Finansministeren dæmper forventninger til næste års finanslov

Hvis der var eufori i luften, da regeringen og dens støttepartier i sommer blev enige om det såkaldte forståelsespapir »Retfærdig retning«, er det nu blevet efterår og euforien har lagt sig.

Finansminister Nicolai Wammen (S) forbereder således De Radikale, SF og Enhedslisten på, at de må slække på deres krav til den kommende finanslov. For nok blev partierne ved den lejlighed enige om retningen, men ikke om hvordan og hvornår de når i mål.

»Forhandlingsreserven på 2,1 milliarder kroner kan ikke levere på alle ønskerne, som partierne er kommet med,« sagde Nicolai Wammen, da han onsdag præsenterede regeringens forslag til næste års finanslov, som har fået titlen »Velfærd først – tryghed, tillid og en grøn fremtid«.

Den omtalte forhandlingsreserve er den pose penge i finanslovsforslaget, som der endnu ikke er disponeret over, fordi den skal bruges til at imødekomme de tre støttepartiers ønsker under de kommende forhandlinger. Selv skriver finansministeren, at milliarderne kan bruges på en række områder, nemlig velfærd, minimumsnormeringer, uddannelse, grøn omstilling og kultur. Men vil støttepartierne have andet, og ikke mindst mere, må de prioritere deres ønsker – eller finde alternative steder hvorfra pengene kan komme.

»Vil man bruge flere penge, må man komme med forslag til finansiering,« sagde finansministeren på et pressemøde i Finansministeriet. »Men vi mener også, at den forhandlingsramme, vi har lagt frem, er fornuftig«.

Dermed fulgte finansministeren i statsminister Mette Frederiksens (S) fodspor. Statsministeren brugte tirsdag sin åbningstale til at tale forventningerne ned. Ting tager tid, formanede Mette Frederiksen.

»Vi vil meget ærligt sige til danskerne, at vi tager nogle vigtige skridt på vejen, men der er stadig et godt stykke, før vi kan sige, at vi er i mål,« lød forklaringen fra Nicolai Wammen.

Velfærdsløft for 5,4 mia. kr.

I forslaget til finansloven prioriterer regeringen et samlet løft til velfærden på 5,4 milliarder kroner i 2020. Heraf afsætter regeringen 300 millioner kroner i 2020, der gør det muligt at ansætte flere sygeplejersker på hospitalerne. På uddannelsesområdet bliver omprioriteringsbidraget annulleret. 

Samtidig vil regeringen styrke »trygheden og tilliden« og afsætter derfor henholdsvis 1,2 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden og 1,5 milliarder kroner til skattevæsenet i 2020. 

Finansieringen kommer blandt andet fra tilbagerulning af lempelser af bo- og gaveafgiften, fastholdelse af skatten på fri telefon samt en forhøjelse af tobaksafgiften.

Regeringen forhøjer også afgifterne på bæreposer og engangsservice. Da regeringen også afsætter én milliard kroner til ny grøn forskning, øger den øremærkede grønne udviklingsbistand med 600 millioner kroner og forlænger de lave afgifter på strøm til elbiler, tager regeringen dermed de første skridt i retning af en grønnere fremtid. 

Men det er slet ikke nok, lyder det fra støttepartierne som blandt andet peger på, at de 600 millioner kroner hentes fra den almindelige udviklingsbistand.

»Der skal findes flere penge, hvis vi for alvor skal kunne imødekomme folkekravet om minimumsnormeringer og i gang med at nå vores ambitiøse klimamålsætning allerede fra næste år,« siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr. »SF vil finde en socialt retfærdig finansiering til at øge ambitionsniveauet endnu mere. Det er klart, vi kan ikke nå hele vejen allerede næste år, men vi skal godt i gang«. 

SF foreslår således, at der højest skal være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Før folketingsvalget regnede tænketanken Kraka på, hvor meget det vil koste at indføre minimumsnormeringer i landets børnehaver og vuggestuer. Den gang lød det, at indførelsen af normeringerne ville koste to milliarder kroner, men at dette tal vil stige, fordi der i de kommende år kommer flere børn i daginstitutionsalderen. Bliver SF’s krav indført, har Kraka derfor regnet sig frem til, at udgifterne til pædagoger vil blive 4,4 milliarder kroner højere i 2025 sammenlignet med i dag.

»Uacceptabelt«

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, går endnu videre og kalder finanslovsforslaget for »uacceptabelt«.

»Den første finanslov skal kunne mærkes på velfærden og måles på klimaregnskabet,« siger Pernille Skipper. »Der skal være penge til minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling. Det vil ikke blive virkeligheden med det forslag, regeringen har fremlagt, og det er selvfølgelig uacceptabelt for Enhedslisten«.

Liste Ø har på forhånd tre hovedkrav: Der skal ske et akut løft af psykiatrien, det skal være billigere at tage bus og tog, og syge skal ikke parkeres på kontanthjælp. Og så er det stadig en bunden opgave at få afsat penge til minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer.

For Enhedslisten er det en rød linje, hvis uligheden stiger, og dermed er der lukket for de arbejdsudbudsreformer, som har domineret dansk politik det seneste årti.

De Radikales gruppeformand Morten Østergaard sammenligner på Twitter finanslovsudspillet med en klar suppe:

»Socialdemokraternes finanslovsudspil er en gryde klar suppe uden kødboller og grønt. Duften af boullion er god nok. Blusset er varmt, så den kan reddes. Men der skal godt nok både et skud vitaminer og nogle proteiner i, hvis det er noget, vi skal leve af i fremtiden«.

Selv om der nu følger en længere periode med forhandlinger i Finansministeriet, som formentlig vil resultere i højspændte møder, er forventningen dog stadig, at regeringen i løbet af november kan blive enig med sine støttepartier om næste års finanslov.