Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
16. maj. 2023

Extinction Rebellion befriede jorden 12. maj

Fredag 12. maj demonstrerede Extinction Rebellion igen mod den nølende klimaindsats. Denne gang besatte demonstranterne H.C. Andersens Boulevard i Indre København, og så skred ordensmagten ind

Extinction Rebellion havde lovet det. Hvis der ikke var blevet handlet på bevægelsens krav om at omdanne 30 procent af Danmark til fri natur og sætte en stopper for pesticider i landbruget, ville de vende tilbage.

Politikerne handlede ikke. Derfor var demonstrationen den 28. april kun en forsmag på den demonstration, der fandt sted fredag 12. maj, hvor over 1.500 mennesker mødte op.

Her vendte demonstranterne tilbage, og denne gang satte de sig ned på HC Andersens Boulevard i Indre København. Modsat til demonstrationen den 28. april tolererede ordensmagten ikke, at demonstranterne besatte Københavns gader. Derfor skred politiet ind og fjernede demonstranterne.

Flere demonstranter vendte dog tilbage på gaden og lænkede sig blandt andet til demonstrationsvognen. Til sidst skred politiet til anholdelser, og klokken 2 om natten var der stadig flere demonstranter, som sad i detentionen.

Politiets fremfærd afskrækkede dog ikke den 31-årige handicaphjælper Ida Dalsgaard Nicolaisen:

“Vi sad på vejen og vendte tilbage gang på gang for at give ren besked: Regeringen har ikke styr på klima- og økokollapset. Regeringen kunne lytte til protesten og videnskaben ved at tage de første mest åbenlyse skridt for at undgå det totale kollaps. I stedet bliver protesten ryddet og over 100 borgere sigtet. På den måde afslører regeringen sig selv. Hvis de mente den grønne omstilling alvorligt, ville de komme i gang nu”, udtalte Ida Dalsgaard Nicolaisen til Extinction Rebellion.

Se billederne fra demonstrationen her. Fotos af Tiem van der Deune:

Om skribenten

Jonas Neivelt

Jonas Neivelt

Redaktør på solidaritet.dk Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER