3 min. læsetid

Europaparlamentet har netop vedtaget et nyt direktiv om copyright. Ophavsretsdirektivet skærper internetportaler som YouTube og Facebooks ansvar over for det indhold, som brugerne lægger op. Kritikere frygter, at det kan føre til censur.


Af Laura Kofod

»Det, man regner med nu, er, at det kommer til at ødelægge hele internettet«.

Sådan lyder den mangeårige internetaktivist Peter Kofods svar på spørgsmålet om betydningen af EUs nye direktiv om ophavsrettigheder, der netop er blevet vedtaget af Europaparlamentet.

Ophavsretsdirektivet har været på vej i mange år og skyldes ønsket om at sikre kunstnere og andre skaberes rettigheder på et internet domineret af techgiganter med åbne platforme. Men hvordan en sådan lovgivning skal udformes har fra starten været kontroversielt. Der er således blevet indsamlet mere end fem millioner underskrifter imod direktivet, tusinder har demonstreret i Tyskland – og store firmaer har ført en stærk lobby-kamp.

Det er særligt artikel 13 i det vedtagne direktiv, der giver Peter Kofod og de øvrige kritikere anledning til bekymring:

»Det er den helt store satan,« siger Peter Kofod. »Indtil nu har de store platforme, Google, Facebook med flere skullet reagere, hvis såkaldt copyrightet indhold blev anmeldt. Nu bliver de selv ansvarlige for at undersøge, hvad der uploades. Det bliver en censurmaskine uden lige«.

Der er ganske vist en række undtagelser fra de nye regler, herunder citater, satire og anmeldelser. Men i praksis er det ikke nødvendigvis så let at skelne mellem hvad som er hvad.

Kritikerne frygter derfor, at de forskellige platforme ikke vil kunne leve op til deres nye ansvar uden at indføre upload filtre, der ikke automatisk vil kunne genkende undtagelserne.

Wikipedia blev midlertidigt mørklagt i protest mod den nye lovgivning. Foto: Wiki Commons

Giganternes kamp

På den anden side glæder tilhængerne af det nye direktiv sig over vedtagelsen. Den liberale gruppe i Europaparlamentet, ALDE, beskriver direktivet som »en sejr for kreativitet over techgiganterne«, og herhjemme er direktør for KODA, den danske organisation for musikrettigheder, Anders Lassen, enig:

»For de tusinder og atter tusinder af kunstnere i Europa, der leverer en meget stor del af det indhold, som brugergenererede tjenester som blandt andre YouTube i stor stil lever af, er dagens ja en utvetydig anerkendelse af, at deres rettigheder skal respekteres«.

Selv om techgiganterne er modstandere af lovgivningen, er det dog på længere sigt ikke nødvendigvis de store, der taber på den nye lovgivning, mener Peter Kofod.

»På sigt vil det give techgiganterne mere magt,« siger internetaktivisten. »De vil have kapacitet til at indgå licensaftaler med rettighedshaverne. Små og mellemstore platforme vil ikke have en chance«.

Aftalen skal endeligt godkendes af ministrene i det Europæiske råd på deres møde den 8. april. Derefter har EUs medlemsstater to år til at implementere reglerne. Peter Kofod anser det for sandsynligt, at lovgiverne kommer til at fortryde loven:

»Det, der plejer at ske, når politikerne blander sig, er at der starter noget nyt. Man kan godt tro at der, som følge af det her, bliver lavet et helt nyt internet«.