Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
31. oktober. 2019

Flere briter vil have danske pas grundet Brexit

På blot to år er antallet af briter, som søger dansk statsborgerskab, gået fra 41 til 480.

‘Brexit’. Street art af Banksy.

På blot to år er antallet af briter, som søger dansk statsborgerskab, gået fra 41 til 480 personer. »Hvis det var en lignende stigning fra Pakistan eller Tyrkiet, ville der jo nok være oprør, men i det her tilfælde er det bare positivt, at der ikke er« lyder det fra Enhedslisten.


Af Kim Kristensen

Mens forhandlingerne om Storbritanniens udmelding af EU trækker ud, hamstrer briterne danske pas som aldrig før.

Hvor blot 41 ud af i alt 2132 ansøgere på lovforslaget om indfødsret i foråret 2017 var britiske statsborgere, afslører den såkaldte ‘nationalitetsliste’, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) netop har sendt til Folketingets indfødsretsudvalg, at tallet dette efterår er steget til 480 ud af 3566. »Det er jo udtryk for, at mange britiske statsborgere fortsat ønsker at være statsborgere i et EU-land, og der har vi jo i Danmark heldigvis regler om dobbelt statsborgerskab,« siger Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, med henvisning til, at Danmark siden 2015 netop har accepteret dobbelt statsborgerskab. »Hvis det var en lignende stigning fra Pakistan eller Tyrkiet ville der jo nok være oprør, men i det her tilfælde er det bare positivt, at der ikke er noget oprør. Der er nogle mennesker som faktisk får mulighed for et dobbelt statsborgerskab, hvilket netop var ønsket«.

Stigningen dækker dog over, at folketingsvalget også resulterede i, at daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lovforslag ikke nåede at blive behandlet. I stedet er de personer, der var omfattet af det bortfaldne lovforslag, omfattet af Mattias Tesfaye nye lovforslag. På Inger Støjbergs lovforslag i foråret stammede 172 ud af de 1448 ansøgere fra Storbritannien

Anført af premierminister Boris Johnson fortsætter kaosset omkring Brexit i Storbrittanien. Det kan være en del af forklaringen på, at et stigende antal britiske statsborgere nu søger om dansk statsborgerskab.

Fra Rusland til UK

Hvor den største gruppe ansøgere i foråret 2017 kom fra Rusland – nemlig 127 – udgør briterne i dag den største nationalitetsgruppe. Den næststørste gruppe på 307 udgøres i dag af statsløse, og tyskere udgør nu med 243 ansøgere den tredjestørste nationalitetsgruppe.

De mange britiske ansøgninger følger en tendens, som er blevet registreret i en række europæiske lande siden briternes Brexit-afstemning i 2016. Mange lande oplever, at stadigt flere briter enten vil skifte nationalitet, eller søger om dobbelt statsborgerskab. Tyskland, Sverige, Irland, Belgien og Frankrig er sammen med Danmark blandt briternes foretrukne lande at søge statsborgskab i. Alene Irland havde i 2018 flere end 8400 ansøgninger om måneden fra briter, der søgte irsk statsborgerskab. Briter født i Nordirland har en særlig status, fordi de ifølge fredsaftalen for den nordirske konflikt, frit kan vælge mellem irsk og britisk statsborgerskab.

Danmark har sammen med de øvrige EU-medlemsstater arbejdet for at få en udtrædelsesaftale på plads med Storbritannien. Udtrædelsesaftalen skal blandt andet sikre, at britiske statsborgere, der inden Brexit har været lovligt bosat i EU gennem unionens regler om fri bevægelighed, fortsat kan opholde sig i Unionen efter udtrædelsestidspunktet på vilkår, der overordnet svarer til dem, som de har i dag.

For at udtrædelsesaftalen kan træde i kraft og få virkning, når Storbritannien udtræder af EU, skal udtrædelsesaftalen godkendes af både det britiske parlament og EU-Parlamentet. Hvis udtrædelsesaftalen ikke godkendes træder bestemmelserne i udtrædelsesaftalen vedrørende britiske statsborgere i Danmark og resten af EU ikke i kraft. Det er det, der bliver kaldt for et no deal-scenarie. Når Storbritannien udtræder af EU, vil britiske statsborgere under alle omstændigheder ikke længere være unionsborgere.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER