Et spark i den liberalistiske løgsovs

Af Stig Hegn

Det var et spark i den liberalistiske løgsovs, vi fik med Per Bregengaards pixibog til 8. marts, kvindernes internationale kampdag. BNP er den borgerlige nationaløkonomis hjerteblod, men hvad den tjener til, står klart: salg af slik bidrager til BNP, men skoletandpleje er en offentlig ydelse, der trækker den anden vej.

Med kvindearbejde er det samme snak: rengøring, der giver ISS profit, tæller med i BNP, men det tæller ikke, hvis kvinder svinger kluden hjemme. Det er Bregengaards udgangspunkt, når han redegør for »Et feministisk blik på økonomi«. Vi skal videre, siger han, end ligeløn og ligestilling, der kan være godt nok, men frem til den fælles kamp mod den borgerlige økonomiske opfattelse – den kamp han kalder feministisk, men som ikke er afhængig af køn.

I afsnit 2 spidder han den liberale økonomis menneskesyn og liberalismens teoretiker, Adam Smith. Det grundlæggende er menneskets egennytte, men som Bregengaard siger, ville den store økonom være slet stillet uden sin uegennyttige mor, der lavede mad til ham.

I et historisk tilbageblik fremfører Bregengaard, at modstanden mod atomkraft i 1960’erne og frem førte frem til den vindmølleindustri, vi praler sådan af i dag. Tilsvarende peger han på Enhedslistens kampkrav om 30 timers arbejdsuge med konsekvenser både teknologisk og forbrugsmæssigt. I sidste afsnit fremfører han de mange krav, Enhedslisten har til et økosocialistisk samfund, set fra et feministisk synspunkt.

Per Bregengaard: »Et feministisk blik på økonomi«
90 sider, 40 kr. Køb her.