Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
6. maj. 2026

Et liv i kamp for fred – Mindeord for Poul Eck Sørensen

Poul Eck Sørensen var en ildsjæl i den danske fredsbevægelse

Foto: Enhedslisten Esbjerg

Poul Eck Sørensen døde søndag 3. maj efter et par dage med høj feber. Han blev 73 år.

Poul var en ildsjæl, som med en sjælden styrke og vedholdenhed kæmpede en lang og sej kamp for fred i verden. Hans hjerte bankede for fred, og han bar en urokkelig tro på, at mennesker altid kan finde bedre veje end krig og vold.

Han var en glødende tilhænger af, at konfliktløsning bliver sat på dagsordenen allerede i folkeskolen, fordi han mente, at forståelse, dialog og empati skal læres tidligt i livet. Han kæmpede for, at Folketinget – ved siden af de milliarder, der bruges på krig – også skulle prioritere midler til fredsarbejde og forskning i, hvordan konflikter kan forebygges og løses med fredelige midler gennem dialog.

Inspireret af Johan Galtungs metode arbejdede han ud fra tanken om at skabe løsninger, hvor begge parters dybere behov bliver mødt – en ægte win-win-situation.

Esbjerg Fredsbevægelse

Han var aktiv i Esbjerg Fredsbevægelse, der blev stiftet i 1980 under navnet “Esbjerg Fredskomité”. I mere end 30 år fungerede han som talsperson for bevægelsen og lagde utrætteligt alle sine kræfter i arbejdet dér, sideløbende med et bredt engagement i sociale og politiske aktiviteter.

Ligeledes var han i sine sidste mange år talsperson for freds- og konfliktløsningsgruppen i Enhedslisten. Hans sidste store bidrag til fred var hans ændringsforslag om promovering af fred til Enhedslistens årsmøde – et arbejde, der vidner om hans vedholdende engagement helt til det sidste.

For Poul hang tingene sammen. Han vidste, at militarisme stjæler fra velfærden. Derfor kæmpede han ikke kun mod krig – han kæmpede for et samfund, hvor vi prioriterer livet frem for døden, omsorg frem for ødelæggelse og fællesskabet frem for oprustningen. Som han selv sagde: “Fred er mere end fravær af krig – det er økonomisk lighed, politisk frihed, social retfærdighed og bæredygtig udvikling.”

En stor og markant personlighed

Han var samtidig et varmt og klogt menneske, der mødte andre med respekt, nærvær og forståelse. Han havde et stort hjerte, ikke kun for sin familie, men for alle mennesker omkring sig, og han formåede at sprede både håb og omsorg, hvor end han kom.

Hans liv og indsats vil blive husket som et stærkt eksempel på, hvordan én persons dedikation og medmenneskelighed kan gøre en forskel i verden.

Venstrefløjen har mistet en stor og markant personlighed. Det tomrum, han efterlader, er svært at fylde. Først når vi tænder hans ild i andre og selv bærer flammen videre uden hvile, vil hans kamp leve videre.

Æret være hans minde.

Poul Eck Sørensen. Privatfoto

Om skribenten

Lisbet Skou, Helge Ratzer, John Graversgaard & Ali Hansen

Lisbet Skou, Helge Ratzer, John Graversgaard & Ali Hansen

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER