Kritikere mener, at hvis den britiske regering handler på egen hånd, risikerer det at udløse en handelskrig med EU. Det er dog et spørgsmål, hvor mange muskler Boris Johnson har i dag til at tage en strid med EU om Protokollen efter sin svækkelse som premierminister.

 

Lige nu blokerer DUP for overførsel af midler til Nordirland fra Storbritannien ved at sabotere nedsættelse af et nyt parlament og en ny lokalregering. De sociale problemer i Nordirland er skyhøje, nu også med stigende leveomkostninger, hvilket er med til yderligere at undergrave DUP. Nordirland er samtidig underlagt den britiske økonomiske nyliberalistiske politik som følge af sin status som et lokalstyre (devolved government) inden for Storbritannien.

 

Nationale og internationale alliancer skal fremme genforening

Det er endnu ikke lykkedes at skabe forudsætningerne for en folkeafstemning om genforening mellem nord og syd i Irland, siger de to republikanere. Men det er muligt, understreger de. Der er et voksende positivt momentum, men der er endnu ikke en situation hvor genforening er en reel mulighed. Man har endnu ikke nået et ”tipping point” for irsk genforening. Men de seneste meningsmålinger viser en stigende positiv tendens på grund af protokollen.

 

Sinn Féin arbejder på at skabe politiske alliancer, herunder internationale alliancer for at gøre en genforening mulig. Vi har en fleksibel tilgang til spørgsmålet denne gang, siger Declan Kearney. I Irland søger man at skabe et Irish Citizens`s Assembly Towards Constitutional Change. Partiet håber også at kunne samle så stor opbakning i syd, at man kan sikre sig absolut flertal ved næste valg og helt udmanøvrere de to konservative irske partier.

 

Perspektivet i Europa er at fremme EUs støtte til irsk genforening ved at søge at influere de europæiske parlamenter, herunder også EU-parlamentet. Sinn Féin har også kontakt med Europarådet (der bl.a. står bag den europæiske menneskeretskonvention) og venstrefløjen i rådet. Declan Kearney nævner besøg i Irland af Tiny Cox, den hollandske formand for venstrefløjen, og Syriza. Sinn Féin søger også nærmere kontakt med Enhedslisten både for at fremme perspektivet om genforening, men også for at søge om støtte til at hindre britiske angreb på Den nordirske Protokol og fredsaftalen.

 

Sinn Féin, Skotland og USA

Sinn Féins nye førsteminister i Nordirland Michelle O’Neill har allerede i løbet af maj været i Skotland og USA og haft officielle møder med Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon fra SNP, Scottish National Party, og i USA bl.a. med Nancy Pelosi, demokrat og formand for Repræsentanternes Hus. Nancy Pelosi udtalte, at den amerikanske kongres ikke vil støtte en frihandelsaftale med Storbritannien, hvis briterne forsætter med “dybt bekymrende” planer om ”ensidigt at afskaffe” protokollen, og hun opfordrede til ”konstruktive forhandlinger” for at sikre freden i Nordirland.

 

I Skotland påvirker Sinn Féins markante fremgang også de lokale spændinger vedrørende Skotlands fremtid og eventuelle uafhængighed af Storbritannien. Nicola Sturgeon udtalte efter Sinn Féins sejr, at dette rejser ”store spørgsmål” vedrørende Det forenede Kongeriges fremtid ”som en politisk enhed”. De skotske konservative derimod mente, at "SNP's glæde ved at samarbejde med Sinn Féin igen bekræfter, at SNP er vild med at nedbryde Storbritannien”. ​​ Nicola Sturgeon udtaler hertil, at det er at “gå lidt for langt” at konkludere, at Sinn Féin’s succes i Nordirland også styrker hendes egen sag om en ny anden folkeafstemning om skotsk uafhængighed.

 

Den irske premierminister Micheál Martin mødtes for nylig med de største partier i Nordirland for at diskutere Den nordirske Protokol og den politiske krise. Han udtalte, at DUP ikke skal have lov til at blokere for nedsættelse af et nyt parlament og en ny regering med henvisning til partiets modstand mod Den nordirske Protokol, et problem som burde løses ved forhandlinger mellem den britiske regering og EU.

 

Henvisning: Fredsaftalen – Good Friday Agreement

 

 

 

 

 

 

 

 

Om skribenten

Inger V. Johansen

Inger V. Johansen

Forperson for Transform!Danmark, der laver "kritisk og velfunderet analyse af den nuværende samfundsudvikling" med et venstreorienteret perspektiv. Læs mere