Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
1. juli. 2021

“Den var ikke gået i Danmark.” Har Rockwool outsourcet sin forurening til West Virginia?

Hvem skal betale for forureningen ved fremstilling af “miljøvenlige” produkter? Austyn Gaffney undersøger en sag om forurening i West Virginia, der sætter spørgsmål ved danske Rockwools image som en grøn foregangsvirksomhed. Virksomhedens beslutning om at opføre en forurenende fabrik lige ved siden af en folkeskole var ikke gået i Danmark, mener dansk aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse.

Tracey Danzey foran Rockwools fabrik i Ranson, West Virginia. Foto: Farrah Skeiky
26 min. læsetid

Tracy Danzey kørte gennem Københavns Lufthavn i sin kørestol med ondt i armene, krykker på skødet, hænderne fyldt med vabler og sår på venstre fod. I november 2019 var hun lige blevet færdig med en tur på 100 km gennem Danmark for at viderebringe en vigtig besked fra folk i West Virginia: Rockwool International – som er en hjørnesten i Danmarks grønne byggeindustri med isoleringsplader – eksporterer sin forurening.

”Det var ikke nogen fornøjelsestur,” husker den 41-årige Danzey et år senere i sit hjem i Shepherdstown, West Virginia. I 2005 mistede Danzey, der er sygeplejerske, sit højre ben og hofteled til en sjælden form for knoglekræft. Hun lider også af en sygdom i skjoldbruskkirtlen. Danzey kender på nærmeste hold til, hvordan forurening kan ødelægge et lokalsamfunds helbred: Hun voksede op ved siden af DuPonts kemiske fabrik i Parkersburg, West Virginia, hvor der blev fremstillet et Teflon-relateret stof, der sættes i forbindelse med nyrekræft, testikelkræft og lidelser i skjoldbruskkirtlen som den Danzey har. Det fælles sagsanlæg mod DuPont strakte sig over næsten to årtier og endte med et forlig på 670 millioner $ i 2017.

“Rockwool havde allerede indledt forhandlinger med myndighederne i West Virginia i 2017 under navnet ”Project Shuttle”, men lokale siger, at det blev holdt skjult”

Så Danzey var opmærksom, da Rockwool – der fremstiller isolationsmateriale af mineraluld – i sommeren 2018 begyndte at gøre byggegrunden klar til den nye fabrik i Ranson, West Virginia – lige over for en folkeskole. (Ranson ligger mindre end 11 km fra Danzeys hjem, lige nord for storbyområdet omkring Washington, D.C.). Fremstillingen af mineraluld afgiver CO2 og farlige kemiske forbindelser, når vulkanske sten og slagger smeltes i store ovne, bliver spundet til uld, formet, hærdet og pakket. Rockwool hævder at være en ”netto CO2-besparende virksomhed”, fordi deres isolationsmateriale sparer ”100 gange mere, end den energi der bruges, og [den CO2 der] udledes under produktionen”. Lokalsamfundene tager den store tørn med hensyn til fabrikkers udledning.

Rockwool havde allerede indledt forhandlinger med myndighederne i West Virginia i 2017 under navnet ”Project Shuttle”, men lokale siger, at det blev holdt skjult. (På hjemmesiden hos West Virginia Department of Environmental Protection (WVDEP) hævder Rockwool, at de brugte kodenavnet for at beskytte følsomme oplysninger, og fordi projektet endnu ikke var godkendt).

Da indbyggerne endelig fandt ud af det, begyndte de at protestere over for de valgte embedsmænd og WVDEP. De hyrede videnskabsfolk, der udtrykte bekymring over Rockwool godkendelser af luftkvaliteten og vandafledning, og advarede om at fabrikken kunne forurene grundvandet. Lokale beboere er overbevist om, at Rockwool aldrig ville have forsøgt at bygge en fabrik med så kraftig udledning lige over for en folkeskole i det miljøbevidste Danmark af frygt for den offentlige reaktion. Faktisk har Rockwool valgt (eller er gået over til) en mindre CO2-udledende og renere fremstillingsmetode i deres fabrikker i Norge og Frankrig – en proces med højere omkostninger.

Jefferson County er den mest velstående del af West Virginia. Indbyggerne har penge, juridiske forbindelser og tid – alt sammen værdifulde ressourcer, når man er oppe mod industrien – noget mange af deres naboer ikke har: West Virginia har USA’s fjerdehøjeste fattigdomsrate. De samledes i hundredvis i forskellige grupper, som f.eks. West Virginians for Sustainable Development og Jefferson County Foundation (JCF) for at skrive en strøm af læserbreve, ansætte sagførere og lave lobbyvirksomhed i Kongressen, indgive fire søgsmål mod Rockwools godkendelser og tilskud, og organisere demonstrationer.

De ikke-voldelige demonstrationer tog til i februar 2019, hvor 11 blev arresteret for at besætte Joe Manchins (demokratisk senator i West Virginia, red.) kontor, efter at han aflyste et møde om Rockwool på rådhuset. I marts 2019 blev 20 arresteret for at blokere indgangen til den danske ambassade i Washington. I maj 2019 blev 24 arresteret for at blokere indkørslen til Rockwools byggeplads. En opfordring til en international boykot af Rockwool (indtil virksomheden aflyser opførelsen af fabrikken og lover at anvende en klimaretfærdig praksis i fremtidige projekter) har fået støtte fra miljøgrupper i USA og Danmark og fra højtprofilerede aktivister som Bill McKibben, Naomi Klein og Mark Ruffalo.

I West Virginia har demonstrationerne imidlertid ikke haft den store virkning. Delstaten har i lang tid været førende i USA med hensyn til job i kulindustrien og er kendt for at være industrivenlig. Danzey og mange af hendes naboer tror, at placeringen i West Virginia blev valgt netop på grund af det ry.

Byggeplads ved den kommende Rockwool-fabrik i West Virginia. Foto: Farrah Skeiky

På tiggetur til Danmark

Under tidligere præsident Donald Trump havde Environmental Protection Agency (EPA) fokus på deregulering. New York Times har opregnet mere end 100 deregulerende tiltag på miljøområdet. Sympatien for borgernes protester var derfor meget lille på det føderale niveau. De lokale grupper appellerede til EPA, men fik ingen opbakning – miljøagenturet svarede ikke, ud over at udtale, at de ikke kunne ”kommentere en uafsluttet eller aktiv retshandling”. Over for retten har Rockwool anfægtet alle de juridiske anklager. Indbyggerne håber på, at Biden-administrationen vil se anderledes på det.

I en e-mail siger Michael Zarin, Rockwools vicepræsident med ansvar for kommunikation, at Rockwool ikke kan svare på detaljerede spørgsmål fra In These Times og VICE World News, at de er ”fyldestgørende besvaret” tidligere, og han henviser til deres hjemmeside og Facebookside. I et fakta-ark, der er tilgængeligt på hjemmesiden, fastholder Rockwool, at de ”følger alle lokale, statslige og føderale krav til godkendelser og lovgivning” i Ranson. ”Vi er engageret i at tage hensyn til miljøet, og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores aktiviteters bæredygtighed, så vi efterlader det mindst tænkelige aftryk på miljøet”, hævder et andet fakta-ark.

Rockwoolfabrikkens 21 etager høje skorstene vil udlede 471 tons flygtige, organiske forbindelser (volatile organic compounds – VOC, red.) om året, hvilket gør anlægget til statens næststørste kilde til den slags stoffer.

I et interview med Washington Post sagde Trent Ogilvie, der er præsident for Rockwools nordamerikanske virksomhedsgren: ”Vi kan godt forstå, at folk gerne vil sikre, at den luft de indånder, og det vand de drikker er rent og sundt. Vi ville ikke kunne drive forretning ret længe, hvis vores aktivitet udgjorde en fare for luften eller vandet.” Til spørgsmålet om, hvorvidt fabrikken kunne bygges i Danmark, siger fakta-arket: ”Ja … både hvad angår dens afstand til skoler og beboelsesområder og dens begrænsning af udledningen.” Zarin siger, at én af de to Rockwoolfabrikker i Danmark ”i alt væsentligt er prototypen på fabrikken i Jefferson County”, og er placeret tæt på et EU-reguleret naturområde. Den blev bygget i 1977.

Fra terrassen foran sit etplanshus på en bakketop kan Danzey se ud over nabolaget og til skolen, hvor børnene løber rundt i deres små, isolerede grupper som følge af pandemien. Om sin tur gennem Danmark siger hun: ”Det var en øjenåbner for mig. Jeg har ikke været ret meget i andre lande hvor folk føler, at de bliver hørt… Det gør ondt at skulle tigge [den danske] regering om at beskytte mig i mit eget land.”

Svaret blæser i vinden

Det er planen, at Rockwools fabrik i Ranson skal åbne om nogle måneder. Modeller af bygningen viser dens minimalistiske æstetik, der får den til at ligne en stor, hvid, industriel IKEA-bygning. Det store fokus på den glatte facade skjuler den kendsgerning, at den kommer til at ligge lige over for North Jefferson Elementary School, en af seks skoler og daginstitutioner inden for en radius af 3 km, der tilsammen benyttes af en tredjedel af børnene i Jefferson County (en række små byer, der omfatter Ranson, Shepherdstown, Charles Town og Harpers Ferry).

“Hver fredag protesterer aktivister fra hele landet i solidaritet med de unge klimastrejkende ved indkørslen til den nye byggeplads”

Bag folkeskolen ligger Fox Glen, et kvarter med etplanshuse og ‘mobile homes’. Det er en af de fattigste dele af Jefferson County. Hver fredag protesterer aktivister fra hele landet i solidaritet med de unge klimastrejkende ved indkørslen til den nye byggeplads. Selv om Rockwool har 46 fabrikker i 39 lande fordelt på både Europa, Asien og Nordamerika, bliver fabrikken i Ranson blot den anden Rockwoolfabrik i USA.

Ifølge Zarin er de regler, der regulerer fremstillingen af mineraluld i USA “indrettet efter specielt at beskytte sundhedstilstanden hos følsomme befolkningsgrupper som børn, ældre og astmapatienter.” Zarin siger, at de miljøstandarder, der regulerer Rockwools produktion, er teoretiske betingelser baseret på det ”værst tænkelige” tilfælde, og at ”Rockwools udledning vil være betydeligt under de allerede strenge standarder.”

I 2017 inviterede Rockwool Jane Tabb, der arbejder for Jefferson County og desuden arbejder som mejerist, på en tur til deres andet anlæg i USA i Byhalia, Mississippi. Til at begynde med var Tabb imponeret. Hun fortalte om de arbejdspladser, den nye fabrik ville skabe (Rockwool siger, at de vil skabe 150 nye arbejdspladser med lønninger mellem 35.000 og 85.000 $ om året), og anbefalede byggeriet, der ligger på en bakketop, hvor der før var en æbleplantage.

Æbleplantagen var imidlertid en stort set uopdyrket mark, så alle dele af projektet måtte indhente nye tilladelser til det hele – området, gas-, vand- og kloaktjenester, veje, udledning til atmosfæren, spildevand og andre dele. Da Tabb og andre beboere begyndte at studere tilladelserne, fortalte hun, at de fandt fejl: En vandafledningstilladelse glemte f.eks. at tage hensyn til placeringen af lokale vandboringer. En tilladelse til udledning til atmosfæren afspejlede ikke ændringen af energikilder. Rockwool svarede ikke på præcise spørgsmål om byggegrunden eller tilladelserne.

For egen regning hyrede Tabb en ekspert i luftkvalitet, Patrick Campbell, til at komme med en uafhængig vurdering af Rockwool-luftkvalitetsgodkendelsen fra 2017, der blev udstedt af WVDEP, før de lokale fik nys om projektet. Godkendelsen konstaterede, at fabrikken ville være en kilde til ni forskellige former for luftforurening – deriblandt kendte kræftfremkaldende stoffer som formaldehyd og benzen.

Campbell er tilknyttet National Oceanic and Atmospheric Administration og konkluderede, at luftkvalitetsgodkendelsen var ”mangelfuld”. For at nå frem til sine konklusioner sammenligner godkendelsen Ranson med et sted, det ikke kan sammenlignes med (i Garrett County, Maryland), og det er i strid med EPA’s retningslinjer. Garrett County ligger mere end 100 km væk og ligger meget højere end Ranson, omgivet af tætte skove og med helt andre vindforhold. På grund af de milde vinde i Ranson kan udledningen falde ned lokalt i stedet for at blæse væk.

Jane Tabb var i første omgang imponeret over Rockwools planer. Men så hyrede hun en uafhængig ekspert til at gennemgå luftkvaliteten i West Virginia – og så dukkede problemerne op. Foto: Farrah Skeiky

Helt i top på forurening

Jeffrey Landis, der er talsmand for det amerikanske miljøministerium i område 3, der dækker Mid-Atlantic regionen, udtaler til In These Times og VICE World News: WVDEP (West Virginias lokale miljøministerium, red.) behandlede alle de relevante føderale og statslige krav, deriblandt [EPA’s] kommentarer, før den endelige [luftkvalitets-] tilladelse blev givet til Rockwool.”

WVDEP svarede ikke på de mange forespørgsler, men den tidligere sekretær for WVDEP (og tidligere ledende medarbejder i kulindustrien) Austin Caperton forsvarede luftkvalitetsgodkendelsen i en udtalelse fra 2018: ”Vores videnskabsfolk og ingeniører fra WVDEP har gennemgået alle de tilgængelige data og har forsikret mig, at der stort set ikke er nogen andre stater i USA, der ville have nægtet at give godkendelsen.”

“Som det er nu, har Rockwool nærmest indhyllet deres fabrik i en stor boble, der tillader dem at forurene meget mere”

Rockwoolfabrikken får også to 21 etagers høje skorstene, der årligt kommer til at udlede 471 tons ‘flygtige organiske forbindelser’ (volatile organic compounds, VOC – red.) – menneskeskabte kemikalier, der er kendt for at forurene grundvandet. Det gør fabrikken til statens næststørste udleder af den type kemisk forurening, kun overgået af kemiproducenten Chemours fabrik. Ud over at være kræftfremkaldende kan disse stoffer give hovedpine, svimmelhed, udslæt, åndenød og irritation af øjnene, huden, øret og halsen. Ifølge EPA’s National Emissions Inventory fra 2017 – en liste på omkring 70.000 virksomheder, der kontrolleres for VOC’er – vil Rockwool havne i den øverste procentdel på listen over forurenende virksomheder, kun overgået af internationale lufthavne, store papirfabrikker og petrokemiske fabrikker. Rockwool har ikke svaret på spørgsmål angående denne placering i top 1 % af de værste forurenere.

Som del af driften af den nye fabrik, planlægger Rockwool at brænde mindst 30.000 tons kul og mere end 15 milliarder liter fraktalgas af hvert år. Det har fået lokalbefolkningen til at undre sig over, hvorfor staten støtter en fabrik, der er afhængig af fossile brændstoffer, når den globale tendens viser, at oliens tidsalder er forbi. Efter lokalt pres fortalte Rockwool i marts 2020 til WVDEP, at man ville droppe kul som den største brændselskilde til at smelte stenene med. Det krav ville blive let at overholde, lovede man, eftersom luftkvalitetstilladelsen ikke specificerede, hvor meget kul der skulle bruges til præcis denne opgave. Rockwool hævdede, at ændringen ville give en ”reduktion i de regulerede luftforurenende stoffer”, men fastholdt stadig den oprindelige godkendelse: ”I tilfælde af, at driften kræver en tilbagevenden til kul”. Den udmelding bekymrer også de lokale.

”Vi er alle sammen enige om, at det er et fremskridt at bruge naturgas frem for at brænde kul,” siger Susan April, der er luftkvalitetsekspert for JCF. Men ved ikke at opdatere godkendelsen, undgår Rockwool at blive stillet til ansvar i forhold til de rigtige standarder, siger hun: ”Som det er nu, har Rockwool nærmest indhyllet deres fabrik i en stor boble, der tillader dem at forurene meget mere.”

Selv om naturgas omtrent udleder halvt så meget CO2 som kul, medfører brugen af det stadig udledning af drivhusgasser. Fracking, der er den måde gassen udvindes på, har sin egen veldokumenterede historie med at forurene både atmosfæren og grundvandet.

Ifølge Zarin kommer skiftet fra kul til naturgas efter ”mange års forskning i højt udviklet, brændstof-fleksibel smelte-teknologi, som Rockwool vil anvende i Jefferson County.” Zarin siger, at såvidt Rockwool er orienteret, ”er der ingen andre i vores branche, der har den kapacitet,” som ”vil reducere [CO2-] udledningen fra smelteprocessen med omkring 30%.” Han svarede ikke på spørgsmålet om, hvorfor Rockwool ikke ansøgte om en ny godkendelse.

Ifølge JCF kunne Rockwool i stedet benytte nogle bedre teknologier til kontrol af forureningen, som kun naturgas giver mulighed for, eller de kunne gå over til en elektrisk ovn, som den Rockwool bruger i Norge. Det kunne reducere CO2-udledningen med 72% ifølge en rapport fra PBL Netherlands Enviromental Assessment Agency. Den elektriske ovn blev bygget med et klimatilskud fra den norske regering. Rockwool har ikke svaret på, hvorfor de ikke har overvejet en elektrisk ovn i Ranson.

Forretningsindehaverne i Jefferson County er bekymrede for, at den gigantiske Rockwool-fabrik med tung trafik og luftforurening vil begrænse turismen, mens bønder og hesteopdrættere er bekymrede for, hvordan udledningen i atmosfæren vil påvirke deres afgrøder og væddeløbsheste. Ifølge en rapport udarbejdet af West Virginia Tourism Office i 2019, tjener Jefferson County mere end dobbelt så meget på turisme som nogen af de andre countys i staten.

Dyrlæge Chrissy Wimer er præsident for Jefferson County Foundation, og er bekymret for, hvordan Rockwools luftforurening påvirker områdets hesteopdræt. Foto: Farrah Skeiky

Skildpaddeskjoldet under overfladen

De lokale beboere er også bekymrede for dét, der ligger under Rockwoolfabrikken: En enorm grotteformation, der som et andet skildpaddeskjold ligger som fundament for hele området. Det hedder også en karst-dannelse på geologisprog. Et karstlandskab (og de dertil hørende grotter) skabes ved at grundvandet udhuler den porøse kalksten. Et karstlandskab er også et sted, hvor der hyppigt optræder jordfaldshuller.

“Hvis du søgte den her godkendelse i Maryland, ville du ikke have fået den. Hvis du søgte om den i Virginia, ville du ikke have fået den. Det hænger i bund og grund sammen med den politiske situation i West Virginia.”

Faktisk har der allerede vist sig 21 jordfaldshuller på Rockwools grund, og mindst syv ligger inden for de bassiner, der opsamler spildevand og nedbør fra fabrikken. Ifølge en geologisk rapport bestilt af Jefferson County Foundation (JCF), ville et kollapset jordfaldshul med brud på plastikforingen i Rockwools spildevandsbassiner, ”kunne føre til et katastrofalt udslip til grundvandet” af helbredsskadelige forurenende stoffer.

Mere end 40% af indbyggerne i Jefferson County er afhængige af private vandforsyninger, og JCF mener ikke, Rockwools godkendelser taget tilstrækkeligt hensyn til karstlandskabets geologi og jordfaldshullerne. Rockwool har ikke besvaret spørgsmål om jordfaldshullerne, men har tidligere udtalt, at de reparerede dem, når de dukkede op.

JCF er grundlæggende uenige i vurderingen. ”Hvis du søgte den her [luftkvalitets- eller vandaflednings-] godkendelse i Maryland, ville du ikke have fået den,” siger April. ”Hvis du søgte om den i Virginia, ville du ikke have fået den. Det hænger i bund og grund sammen med den politiske situation i West Virginia.”

Borgerne er en kæp i hjulet

I materiale fra et åbent hus-arrangement i august 2018 forklarede Rockwool, at de havde overvejet 50 mulige beliggenheder for fabrikken i 10 stater, og at de valgte Jefferson County fordi området havde ”den ønskværdige kombination af lave omkostninger og fordelagtige arbejdsbetingelser”, samt adgang til markederne på Østkysten.

JCF’s præsident, Chrissy Wimer, der var med til mødet, var rystet. ”De sagde helt åbent, at de valgte Jefferson County på grund af det lempelige regelsæt. … Vi er en lille enklave af minimal regulering, der ligger tæt på de større markeder på den amerikanske østkyst, de gerne vil have adgang til.”

“West Virginia er kendt for sin lempelige miljøbeskyttelse”

Wimer, April, Danzey og deres naboer anser kampen om Rockwool som en miniaturemodel af, hvordan West Virginia prioriterer virksomhedernes interesser over indbyggernes, især når det gælder miljøet. ”Det der er frustrerende er, at borgerne behandles som outsidere,” når de har med WVDEP at gøre, siger Wimer. ”Vi bliver behandlet som en kæp i hjulet. Man får en meget klar fornemmelse af, at man er til besvær og frustration.”

Den republikanske guvernør Jim Justice – der selv er kulminemilliardær – erklærede efter sin valgkampagne i 2016, at investering i naturgas og kulforekomster i West Virginia var hans førsteprioritet. I sin tale til staten i 2017 lovede han, at virksomhederne i West Virginia fremover ikke ville høre ”nej” som et svar fra WVDEP – et bureau der allerede var berygtet for at være industriens nikkedukke.

I 2018 udstedte Justice en administrativ instruks, der skulle gøre WVDEP’s godkendelsesprocedure hurtigere for at gøre industrialiseringen af staten (med øget brug af fossile brændstoffer) lettere. I december 2020 annoncerede han sammen med den administrerende direktør for EPA, Andrew Wheeler, at EPA ikke ville skærpe reglerne om udledning af mikropartikler som f.eks. sod fra afbrænding af kul til atmosfæren, selv efter et nationalt studie, der fandt en forbindelse mellem luftforureningen og dødsfald forårsaget af Covid-19. Det statslige agentur West Virginia Economic Development Authority tilbød Rockwool obligationer for 150 millioner $.

”West Virginia er kendt for sin lempelige miljøbeskyttelse,” siger Laura Anderko, der sidder i direktionen for Mid-Atlantic Center for Children’s Health and the Environment ved Georgetown University (der er en af underskriverne af en indsigelse mod Rockwool). ”Det er derfor disse virksomheder vælger placeringer som Mississippi eller West Virginia. De har en tendens til at vælge samfund, der enten er landlige, fattige eller begge dele. Rockwool er et eksempel på en historie, der er set tusindvis af gange over hele USA. Beskyttende forholdsregler, der er sat i værk efter årevis med videnskabelige undersøgelser og forskning, bliver enten ignoreret eller tilpasset, så de gavner virksomhederne – og ødelægger folks helbred.”

Den tidligere meterolog Tim Ross og hans datter, Maura, har taget “Nej til Rockwool”-tøjet på. Deres hjem i Blue Ridge Mountains ligger tæt på Charles Town, West Virginia. Foto: Farrah Skeiky.

Danmark og den internationale scene

Danmark har kørt sig i stilling som førende i verden på det grønne område, og har vedtaget en lov om at blive CO2-neutrale i 2050. For at bidrage til dette mål har Rockwool i sin bæredygtighedsrapport fra 2019 lovet at skære sine CO2-udledninger pr. produceret enhed ned med 70% i sine to danske fabrikker.

Det er derfor folk fra West Virginia har henvendt sig til Danmark for at presse Rockwool til at leve op til sine egne standarder – også på den anden side af Atlanten. I 2019 indgav nonprofitorganisationen West Virginians for Sustainable Development en klage over Rockwools internationale forretningsmetoder hos Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark).

”Mange udenlandske virksomheder har fundet ud af, hvor komplicerede vores love er, og hvor let industrien kan slippe af sted med overgreb mod miljøet, som de ikke ville være sluppet af sted med i andre lande,” siger Anderko. ”Det er dét, vi ser her. Det er meget omhyggeligt planlagt og iscenesat af Rockwool.”

Forurening fra en fabrik ville aldrig kunne ende ude foran en folkeskole i Danmark

Signe Sand, Den Grønne Studenterbevægelse i Danmark

Mæglings- og klageinstitutionen forsøger at løse danske overskridelser af retningslinjerne fra Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD). OECD-sammenslutningen, der består af verdens rigeste lande, udsteder politiske retningslinjer og standarder for økonomisk vækst, herunder miljøstandarder. De opdagelser eller beslutninger, klagen måtte resultere i, giver ikke noget juridiske handlerum, men aktivisterne håber, at de kan belyse den manglende forbindelse mellem Rockwools erklæringer om miljøet og deres virkelige globale praksis.

Den tidligere meteorolog, Tim Ross, beskriver det at indgive klagen som ”at udtømme alle muligheder”, og fortsætter: ”Forhåbningen var, at der kunne komme et resultat, som kunne få Rockwool til at ombestemme sig, enten ved at lukke ned, eller blot ved at være mere åbne og lyttende,” siger Ross.

I 2018 opfordrede hans datter, Maura, der dengang studerede på Butler University, ham til at se nærmere på Rockwool, efter at have hørt om ”offerzonerne”, de ofte fattige samfund, der kommer til at virke som et ”hegn” mellem virksomhederne og andre nabolag. Mauras argumenter gav mening for faren, der selv var vokset op i et kulminedistrikt.

Da statens embedsmænd ikke ville lytte til ham, blev Ross én af de første lokale, der direkte henvendte sig til Danmark for at få hjælp. I januar 2019 købte Ross aktier i Rockwool for 323,95 $. Derefter indgav han et aktionærforslag, der bad Rockwool om en plan – ud over dét lovgivningsmæssige – for at begrænse skadevirkningen på børn og på miljøet. Ross rejste til det årlige aktionærmøde i Danmark i begyndelsen af 2019 med tre flag i reverset: West Virginia, USA og Danmark.

Ross siger, at han var imponeret over mødet; han kunne simpelt hen række hånden i vejret, og læse sit forslag op. Det blev ikke vedtaget, men delegationen fra West Virginia mødtes med folketingsmedlemmer og andre grupper, der anbefalede dem at indgive deres klage gennem OECD. Da West Virginians for Sustainable Development indgav klagen, var det med en bemærkning om de ”mange måneders forsøg på at bremse eller drastisk forbedre projektet gennem andre juridiske eller politiske kanaler. Nu har vi udtømt alle muligheder i USA.”

‘Den var ikke gået i Danmark’

I begyndelsen af 2020 mødtes West Virginians for Sustainable Development og Rockwool i tre virtuelle møder, organiseret af NCP Danmark. Folkene fra West Virginia prøvede at presse på for mere grønne løsninger for fabrikken, men til sidst bakkede Rockwool ud. Danske miljøforkæmpere forstod i det mindste bekymringerne. ”Forurening fra en fabrik ville aldrig kunne ende ude foran en folkeskole i Danmark,” siger Signe Sand, arkitekt fra København og medlem af Den Grønne Studenterbevægelse. ”Hvis dét, folkene fra West Virginia siger passer, ville folk blive rasende.”

En underskriftindsamling fra indbyggerne i Soissons-regionen i Frankrig, der også er foreslået som mulig placering af en Rockwoolfabrik, hævder, at Danmark ikke ønsker flere Rockwoolfabrikker i hjemlandet, fordi ”Rockwool er verdenskendt som en kraftigt forurenende virksomhed.”

I stedet for fortsatte mæglingsforsøg, vil NCP Danmark nu komme med en (ikke-bindende) erklæring om, hvorvidt Rockwool overtræder OECD’s miljøstandarder i West Virginia. Indbyggerne i West Virginia, der indgav klagen, forventer at få en tilbagemelding 31. marts.

Elin Wrzoncki, leder af afdelingen for menneskerettigheder og erhverv i det danske Institut for Menneskerettigheder, mødtes med Danzey under hendes vandring i 2019. Wrzoncki siger, at klagen og Rockwools efterfølgende afvisning af mæglingsforsøget, kunne skade Rockwools omdømme i Danmark.

”Mange investorer tager mere sociale, miljømæssige og samfundsmæssige kriterier i betragtning, når de investerer,” siger Wrzoncki. ”Det er ikke kun en retssag eller en bøde, der i realiteten kan ændre adfærden, men det afhænger alt sammen af [NCP Danmark].”

Rockwool har ikke svaret på spørgsmål om klagen eller sagt, hvorfor de afviste mæglingsforsøget. Danzey er skuffet over, at Rockwool ikke har gjort mere for at komme overens med de lokale indbyggere, sådan som de har ved en række fælles møder i Frankrig. ”Hvis Rockwool havde sagt, ’Lad os samles med en gruppe medlemmer af lokalsamfundet og lytte til deres bekymringer,’ ville det have været bedre for dem,” mener Danzey. ”Det eneste, vores lokalsamfund ønsker, er ikke at blive ødelagt.” (På sin hjemmeside fastholder Rockwool stadig, at de har været ”gennemsigtige og åbne”, ved at sætte annoncer om projektet i lokale aviser, afholde informationsmøder og sende mails til indbyggerne i Jefferson County).

Truslerne mod sundheden i lokalsamfundet afspejler også truslerne mod miljøet fra ovnen, der bliver drevet af fossile brændstoffer. Edward Collins er direktør for klimalobbyisme ved InfluenceMap, en klima-tænketank med basis i London, og han siger til In These Times og VICE World News at de virksomheder, der udleder drivhusgasser (og virksomhederne i deres forsyningskæder) er ved at tabe kampen mod den stærkere miljølovgivning i Europa – takket være EU’s klimamål – men Trump administrationens klimapolitik gik ”helt klart i den modsatte retning.”

”I USA har den intense lobbyvirksomhed fra de store selskaber ført til politisk handlingslammelse på klimaområdet,” siger Collins. ”Det kan være attraktivt for alle virksomheder, der gerne vil kunne fortsætte med business-as-usual.”

Tracy Danzey på sin veranda i Shepherdstown, West Virginia, få kilometer fra Rockwool-fabrikken. Foto: Farrah Skeiky.

Lange udsigter til en grøn løsning

Genvalget af West Virginias guvernør Jim Justice i november 2020 betyder, at staten ikke vil stramme op over for industrien i den nærmeste fremtid. Mens processen fortsætter hos OECD, erkender aktivisterne, at det ikke-bindende resultat nok ikke kommer til at ændre Rockwools planer.

Præsident Joe Bidens administration giver nyt håb – hvis EPA tager Bidens løfte alvorligt om at bruge ”den føderale regerings fulde styrke og kapacitet” til gavn for klimaet. I første omgang må det lokale miljøagentur i WVDEP holdes ansvarlige.

Wimer planlægger at genoptage forbindelsen med EPA, så snart Biden er kommet godt i gang. ”Vi håber, der kommer en roligere, mere ligefrem indstilling til tingene med den nye administration,” siger hun. ”For vi har virkelig brug for, at EPA træder i karakter og fortæller det lokale apparat, at de er nødt til at følge reglerne, og tvinge Rockwool til at skaffe sig en ny [luftkvalitets-] godkendelse.”

Håbet fra Jefferson County giver genlyd over hele landet. Biden blev valgt på en plan til 2 trillioner $ for at håndtere en ren energiforsyning og klimaretfærdighed, og tilsluttede sig Parisaftalen om klimaet på sin første arbejdsdag.

En talsmand for EPA har fortalt In These Times og VICE World News, at EPA ”gennemgår alle agenturets afgørelser under den tidligere administration for at sikre, at de beskytter den generelle helbredstilstand og miljøet.” Jane Tabb siger, at hun har ”en forsigtig forhåbning om, at EPA bliver en stærk institution.”

I mellemtiden samler de lokale indbyggere deres egne data for at kunne dokumentere den skade, Rockwoolfabrikken kan komme til at gøre. F.eks. samler en af Danzeys naboer, der er læge, hårprøver fra børn i en radius af 10 km omkring Rockwool, så de kan sammenlignes med hårprøver tre år fra nu. Det bliver støttet af West Virginia University.

Rapport fra NCP Danmark

NCP Danmark er en politisk uafhængig institution, der behandler klager over danske virksomheder, myndigheder og organisationers mulige overtrædelser af OECD’s Retningslinjer. NCP Danmark har 3. juni 2021 offentliggjort sin endelige udtalelse om sagen. Her udtaler institutionen bl.a.:

– At Rockwool ikke i tilstrækkelig grad involverede de berørte parter i sagen

– At Rockwool har reageret fornuftigt ved “at udvikle nye retningslinjer”

– At ansættelsen af et lokalt ingeniørfirma ikke udgjorde en interessekonflikt.

Du kan læse hele NCP Denmarks rapport her

+

I mellemtiden har Jefferson County Foundation startet en privat indsamling af drikkevandsprøver, så lokale brøndejere kan få data om udgangspunktet for deres vandkvalitet, før Rockwool begynder produktionen. Det er data, der betyder noget for indbyggere som Danzey, der har en søn på 9 år. Hun vil gerne sikre sig, at han ikke kommer til at vokse op i en offerzone, som hun selv gjorde.

”I West Virginia har vi fået nok af, at virksomheder kommer og gør, hvad der passer dem,” siger Danzey. ”Jeg er så træt af at høre, at befolkningstallet i West Virginia falder, med mindre der bliver gjort noget for at gøre det mere attraktivt. Det understreger den arrogante holdning om, at de ikke tænker over, hvad de gør med vores luft eller drikkevand, eller overhovedet lytter til vores behov.”

“Vi har brug for noget andet i West Virginia.”


Artiklen er bragt i samarbejde med In These Times, og er oversat af Poul Bjørn Berg for Solidaritet. Første gang udgivet her: A “Green” Product That’s Dirty To Make, and a Fight Between Danish Manufacturers and West Virginians

Om skribenten

Austyn Gaffney

Austyn Gaffney

Freelance reporter i Kentucky. Dækker landbrug, energi og klimakrisen. Har skrevet for bl.a. the Guardian, National Geographic, the New York Times og Rolling Stone. Læs mere