EU får socialt ansigtsløft uden bindinger

Toppen af EU-systemet, politiske ledere fra det belgiske EU-formandskab, repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter mødtes i midten af april i den belgiske by La Hulpe til ”socialt topmøde”.

Her underskrev deltagerne tirsdag 16. april – med arbejdsgiverforeningen Business Europa og den svenske regering, som undtagelser – en erklæring, som opfordrer Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet, til at styrke inklusionen, samarbejdet og dialogen med sociale parter, herunder fagbevægelsen.

La Hulpe-erklæringen indeholder 43 punkter og skal danne grundlag for en opdatering af den såkaldte sociale sølje i EU. Og selvom den endelige aftale om en ny søjle først forventes underskrevet næste år, så udråbes resultatet allerede nu som en sejr af venstrefløjen og fagbevægelsen. 

”Jeg er glad for, at EU’s sociale topmøde slutter med en erklæring, der har klare fingeraftryk fra venstrefløjen. Ikke mindst fordi den erklæring kommer til at sætte rammerne for EU’s arbejdsmarkedspolitik for de næste fem år”, fortæller den danske EU-parlamentariker for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen. 

EU’s såkaldte søjle for sociale rettigheder blev besluttet på et EU-topmøde i Göteborg i 2017 og blev lanceret med en handlingsplan i 2021. Formålet er at bekæmpe social ulighed, arbejdsløshed og fattigdom i medlemslandene via formulering af 20 principper for beskyttelsen af sociale rettigheder og fremme af fair økonomisk vækst. Herunder ret til ligeløn, efteruddannelse og adgang til velfærdsydelser.

Overenskomster og udbudsdirektiv

I den oprindelige ”europæiske søjle for sociale rettigheder”, som blev vedtaget i 2017, gjaldt det om at sikre ligeløn, efteruddannelse og basale velfærdsrettigheder.

Nu udvides visionerne til også at imødekomme en række af fagbevægelsens mærkesager.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har skrevet under på, at de vil støtte op om retten til overenskomster via kollektive aftaler, som arbejdsmarkedets parter indgår. Samtidig understreges behovet for at tage sociale og grønne hensyn, når offentlige opgaver sendes i udbud på det private marked. Læs hele erklæringen her.

Mere konkret åbner EU’s ledere for at revidere det såkaldte udbudsdirektiv.

”Vi opfordrer til bæredygtig, offentligt udbud, inklusiv fremme af kollektive overenskomster. I dette lys kan udbudsdirektivet blive evalueret og – hvis der er behov for det – vil yderligere skridt blive taget,” står der i erklæringens punkt nummer 40.   

Det kan lyde tørt. Men en reform af netop dette EU-direktiv befinder sig allerøverst på ønskelisten hos de progressive politiske og faglige kræfter i Bruxelles.

Billigst eller bedst

Hvert år bruger medlemslandene i EU i alt omkring to billioner euro på offentlige indkøb, hvilket svarer til 14 procent af det samlede BNP i hele EU. Rammer, krav og betingelser for brugen af dette gigantiske beløb fra de offentlige kasser reguleres gennem EU’s udbudsdirektiv.

Indtil videre er pengene i overvejende grad gået til de firmaer, som har løst opgaverne eller leveret varer til den laveste pris. Men pengene bør i stedet bruges på målrettet at støtte den grønne omstilling, lave aftaler med virksomheder med overenskomst og fremme miljøvenlig produktion.

Sådan lyder budskabet fra fagforeningen UNI Europa, som organiserer service-arbejdere, og har ført en kreativ kampagne for at sætte emnet på dagsordenen.

Fagforeningen har blandt andet hængt sedler op på dørene ind til kontorerne hos medlemmerne af EU-Parlamentet i Strasbourg 15. januar i år med budskabet ”Do not fund social dumping – Do reform public procurement” (Finansier ikke social dumping – lav en reform af reglerne for offentligt udbud, red.).

”Med La Hulpe-erklæringen lover Europa-Kommissionen og Rådet endelig, at de vil fremme kollektive forhandlinger i offentlige kontrakter. Vi vil sørge for, at de omsætter det løfte til lovgivning i det næste mandat. Tiden for den billigste pris – som ikke er andet end bagsiden af ​​forværrede arbejdsforhold – i offentlige indkøb må komme til en ende”, udtaler Oliver Roethig, UNI Europas regionalsekretær, i en pressemeddelelse.

Glæde hos fagbevægelsen

Sammenslutningen for den europæiske fagbevægelse, ETUC, er også medunderskriver af erklæringen og mener, at den er med til at styrke demokratiet.   

”Lad os være stolte af vores sociale model. Det er inden for EU, vi finder nogle af de mest sammenhængende, lykkelige og produktive samfund. De lande, der klarer sig bedst med hensyn til menneskelig udvikling, gør det takket være styrken af ​​deres sociale dialog og kollektive overenskomstsystemer. Det er grundpillerne i vores demokrati”, siger generalsekretær i ETUC, Esther Lynch.

I den danske fagbevægelse er der ligeledes fokus på den nye erklæring og udbudsdirektivet. FH understreger i en analyse, at det nu er op til arbejdsmarkedets parter at sørge for, at de store ambitioner får realpolitisk betydning.

Jan Villadsen, Europapolitisk ansvarlig i 3F og formand for 3F’s Transportgruppe, siger til Solidaritet: ”I 3F ser vi alt for ofte, hvordan offentlige skattekroner bliver brugt til at finansiere social dumping. Både i byggeriet, transportsektoren og servicesektoren er der utallige eksempler på offentlige udbud, der bliver udført på dumpede løn- og arbejdsvilkår.”

Han fortsætter:

”Offentlige udbud er en central del af det inde marked i EU og involverer ofte virksomheder og arbejdstagere fra andre EU-lande. For 3F er det afgørende, at det indre marked både er fair for lønmodtagerne og fair for de virksomheder, der overholder reglerne. Derfor er det vigtigt at vi får et nyt og bedre udbudsdirektiv, så de utallige offentlige udbud på det europæiske arbejdsmarked bliver mere fair.”

Politisk alliance

På det politiske niveau er Enhedslisten allerede i fuld gang med at mobilisere flertal til at skabe forpligtende lovgivning. Man har taget initiativ til ”Den Europæiske Alliance for Offentlige Udbud”, hvor beskæftigelseskoordinatorer fra både den konservative, socialdemokratiske og grønne gruppe i parlamentet er med.

I et åbent brev bragt hos Altinget.dk formulerer alliancen fem krav. Det første lyder:

”Vi skal sikre, at offentlige udbud kun tildeles til virksomheder, der respekterer overenskomstforhandlinger og fagforeninger. Kollektive forhandlinger og social dialog er hjertet i den europæiske arbejdsmodel, og den sociale markedsøkonomi og offentlige indkøb kan være med til at fremme dette. Dette vil igen hjælpe medlemsstaterne med at opnå 80 pct. overenskomstdækning.”

Derudover ønsker politikerne, at alle led i leverandørkæden skal underskrive sociale klausuler, før en virksomhed kan vinde et offentligt udbud. Det vil sige en form for ”kædeansvar”. Netop dette ønske har tidligere været beskrevet her i Solidaritet som et af fagbevægelsens ønsker til en kommende overenskomst på det private arbejdsmarked. 

Ekspert: Optimisme uden juridiske bindinger

Trods de store ambitioner fandt begivenheden sted uden nogen nævneværdig mediedækning i Danmark. En faktor kunne være, at Danmark modsat mange andre lande valgte ikke at deltage med en minister.

En anden årsag kan være, at erklæringen ikke er juridisk bindende, og der derfor er lange udsigter til, at visionerne udmøntes i reel lovgivning.

Det vurderer Rasmus Nørlem Sørensen, EU-ekspert og europapolitisk kommentator.

”Topmøde-erklæringen er et signal, der skaber optimisme og begejstring, fordi der tages hensyn til det sociale Europa. Den kommer på et bagtæppe af demonstrationer fra utilfredse landmænd, De Gule Veste og protesterne imod Corona-nedlukninger. På den måde er det også et forsøg på at give et modsvar til den yderste højrefløj, som går frem i meningsmålingerne”, siger Rasmus Nørlem Sørensen til Solidaritet. 

”Men der er ikke tale om, at man tilføjer en egentlig social protokol i EU’s traktater. Det har ellers været et ønske fra fagbevægelsen i mange år. Principperne i den sociale søjle har nemlig ikke samme juridiske vægt i sager ved EU-Domstolen, som beskyttelsen af varernes og kapitalens frie bevægelighed i Det Indre Marked”, fortæller EU-eksperten. 

EU’s mindsteløn

Det betyder dog ikke, at principperne ikke kan få stor betydning.

Spørgsmål om hvor meget og hvordan EU blander sig i de enkelte medlemslandes nationale arbejdsmarkedslovgivning kan hurtigt få gamle konflikter til at blusse op igen.

”Direktivet om EU’s mindsteløn er jo et barn af den sociale søjle”, minder Rasmus Nørlem Sørensen om. 

Det kontroversielle direktiv blev trods dansk og svensk modstand vedtaget i 2022 med det erklærede formål at sikre fair løn til borgerne i EU. Men hele konceptet om lovbestemt mindsteløn går grundlæggende imod den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagforeningerne forhandler løn på vegne af deres medlemmer.

Den danske regering har med opbakning fra et stort flertal i Folketinget, Dansk Erhverv og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anlagt et såkaldt annullations-søgsmål ved EU-domstolen for at få kendt direktivet ugyldigt.

Der forventes en afgørelse i sagen til efteråret 2024.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.