Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
14. marts. 2021

‘FE-skandalen’ (1): En oversigt og kritisk gennemgang

1 min. læsetid

1 min. læsetid

 

’FE-skandalen’ (1): En oversigt og kritisk gennemgang

 

Oversat med tilladelse fra Electrospaces.

 

Den ​​ efterfølgende serie på tre artikler ( ”FE-skandalen” (1),(2) og (3) ) er i perioden august-december 2020 offentliggjort på det tyske website Electrospaces, der har specialiseret sig i dækning af emner som signalopklaring og sikker telekommunikation. Når artikelserien, der bygger på åbne danske kilder, er interessant, skyldes det, at man i Tyskland har haft en lignende sag, hvor den tyske udenlandsefterretningstjeneste, Bundesnachrichtendienst, BND, blev anklaget for at have overvåget tyske borgere og firmaer i samarbejde med NSA, den amerikanske signalopklaringstjeneste. De to sager sammenlignes i artikelserien og giver udover en samlet oversigt over FE-sagen et indblik i de tekniske aspekter af tjenesternes indhentningsvirksomhed. Electrospaces forholder sig skeptisk til påstande om masseaflytning af civile borgere, som man mener der ikke er hold i ud fra de tilgængelige oplysninger, mens der til gengæld er hold i andre påstande. Kritisk Revy har på den baggrund valgt at gengive serien i sin helhed og uden kommentarer og deler ikke nødvendigvis artiklernes konklusioner eller forholder sig til eventuelle skyldsspørgsmål. Redaktionen har enkelte steder, hvor det faktuelt giver mening, tilpasset artiklerne til danske forhold.

 

 

Lederen af det danske forsvars efterretningstjeneste fritaget for tjeneste efter vildledning af tilsyn

 

30. august 2020

 

Danmarks militære efterretningstjeneste (Forsvarets Efterretningstjeneste eller FE), der også er ansvarlig for signalopklaring, anklages for ulovlige aktiviteter og for med forsæt at have vildledt tilsynsrådet.

 

Efter at tilsynet (Tilsynet med Efterretningstjenesterne eller TET) modtog oplysninger fra en whistleblower, blev lederen af FE, Lars Findsen, og tre andre overordnede medarbejdere i efterretningstjenesten suspenderet.

 

Detaljer fra tilsynets tidligere rapporter viser, at der i årevis har været problemer i FE. En oversigt over det internationale samarbejde mellem FE og udenlandske partnerorganer danner baggrunden for det, der sandsynligvis gik galt for den danske tjeneste.

 

 

Tilsynets pressemeddelelse

Affæren kom frem, da det danske forsvarsministerium 24. august udsendte en kort meddelelse, hvori man skrev, at lederen af FE og to andre embedsmænd indtil videre var blevet fritaget for tjeneste. ​​ Chefen for Midt- og Sydsjællands politi, Svend Larsen, blev udpeget som fungerende chef. Noget senere blev en tredje embedsmand fritaget for tjeneste.

 

Samme dag offentliggjorde tilsynsrådet en pressemeddelelse med de uklassificerede resultater af sin undersøgelse af de forhold, der førte til Findsens tjenestefritagelse:

 

  • At FE ad flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 – i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med chefen for FE – har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

 

Det er tilsynets opfattelse, at den lovbestemte orienteringspligt er afgørende nødvendig for et funktionelt tilsyn, og at den hviler på en tillid fra lovgiverne til, at FE i alle henseender efterkommer forpligtelsen. Resultatet af disse gentagne brud på den lovbestemte orienteringspligt er, at den legalitetskontrol, som tilsynet i henhold FE-loven er pålagt at udføre, og som bidrager til legitimeringen af FEs virksomhed, ikke fungerer efter hensigten.

 

  • At der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.

 

  • At det indleverede materiale indikerer, at FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område.

 

  • At der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol.

 

  • At det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

 

  • At FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.

 

 

Problemer i tidligere rapporter

FEs uautoriserede og illegale aktiviteter, der er beskrevet i tilsynets pressemeddelelse, er imidlertid nok ikke kommet som en fuldstændig overraskelse.

 

Allerede i flere tidligere rapporter bemærkede tilsynet, af FE gennemførte et temmelig stort antal ulovlige ”rådatasøgninger”, der er det udtryk, der benyttes for aflytning, der ikke er målrettet. Ifølge årsrapporten fra 2018 sætter denne metode FE i stand til at ”få fat i meget store mængder information (adskillige hundrede millioner meddelelser om året)”.

 

I årsrapporten for 2017 skriver tilsynet:

 

”Kontrollerne viste imidlertid, at FE i fire tilfælde uberettiget har foretaget målrettet indhentning mod i Danmark hjemmehørende personer henholdsvis i 20 dage i 2014, 8 måneder i 2014-2015, 4 dage i 2016 og 17 måneder i 2016-2017. Endvidere viste tilsynets kontroller, at FE i 20 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata. Tilsynet vurderer, at nævnte uberettigede indhentninger, herunder søgninger i rådata, i alle tilfælde havde karakter af uagtsomme handlinger. Ligeledes noterer tilsynet sig, at FE siden offentliggørelsen af tilsynets årsredegørelse for 2016 har iværksat en række tiltag med henblik på at nedbringe antallet af fejl. Herunder har FE intensiveret tjenestens interne kontrol på området samt styrket og målrettet undervisningen af tjenestens medarbejdere.”

 

Med hensyn til at dele data og oplysninger både med Danmarks indenrigske sikkerhedstjeneste (Politiets Efterretningstjeneste, PET) og med udenlandske samarbejdspartnere bemærkede tilsynet:

 

”Kontrollerne viste imidlertid, at FE i få tilfælde ikke havde dokumentation for den begrundelse, som ligger til grund for den juridiske godkendelse af en videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer. Tilsynet opfordrede FE til at sikre, at der i alle tilfælde foretages

en dokumentation heraf.

 

Kontrollen viste yderligere, at FE ikke foretog logning af et udvalgt system til videregivelse af oplysninger. Tilsynet opfordrede FE til at få implementeret logning af systemet, hvilket tjenesten fik etableret inden for en kortere periode.”

 

Ransagning af arbejdsstationer

Det er også interessant, at tilsynet kontrollerer FE-ansattes individuelle computere:

 

”Inden for to sektioner i FE foretog tilsynets sekretariat kontrol af et antal tilfældigt udvalgte arbejdsstationer, herunder af drev, Outlook-mapper, eksterne lagringsenheder og fysiske dokumenter. I forbindelse med den stikprøvevise gennemgang af oplysningerne på den enkelte arbejdsstation stillede sekretariatet spørgsmål til vedkommende medarbejder om pågældendes kendskab til reglerne om behandling, herunder sletning, af oplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende personer. På forespørgsel oplyste størstedelen af medarbejderne, at de forud for kontrollen havde slettet oplysninger på deres arbejdsstationer.”

 

Som resultat af denne kontrol af individuelle arbejdsstationer i 2017 syntes der at have været et tilfælde, hvor en ”ansat behandlede oplysninger om personer, der havde ophold i Danmark, i modstrid med FEs interne retningslinjer, da den pågældende ansatte opbevarede oplysninger, som han eller hun mente ikke længere var relevant at behandle der.”

 

Bagdørssøgninger

I sin årsrapport for 2018 behandler tilsynet et interessant aspekt af samarbejdet mellem FE og den indenlandske sikkerhedstjeneste, PET. Når PET anmoder FE om at bruge tjenestens (ikke-målrettede) indsamlingssystemer for at få adgang til den fremtidige telekommunikation til og fra en person, der er bosat i Danmark, skal PET have en dommerkendelse på forhånd.

 

Det var imidlertid ”en etableret praksis”, at en dommerkendelse ikke var nødvendig, når PET bad FE om at gennemføre en søgning i rådata, der allerede var indsamlet (bemærk ligheden med de kontroversielle ”bagdørssøgninger”, som NSA gennemfører i data, som det allerede på lovlig vis har indsamlet). ​​ 

 

Efter et kritisk notat fra tilsynet i juni 2018 indvilligede PET i, at tjenesten i fremtiden ville få en dommerkendelse, før man bad FE om at gennemføre en søgning i rådata, der drejede sig om personer bosat i Danmark. Dette fordi PET ”ikke ønsker, der opstår en situation i hvilken, der kunne stilles spørgsmålstegn ved, om man har den hjemmel, der kræves for sine aktiviteter”.

 

 

Internationalt samarbejde

Selvom FE kun er en lille organisation, har tjenesten altid været en del af forskellige internationale signalopklaringsalliancer. Allerede i 1954 blev den partner på tredje niveau for NSA og som sådan medlem af den multilaterale gruppe, SIGINT Seniors Europe (SSEUR), der blev oprettet i 1982.

I 1976 tog FE initiativ til at oprette en rent europæisk signalopklaringsgruppe med kodenavnet Maximator, der omfatter Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig. FE var også del af en parallel militær efterretningsalliance, der blev dannet i tidlige 1980ere og kaldtes De fems Klub.

 

De data og den information, som Danmark bidrager med i disse multilaterale udvekslingsgrupper stammer fra de forskellige indhentningssystemer, der drives af FE. De mest synlige er tjenestens to satellitaflytningsstationer: En tæt ved Sandagergård på Amager og en i nærheden af Hjørring i Nordjylland.

 

Desuden har det danske forsvar formodentlig mobile opklaringsenheder, der kan bruges under operationer udenlands. Danske styrker var f.eks. en del af Afghanistan SIGINT Coalition (AFSC) og brugte udstyr fra DRT til indhentning af metadata for mobilsamtaler, der så blev overført til NSAs Real Time-Regional Gateway-system (RT-RG). ​​ 

 

På grundlag af dokumenter fra Snowdens afsløringer, skrev den danske avis Information i juni 2014, at Danmark højst sandsynligt samarbejder med amerikanerne om adgang til fiberoptiske kabler under NSAs paraplyprogram RAMPART-A. NSA forsynede også FE med indhentnings- og behandlingsudstyr.

 

Ifølge Information bliver data, der ”indhentes fra kabelaflytning i Danmark, filtreret for at fjerne danske data inden de overleveres til NSA. Filtrene fjerner imidlertid ikke alle danske data, eftersom dette ikke er teknisk muligt.” Dette ligner det, der skete med de data, som det tyske BND delte med NSA under operation Eikonal, der også var en del af RAMPART-A.

 

 

 

Danmark blev også nævnt i Edward Snowdens skrevne vidnesbyrd for det europæiske parlament i marts 2014, hvor han fremsatte følgende anklage:

”Resultatet er en europæisk basar, hvor et EU-medlemsland som Danmark kan give NSA adgang til et aflytningscenter på den betingelse (der ikke kan håndhæves), at NSA ikke søger efter danskere og Tyskland kan give adgang til et andet [aflytningscenter] på den betingelse, at NSA ikke søger efter tyskere.

Alligevel kan de to aflytningssteder være to punkter på det samme kabel, så NSA fanger simpelthen de tyske borgeres trafik, når denne passerer Danmark og de danske borgeres, når den passerer Tyskland, samtidig med at man opfatter det som værende helt i overensstemmelse med aftalerne.

I sidste instans handler hvert EU-lands nationale regerings spiontjenester hver for sig med lokal adgang for NSA, GCHQ, FRA og deres lige uden at have noget som helst kendskab til, hvordan deres individuelle bidrag gør et større kludetæppe af masseovervågning imod almindelige borgere muligt.”  ​​ ​​​​ 

​​ 

Man skal lægge mærke til, at denne teori ikke understøttes af originale dokumenter fra Snowdens samling. Desuden afslørede en grundig tysk undersøgelse angående de forbudte data, NSA var interesseret i i samarbejdet med BND om satellitaflytning, at NSA hovedsageligt prøvede at rette sin opmærksomhed mod forskellige europæiske regeringsorganer og tyske firmaer.

 

Dette var et brud på aftalememorandummet med tyskerne, men i almindelighed regnes det at spionere mod fremmede regeringer som værende i orden – og det viste sig, at BND gjorde nøjagtig det samme. Der er intet, der tyder på, at dette samarbejde blev brugt til overvågning af almindelige borgere.

 

 

Konklusion

Yderligere rapporter fra den danske radiokanal DR siger imidlertid, at FE skulle have delt store mængder rådata fra adgangen til et fiberoptisk kabel med NSA, ”der kunne have omfattet danske borgeres private, personlige oplysninger og kommunikation”. DR kunne ikke klarlægge om dette samarbejde med NSA var legalt eller illegalt.

 

Dette kunne være en bekræftelse på Informations rapporter fra 2014 om en fælles operation med at skaffe sig kabeladgang, men det kan også være, at FE delte (meta)data fra sin egen kabeladgang med NSA. Det antages, at FE legalt kan masseaflytte kabeltrafik, men som udlandsefterretningstjeneste, må den sikre sig, at der ikke indhentes data til og fra personer bosat i Danmark.

 

Vi ved, at både NSA og BND havde store vanskeligheder med at filtrere data fra egne borgere og personer bosat i de respektive lande, så det kan i hvert fald forventes, at FE har det samme problem, tilsyneladende ikke tog sig særligt af det og bevidst vildledte tilsynet om omfanget af dette problem.

 

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, har bekendtgjort, at der skal foretages en undersøgelse af FEs ulovlige aktiviteter.

 

Links og kilder

- Information: Når man samarbejder med NSA om masseovervågning, er det langtfra risikofrit (12. sept., 2020)

- The Local: Danish intelligence scandal related data sharing with US agency, according to media (28. august, 2020)

- The Register: The Viking Snowden: Denmark spy chief 'relieved of duty' after whistleblower reveals illegal snooping on citizens (25. august, 2020)

- BBC: Danish military intelligence head Lars Findsen suspended (24. august, 2020)

- Information: German disclosure raises questions about Danish NSA-partnership (20. oktober, 2014)

- Information: NSA ‘third party’ partners tap the Internet backbone in global surveillance program 19. juni, 2014)

- English homepage of the Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

​​ 

 

 

 

​​ 

 

 

 

 

 

Om skribenten

Electrospaces

Electrospaces

Læs mere