Fem brikker til hverdagens ukrainske puslespil

Natten til 31. marts fortsatte de russiske besættere med at foretage raket- og droneangreb på energisystemet i Ukraine.

Det ser i høj grad ud, som om den russiske besættelseshær har sat sig selv som mål at afbryde strømmen til de vigtigste byer bag fronten i Ukraine, hvilket gør virksomhedernes funktion og livet for almindelige mennesker i dem umuligt og uudholdeligt.

Det nationale energifirma UkrEnergo bemærker, at stærkstrømsledninger i den sydlige region i Ukraine er et mål for angreb.

Bombardementerne fortsætter

I Odesa – en af de største byer i Ukraine – fortsætter daglige bombardementer, der leder til afbrydelser af elektricitetsforsyningen og i vandforsyningen. Befolkningen må 5-6 gange i døgnet gå ned i beskyttelsesrum, eller gemme sig så langt væk de kan i korridorerne i deres lejlighed for at komme væk fra vinduerne og fragmenter af missiler og droner, hvis der er for langt til beskyttelsesrum i nærheden.

Der er også rapporter om angreb på energistrukturer og gasledninger i det vestlige Ukraine, omkring Lviv Oblast.

Levealderen fortsætter med at falde

I Ukraine er den gennemsnitlige levealder faldende. For mænd er den faldet fra 66,4 år til 57,3 år – for kvinder fra 76,2 år til 70,9 år. Det oplyser ministeriet for socialpolitik for Ukraine i et offentliggjort projekt for strategien for den demografiske udvikling af landet frem mod 2040.

Faldet i levealderen hænger hovedsageligt sammen med den sociale politiks elendige tilstand. Der mangler medicinsk behandling af god kvalitet.  Befolkningens almindelige livsgrundlag kollapser, og der er en ufattelig stigning i fattigdommen som følge af krigen og Zelenskij-regeringens neoliberale politik. 

Den mindste pension i Ukraine er lattelige 55 Euro (ca 400 kr.) Minimumslønnen er 165 euro (ca. 1200 kr.), om måneden, og det er før skat – selvom skatten er lav. Antallet af fødsler er faldende. I 2012 – altså før krigen – var den også lav, 1,5. Så faldt den til 1,2 i 2022, og nu er den omkring 1 barn pr. kvinde i fødedygtig alder.

Præsident Zelinskij renser ud i sin nærmeste magtkreds

Præsident Zelenskijs valgperiode udløber 20. maj 2024 efter fire år.

Afslutningen af præsidentens forfatningsmæssige mandat kan komme til at virke som en katalysator for en periode af politisk turbulens.

Præsident Zelenskij foretager store udskiftninger i militærets øverste ledelse. Først blev den øverstkommanderende for den ukrainske hær Valerij Zalusjnij udskiftet. Måske fordi han med sin høje folkelige popularitet udgjorde en trussel om at konkurrere om præsidentposten med Zelenskij. Det er fortsat med pludselige afskedigelser af mange af de nærmeste medarbejdere.

Bemærkelsesværdigt er sekretæren for den nationale sikkerhed og forsvar, Aleksei Danilov gået af. Formelt og måske reelt var grunden hans udiplomatiske meninger om bl.a. Kina, som han offentligt fremsatte over for dennes repræsentant.

Sergej Scheifir, der var en af præsidentens nærmeste hjælpere – en langvarig tæt ven og eks-kompagnon med Zelenskij, som tog sig af præsidentens forretninger – er også blevet fyret.

To yderligere medarbejdere er gået af – to souschefer for ledere af præsidentens administration – Aleksej Dneprov og Andrei Smirnov.

Det ser ud til, de vanskelige tider allerede er begyndt for Zelenskijs kommando. Han forsøger at styrke sig til de kommende politiske udfordringer og uforudsigeligheder. Det betyder, at Andrej Ermak, som er leder af Zelenskijs administration, bliver styrket.

Ukrainerne joker i øvrigt med at Zelenskij simpelthen redder sine nærmeste venner og kammerater, frigør dem for deres pligter og evakuerer dem – ved at udnævne dem til ambassadører for Ukraine i forskellige lande, på god afstand af krigen og dens ubehageligheder.

Den tvungne mobilisering af mænd til hæren fortsætter

Ukraines befolkning opfatter det som meget akut, når ansatte i hærens rekrutteringstjeneste tvangsgriber mænd på gaden, i den offentlige transport eller i indkøbscentre – og fører dem til fronten i tvangsmobiliseringer. Der har den ukrainske hær ikke nok artilleri og ammunition, og den russiske besættelseshær bruger kraftige, guidede bomber til at ødelægge ukrainsk infanteri.

På gaderne i de ukrainske byer og landsbyer udbryder der hyppigere og hyppigere hårde konflikter mellem befolkningen og repræsentanter for hærens rekrutteringstjeneste, som overskrider de lovlige grænser for rekruttering af borgere til hæren

Konflikterne får stadig skarpere karakter og i de gadeslagsmål, der opstår, deltager kvinder og mødre, som ikke ønsker at miste deres mænd og sønner til hæren, uden at de bliver forsynet med moderne våben til effektivt forsvar af soldaternes liv.

Manglen på moderne våben og ammunition er stadig kritisk

I vestlige medier bliver hjælpen til Ukraine opreklameret som støtte til at afvise en stærk imperialistisk magts væbnede aggression mod et halvkolonialt land. Dette er desværre ofte mere ønsketænkning end realiteter.

Krigen har nu varet mere end to år, og på trods af alle forsyninger, som bliver pustet op i vestlige aviser, er Ukraine betydeligt bagud i forhold til aggressoren i vigtige grene af militæret. Ikke mindst artilleri og luftvåben. Den russiske hær afskyder 5-7 gange flere artillerigranater end den ukrainske hær, og en lignende situation, eller endda værre er i forhold til militære flyvninger.

For øjeblikket er hjælpen fra USA praktisk taget frosset ned, og kongressen i USA har allerede i omkring fire måneder uden resultater forsøgt at stemme om en hjælpepakke til Ukraine.

”USA har i den seneste tid ikke givet Ukraine taktiske ballistiske raketter af typen ATACMS, med længere rækkevide, og de findes ikke i Ukraine” erklærer præsident Zelenskij.

Tysklands forbundskansler Olaf Scholz nægter stædigt at levere Ukraine langtrækkende raketter af typen ”Taurus”, der kan beskyde den russiske hær i baglandet i de besatte dele af Ukraine.

”I stedet for at skrotte forældede våben eller give dem til andre lande, giver vi dem til den ukrainske hær”, siger forsvarsministeren for Frankrig, Sebastien Lecorno.

Med andre ord ser vi nu hvordan der ikke sker en forøgelse af leverancerne af våben til Ukraine fra de vestlige lande og at det ikke udvikler sig. Der er ligesom før meget snak, men ikke moderne våben. Og det finder sted i dette kritiske øjeblik for Ukraine i krigen, hvor den store ukrainske by Kharkiv er i fare, og hvor økonomien i Ukraine bliver ødelagt yderligere.

Det efterlader det indtryk, at Vesten er interesseret i en forlængelse og begrænsning af krigen udelukkende til Ukraines territorium. Men det er umuligt at vinde krigen udelukkende gennem forsvar og snak i de vestlige medier

Derfor er det befolkningen i Ukraine, der er det største offer i denne langtrukne krig, som bringer ukrainerne nød, sorg og død.