I flygtningelejren Mazrak bor mere end 10.000 internt fordrevne yemenitter, der er drevet på flugt af borgerkrig. Saudiske bombetogter kostede i marts 2015 op mod 45 mennesker livet i lejren, og det anslås, at 100 spædbørn mister livet dagligt som resultat af konflikten. Foto: Annasofie Flamand / IRIN
10 min. læsetid

Verdens største humanitære katastrofe har i lang tid været krigen i Yemen. Våben fra EU bliver brugt i krigen, og EU støtter de kyniske våbenhandlere med milliarder af skattekroner. Danmark bidrager, selv om vi har et forsvarsforbehold – for EU’s militære projekt handler om mere end bare soldater.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Lave K Broch, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

EU’s militære projekt drejer sig ikke kun om, hvorvidt EU skal have en hær eller ej. EU’s militære projekt drejer sig om at tjene penge på andres lidelser, og det drejer sig om magt – uden hensyn til, hvordan vi får skabt en fredeligere verden.

Red Barnets hjemmeside kan man læse: “Krigen i Yemen har nu raset i fire lange år. Konflikten har bragt landet i knæ og gjort situationen for de yemenitiske børn fuldstændig desperat. Over 11 millioner piger og drenge har netop nu akut brug for hjælp. Det gør Yemen til verdens værste humanitære katastrofe.” Det er da også svært ikke at få ondt i maven, når man læser tallene for, hvordan krigen rammer børnene:

  • Hver eneste dag mister 100 spædbørn livet på grund af den katastrofale mangel på mad.
  • Hver måned dræbes eller såres 37 børn som følge af luftangreb.
  • 85.000 børn menes at være sultet ihjel siden krigens start”.

Ifølge FN har den saudiarabiske koalition begået krigsforbrydelser i Yemen. Luftangreb på beboelsesområder, bryllupper, begravelser, fængsler og sundhedsklinikker er årsag til de fleste direkte, civile tab i krigen i Yemen. Vilkårlige fængslinger og tortur har været udbredt. Voldtægt af kvinder og mænd er blevet udført af militser og officielt ansatte i De Forenede Arabiske Emirater, der er med i koalitionen med Saudi-Arabien.

Yemen og EU’s militære projekt

EU-lande eksporterer våben til de lande, der indgår i den saudiarabisk-ledede koalition – og EU støtter økonomisk og praktisk den våbenindustri, der tjener stort på, at mennesker bliver dræbt i Yemen. Det er ikke teori. Det er den rå virkelighed. Selv efter det bestialske drab af den regime-kritiske saudiarabiske journalist, Jamal Khashoggi, fortsatte EU-landet Frankrig med at sælge våben til Saudi-Arabien. Den franske præsident Macron valgte også at stå side om side med den saudiarabiske kronprins efter drabet på Khashoggi, selv om Macron kritiserede drabet. Tyskland er lidt mere forsigtig, men tysk våbenindustri sælger våben til De Forenede Arabiske Emirater, der deltager i krigen, og som har udført krigsforbrydelser.  Det tyske medie ’Deutshe Welle’ har været med til at synliggøre, at tyske våben bruges i krigen i Yemen.

Nogle EU-tilhængere plejer at påstå, at medlemsstaternes våbeneksport ikke har noget med EU at gøre. Det passer bare ikke.

‘Die Welle’ dokumenterer her, hvordan tyske våben bliver brugt i borgerkrigen i Yemen.

Forsvarsagentur styrker EU-landes våbenindustri

EU har oprettet et forsvarsagentur, der netop arbejder med at styrke våbenindustrien i EU. Forsvarsagenturet er desuden indskrevet i Lissabon-traktaten. Danmark er ikke med i EU’s forsvarsagentur på grund af det danske forsvarsforbehold, men danske skattekroner bliver alligevel sendt videre til umoralske våbenhandlere. Det skyldes, at et flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal støtte EU’s forsvarsfond. EU’s forsvarsfond blev oprettet i 2017 og har til formål at koordinere og øge de nationale bidrag til våbenforskning.

Det danske Folketing har besluttet at bruge 1,9 milliarder kr. på EU’s forsvarsfond frem til 2027, selv om Danmark har et forsvarsforbehold i EU. I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at der er tale om fifleri med det danske forsvarsforbehold. Men flertallet i Folketinget mener, at der er tale om forsknings- og industri-politik, og at det således ikke berører det område, som forsvarsforbeholdet dækker.

EU har oprettet et forsvarsagentur, der netop arbejder med at styrke våbenindustrien i EU. Forsvarsagenturet er desuden indskrevet i Lissabon-traktaten

Verdens næststørste våbeneksportør

Samlet set er EU verdens næststørste våbeneksportør, kun overgået af USA, og våbeneksport fra såvel EU som USA går til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Vi er derfor med til at skabe ufred i verden. Det er helt uacceptabelt, og vi burde slet ikke bruge skattekroner på det. En stærk våbenindustri er en hjørnesten i EU’s militære projekt, og på det område er der faktisk en vis grad af åbenhed. Det er næsten, som om der er en stolthed over de våben, som EU er i gang med at udvikle, og hvordan EU støtter våbenindustrien.

Der tales åbent om, at EU har brug for en stærk våbenindustri. Den har desuden stor indflydelse på udviklingen af EU’s militære projekt. Det viser en kortlægning af europæiske våbenfirmaers magt i EU, som researchgruppen ‘Investigate Europe’ har foretaget. Seks våbenfirmaer sad eksempelvis med i den EU-ekspertgruppe, der rådgav EU-kommissionen til at sikre milliarder af euro via Forsvarsfonden til at militarisere EU. De selvsamme våbenfirmaer modtager støtte fra EU til at forske i militære projekter.

Målet for EU er en færdigudbygget forsvarsunion i år 2025. EU tog for alvor et tigerspring mod et fælles militær for to år siden.

‘Eurofighter Typhoon’ bliver fremstillet i et samarbejde mellem forskellige europæiske våbenfirmaer som Airbus og BAE Systems. EU er samlet set verdens næststørste våbeneksportør, kun overgået af USA. Foto: Ronnie Macdonald / Wiki Commons

EU’s militærpagt PESCO skal øge og harmonisere landenes militær

11. december 2017 vedtog et flertal af EU’s medlemslande en fælles pagt og oprettede et permanent struktureret, militært samarbejde (PESCO). Kun tre EU-lande har takket nej. Det drejer sig om Storbritannien, der er på vej ud af EU, samt Danmark og Malta.

PESCO forpligter landene til ”regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne”. Herudover forpligter landene sig til en række fælles projekter, der skal harmonisere landenes militær.

Få dage efter aftalen om PESCO var underskrevet, holdt EU’s daværende udenrigsminister, Federica Mogherini, en tale i EU’s forsvarsagentur: “I dag bygger vi Den Europæiske Union af Sikkerhed og Forsvar. Det er ikke længere en plan, ikke længere en drøm – det er virkelighed. I dag har vi alle de byggesten, vi skal bruge til at bygge en sikkerheds- og forsvarsunion. Vi kan nu planlægge og udvikle vores forsvarskapaciteter sammen”

EU har også oprettet en forløber til et militært hovedkvarter, og EU har oprettet noget, der kaldes ‘kampgrupper’. Kampgrupperne har til formål at fungere som Unionens reaktionsstyrke, men har indtil videre aldrig været i kamp. Danmark er ikke med i EU’s kampgrupper, fordi vi har forsvarsforbeholdet.

Målet er en EU-hær og en forsvarsunion

Der tales også åbent om at lave en EU-hær. Både den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel ønsker en EU-hær. Den nuværende EU-kommissions-forkvinde Ursula von der Leyen har endog skrevet, at EU-hæren allerede er under opbygning, men hun gjorde det, da hun var tysk forsvarsminister, og ikke som kommende kommissionsforkvinde. Von der Leyen har – efter hun blev valgt til kommende forkvinde for EU-kommissionen – udtalt, at EU aldrig bliver til en forsvarsalliance, og at NATO er ”vores” kollektive forsvar. Von der Leyen ser dog ud til at være tilbage igen på det gamle spor i november. Ved et møde i Berlin 8. november udtalte hun, at EU må lære ”the language of power”. Hun har desuden sagt, at hun nu er klar til at arbejde for en EU-hær. Jeg har den opfattelse, at al den snak om for og imod en EU-hær er vigtig, men at den også lægger et røgslør ud over EU’s samlede militære udvikling – for målet er stadigvæk en forsvarsunion, og milliarder af skattekroner kanaliseres over til våbenindustrien.

Fra 2020 vil EU gennem forsvarsfonden bruge 500 millioner euro (ca. 3,73 milliarder kr.) på våbenforskning og 1 milliard euro (ca. 7,45 milliarder kr.) på udvikling og indkøb af våben. Derudover skal medlemsstaterne bruge endnu flere penge på denne støtte til våbenindustrien, og så er EU’s investeringsbank også begyndt at bruge penge på militære projekter. Noget, der tidligere var forbudt. Alle disse penge, som EU sender over til våbenindustrien, kunne være blevet brugt til langt bedre formål.

– Hørte jeg nogen tale om, at vi står over for store klimaudfordringer, som vi kunne have brugt pengene på? Hvad med de store velfærdsudfordringer? Og hvad med at støtte fredsmægling?

Også Den Europæiske Investeringsbank, der har hovedsæde i Luxemborg, er nu begyndt at investere i militære projekter, hvilket tidligere var forbudt. Alle de penge, som EU sender over til våbenindustrien, kunne være blevet brugt til langt bedre formål, mener Lave K. Broch. Foto: Palauenc05 / Wiki Commons

Folkebevægelsen mod EU vil en anden vej

Danmark bør gå en helt anden vej end den, som EU går ned ad. I Folkebevægelsen mod EU støtter vi et ansvarligt Danmark, der arbejder for fred i verden. Vi ser derfor gerne, at Danmark bakker op om Norges fredsmægling i flere af verdens brændpunkter. Vi vil, at Danmark tager førertrøjen på, når det gælder klimaudfordringerne, og vi støtter en bæredygtig udvikling i verden.

Forsvarsforbeholdet forhindrer ikke Danmark i at bakke op om FN’s fredsbevarende operationer, så hvis vores Folketing ønsker at bidrage til fred i verden, kan Danmark gøre det gennem FN. At give EU magt på forsvarsområdet er derimod en farlig og helt unødvendig vej at gå. På trods af at Lissabontraktaten er på over 300 sider, stiller traktaten intet krav om, at EU’s militære aktioner kun udføres, når der foreligger et klart FN-mandat, og Unionen har heller ikke taget afstand fra masseødelæggelsesvåben.

Nogle EU-tilhængere vil sikkert blive sure over, at jeg nævner EU’s manglende holdning angående masseødelæggelsesvåben. Men det er faktisk meget relevant, for Frankrig har i perioder ønsket at drøfte, hvorvidt de franske atomvåben bør opfattes som EU’s atomvåben. Det kan i givet fald betyde, at EU-borgerne skal betale for udvikling og vedligeholdelse af atomvåben. Der er selvfølgelig ingen, som véd, om det bliver vedtaget i EU, men når vi i Danmark skal forholde os til EU’s militære projekt, er vi nødt til at se mange år frem, og vi er nødt til at forholde os til, hvad de andre EU-støtter ønsker.

Vi véd også fra retssagen om Lissabontraktaten, at EU kan fjerne vetoretten inden for områder, uden vi får en ny dansk folkeafstemning. Hvis EU en dag bestemmer, at forsvarsområdet skal være overstatsligt, er der en stor risiko for, at vi ikke bliver spurgt igen. Det er derfor afgørende, at vi fastholder forsvarsforbeholdet. Jeg opfordrer alle, der er imod EU’s militære projekt, til at melde sig ind i Folkebevægelsen mod EU. Vi vinder kun, hvis vi står sammen på tværs af partipolitiske holdninger og er forberedt på en eventuel folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Ja til fred, FN og forsvarsforbeholdet – nej til EU’s militære projekt!


Lave K. Broch er cand.scient.pol., officer af reserven i Beredskabsstyrelsen og talsmand for Folkebevægelsen mod EU.