EU svækker regler, der beskytter mennesker og miljø
470 civilsamfundsorganisationer og fagforeninger understreger over for formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen, EU-kommissærer og EU-medlemslandenes regeringer: Vores rettigheder, planet, sundhed og retfærdighed er ikke til salg
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
EU risikerer et nyt kapløb mod bunden. Under formand Ursula von der Leyen planlægger Europa-Kommissionen en hidtil uset bølge af svækkelse af regler, der beskytter sociale rettigheder, rettigheder på arbejdsmarkedet, menneskerettigheder, digitale rettigheder og miljøet. Kommissionen og medlemsstaterne kan ende med at bruge de næste fire år på at afvikle regler for virksomheder, der opererer i EU.
Regler, som skal sikre, at vi kan leve sunde og værdige liv i en retfærdig ramme, håndhæves allerede dårligt. På trods af klare advarsler bliver de nu i hidtil uset tempo trukket tilbage, svækket eller tømt for indhold.
Ni måneder inde i mandatperioden står det klart, at Kommissionens nye “hidtil usete forenklingsindsats” i virkeligheden betyder deregulering. Regler, som beskytter os mod virksomheders grådighed, som sikrer ren luft og sunde måltider til vores familier, er på skafottet.
Regler, som sikrer fair og sikre arbejdsvilkår, beskytter naturen, bekæmper diskrimination og korruption, sikrer adgang til fair finansielle produkter og forhindrer krænkelse af vores digitale privatliv – alt dette er under angreb.
Lettere for aktionærer at udbytte mennesker og planeten
Kommissionens påstand om, at det blot handler om at fjerne “overflødigt bureaukrati”, har ikke hold i virkeligheden. De hævder, at tillid til virksomheder og færre regler vil gøre EU mere “konkurrencedygtigt” og fremme “innovation”. Men EU’s historie – fra finanskrisen til Dieselgate – viser noget andet.
Årsagen til, at EU’s regler bliver skåret væk, er at det skal gøres lettere for aktionærer at udnytte mennesker og planeten. Vores beskyttelse bliver droppet til fordel for profit, og vores tillid til demokratiet svækkes.
Nye tiltag lader store virksomheders repræsentanter at sidde med ved bordet, når lovmæssige initiativer planlægges, mens aktører, der arbejder for offentlighedens interesse, bliver holdt udenfor. Mangelfulde høringsprocedurer giver yderligere fordele til virksomheder, mens civilsamfunds-organisationer risikerer at blive marginaliseret. Samtidig svækkes tilsynsmyndigheder gennem nedskæringspolitikker, der reducerer deres budgetter og personale.
Kommissionen og Rådet forsøger næsten dagligt at svække vores beskyttelse. Flere større lovforslag er blevet hastet igennem uden de nødvendige konsekvensanalyser, og det forværres ved brug af “hasteproceduren”, der ikke giver plads til demokratisk debat i Europa-Parlamentet.
Principper for udfærdigelse af lovgivning er afgørende for demokratiet. Ved at tage genveje, lukker Kommissionen kritiske stemmer ude, og genåbner love, der er et resultat af en demokratisk proces, og som dermed udtrykker et kompromis mellem politiske strømninger i EU.
Denne perfekte storm af deregulering risikerer at styrke højrepopulistiske og antidemokratiske kræfter, fremme korruption, øge uligheden, forsinke klima- og miljøindsatser og fratage lokalsamfund og arbejdere livsvigtig beskyttelse og ydelser.
“Forenkling” betyder forringelser
’Forenklingsdagsordenen’ er allerede gået for vidt:
● Virksomhedsansvar og retfærdighed er længere væk end nogensinde: Kommissionen og Rådet vil svække klimaindsatsen, miljøbeskyttelse og menneskerettigheder i forsyningskæder drastisk ved at udvande direktivet om virksomhedsansvar. Adgang til informationer om virksomheders bæredygtighed kan desuden blive undergravet gennem forsøgene på at begrænse, hvilke virksomheder, der skal udfærdige indberetninger.
● Levesteder og biodiversitet mister beskyttelse, kemikalier truer folkesundheden: Kommissionen foreslår at fjerne miljøkrav fra landbrugspolitikken, herunder beskyttelse af vådområder og tørvemoser. Samtidig angribes regler om farlige kemikalier og kosmetik, og et forslag om et omfattende forbud af evighedskemikalier (PFAS) risikerer at blive udvandet.
● Presset på forurenere lettes: Forsinkelser i krav om grøn omstilling på industrielle anlæg underminerer offentlig gennemsigtighed og krav, der skulle sikre, at store virksomheder stilles til ansvar.
● Svækkede klimamål til fordel for virksomheder: Kommissionen har med opbakning fra Rådet foreslået et klimamål for 2040, der svækker EU’s klimaarkitektur og ambitioner, der er vedtaget i klimaloven, især gennem fleksibilitetsmekanismer og brug af internationale CO2-kreditter.
● Et årti med fremskridt inden for digitale rettigheder kan blive rullet tilbage: Genåbningen af databeskyttelsesloven (GDPR) kan føre til, at personfølsomme data behandles uden beskyttelse. Angreb på rettighedsbaserede regler, såsom AI-forordningen, og den planlagte lovpakke om det digitale område, kan underminere regler, der beskytter vores digitale liv mod problemer skabt af kunstig intelligens, eller overvågning foretaget af statslige eller virksomhedsmæssige aktører.
● Kapløb mod bunden for arbejdstagere: Begrænsninger af sociale rettigheder og beskyttelse lurer i baggrunden, når et “28. regime” foreslås for at give virksomheder mulighed omgå nationale arbejdsmarkedsregler og fagforeningsrettigheder, og i stedet vælge mere lempelige EU-regler.
● Mere fattigdom: Kommissionen foreslår at flytte midler fra fattigdomsbekæmpelse til støtte af tech-virksomheder og våbenproducenter.
● Vejen til et retfærdigt samfund og til lighed smuldrer for øjnene af os: Forsøg på at trække direktivet mod diskrimination tilbage, viser at menneskerettigheder ikke er en prioritet for Europa Kommissionen (selvom det er blevet antydet, at Kommissionen klogeligt har ombestemt sig efter pres fra civilsamfundsorganisationer). I stedet ses en stigning i lovgivning og politikker, der fokuserer på overvågning, kriminalisering og militarisering af marginaliserede grupper. Det sker i en sammenhæng, hvor der i stigende grad bruges penge og udmøntes love of politikker fokuseret på kriminalisering, overvågning og militarisering.
● Finansielle reformer tilbagerullet – vejen banes for en ny krise: Bankreguleringer, som blev vedtaget efter finanskrisen 2007-2009, der skulle forhindre nye kriser, undermineres af udsættelser og undtagelser. Samtidig risikerer regler for bæredygtig finans at blive fjernet.
Beskyt rettighederne
Med disse tiltag – blot et udvalg blandt mange dereguleringsinitiativer – påstår Kommissionen, at den gør Europa mere erhvervsvenligt og internationalt konkurrencedygtigt. I virkeligheden skaber de en giftig og ulige virkelighed for arbejdstagere, familier og udsatte grupper, og en uretfærdig konkurrencesituation for ansvarlige virksomheder.
På lang sigt vil de falske påstande om, at det er for dyrt at beskytte mennesker og miljø i dag, få uoprettelige konsekvenser for vores helbred, sikkerhed, rettigheder, lighed og frihed i morgen.
I stedet for deregulering, opfordrer vi EU og nationale beslutningstagere til at beskytte og fremme de rettigheder, som er nedfældet i EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder og i internationale menneskerettighedsaftaler, til at
1. vedtage love, der styrker velfærd, arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse, antidiskrimination, retfærdighed, klima og miljø, databeskyttelse og kontrol med giftige kemikalier;
2. kræve gennemsigtighed og ansvarlighed fra virksomheder – og sikre adgang til retfærdighed for dem, der lider skade;
3. tage ansvar for de negative konsekvenser i andre regioner af EU’s aktiviteter – herunder minedrift, utilstrækkelige klimamål og brug af giftige kemikalier;
4. sikre håndhævelse og implementering af love, der beskytter offentlighedens interesse og rettigheder. Sørge for flere ressourcer til håndhævelse af digitale regler;
5. styrke beskyttelsen af civilsamfundsorganisationer, fagforeninger, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og aktivister;
6. garantere meningsfuld inddragelse af civilsamfund, fagbevægelser, berørte lokalsamfund og andre repræsentanter for offentlighedens interesse i EU’s og medlemslandenes lovgivning.
I en tid med ekstrem ulighed – økonomisk, socialt og klimamæssigt – og med udbredt demokratisk tilbagegang, overvågning, udbytning af arbejdstagere, strukturel diskrimination og omfattende menneskerettighedskrænkelser – kræver vi flere beskyttelser, ikke færre!
Se alle 470 organisationer, som støtter udtalelsen hér.
Teksten er oversat fra engelsk af Kenneth Haar.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
