EU’s russiske energiforsyning og gaskonflikten mellem Slovakiet og Ukraine

Den nye “kolde krig” mellem Rusland og Vesten, præget af gensidige sanktioner, har afsløret sårbarheder i Europas energiforsyning. Historisk har sanktioner ofte virket som et tveægget sværd – som rammer de sanktionerende lande mindst lige så hårdt som modparten.

Europa har haft svært ved at frigøre sig fra afhængigheden af russisk gas, olie og uran. Flere EU-lande har anmodet om undtagelser fra sanktionerne for at undgå energimangel og prisstigninger.

Paradoksalt nok har også USA kæmpet med dette dilemma: Fra 2022 til 2023 fordoblede USA sin import af beriget uran fra Rusland, før præsident Joe Biden i september 2024 besluttede at stoppe importen for at undgå dobbeltmoral. Samtidig er USA begyndt at importere mere uran fra Kina, der igen har øget sin import fra Rusland. Uran, som er importeret fra Kina, kan altså godt stamme fra Rusland.

Rusland har fundet nye veje til at eksportere sine ressourcer. Gas leveret via Aserbajdsjan eller skibe fra den såkaldte “skyggeflåde” ender stadig i Europa, og regionen har været nødsaget til at importere mere flydende naturgas (LNG) fra Mellemøsten og USA. Det har medført både miljøskader og stigende energipriser.

Atomkraftens comeback og de fossile industriers profitboom

Rusland har søgt at kompensere for tabte markeder ved at investere i atomkraftværker udenlands. Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) forventes elproduktionen fra atomkraft globalt at stige med op til 150 procent frem mod 2050. Denne udvikling gavner den fossile industri, som fortsat profiterer på konflikten.

Trods sanktioner importerede Europa i 2024 hele 7 procent mere LNG fra Rusland sammenlignet med året før – hvoraf Frankrig stod for størstedelen. Samtidig har de store europæiske og amerikanske olieselskaber som Shell, BP og ExxonMobil tjent milliarder på krigen. Ifølge Global Witness tjente disse virksomheder 261 milliarder euro mellem februar 2022 og slutningen af 2023.

Gaskonflikten mellem Ukraine og Slovakiet

En af de mest akutte energipolitiske konflikter udspiller sig mellem Ukraine og Slovakiet. Ved årsskiftet 2024-2025 stoppede Ukraine transitten af russisk gas til Europa, hvilket ramte lande som Ungarn, Østrig og især Slovakiet hårdt. Transitten dækkede tidligere 5 procent af EU’s samlede gasforbrug, svarende til 14 milliarder kubikmeter årligt.

Slovakiets premierminister Robert Fico har krævet, at EU griber ind og genoptager transit-ordningen. Han beskylder Ukraine for sabotage og truer med at stoppe slovakiske el-leverancer til Ukraine samt begrænse sociale ydelser til ukrainske flygtninge. Samtidig har Fico kritiseret fortsat krig og argumenteret for øget fokus på fredsforhandlinger.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij har til gengæld anklaget Slovakiet for at handle i Ruslands interesse og skabe en “anden front” mod Ukraine. Rusland har angiveligt tilbudt Slovakiet og andre naboer som Ungarn og Tyrkiet adgang til sanktionerede gasleverancer.

Situationen illustrerer, hvordan Ruslands krig i Ukraine ikke kun påvirker klimaet og energipriserne, men også skaber dybe splittelser i Europa.

Mens krigen fortsætter, vokser presset på både EU’s energipolitik og medlemslandenes solidaritet.