5 min. læsetid

Viviana Ferreras beskriver i billeder og tekst den gradvist forværrede situation for flygtninge, der sidder fast i serbiske lejre.

Oversat af Magnus Esmark


Serbien og Kroatien ligner muligvis konkurrenter, men udgør til sammen en vigtig grænse for EU mod syd i den nuværende flygtningesituation. For et par år siden blev Bosnien optaget på listen over potentielle kandidatlande til EU, og flygtninge fandt her en ny vej gennem landets bjerge, som også en række frivilligt drevne organisationer har dokumenteret.

Lejre sat i system

Siden barakkerne i Beograd – hvor et stort antal mennesker boede uformelt – blev lukket, har Serbien intensiveret undertrykkelsen. Dette er sket, efter den serbiske stat har fundet penge til finansiering af et mere formaliseret lejrsystem.

Den indsats er forøget efter indførslen af det såkaldte Kommissariat (KIRS), der er en slags kombineret politistyrke og socialarbejdere, som har ansvar for lejradministrationen. Det har været med til at gøre situationen kompliceret. Særligt de tilstedeværende NGO’er er blevet meget lydige over for regeringens krav. Ikke desto mindre er mange flygtninge valgt at rykke ind i skovene på egen hånd, uden om systemet, og mange mennesker har tilsvarende valgt at involvere sig i frivilligt hjælpearbejde. Ingen ønsker at blive i Serbien, og folk gør alt, hvad de kan for at forlade livet i lejrene. Det bliver dog tiltagende svært at gøre via det etablerede lejrsystem.

Regeringerne i landene tager stadig flere skridt i retning af autoritært styre, og har blandt andet givet asylsøgere og migranter forbud mod at færdes frit. Lokalbefolkningerne ønsker generelt ikke at vide noget om situationen. Ligesom romaerne bliver flygtningene totalt ekskluderet fra det omkringliggende samfund. Det gør blandt andet, at de ikke har mulighed for at organisere sig og kræve, at deres basale menneskerettigheder overholdes, da hele deres liv drejer som blot at overleve. Ikke desto mindre udviser flygtningene imponerende styrke, humor og mod, på trods af den virkelighed, de står over for.

Klik på billederne for højere opløsning. Solidaritet advarer om enkelte ubehagelige billeder.

Tvangsflytning og lejrlukning

Lige nu er den største trussel for flygtninge og migranter i området lukningen af de formaliserede lejre i Serbien og Bosnien. Vinteren over har politiet gennem daglige, mere eller mindre hemmeligholdte aktioner tvangsflyttet flygtninge til ugæstfri områder. Selv nære venner og familier er blevet splittet fra hinanden på denne måde, hvilket har haft store menneskelige omkostninger. Corona-virussen har gjort det politisk muligt for regeringen at sætte hæren ind. Området har gennem lang tid undergået en militarisering, men er nu nået et nyt stadie i den proces. Den hvide, europæiske del af befolkningen mærker dog ikke noget til den proces. Folkemordet i Aleppo og de mennesker, det har tvunget på flugt, har sammen med uansvarlige udmeldinger fra forskellige regeringer, skabt dette rædselsfulde .

“Lige nu er den største trussel for flygtninge og migranter i området lukningen af de formaliserede lejre i Serbien og Bosnien. Vinteren over har politiet gennem daglige, mere eller mindre hemmeligholdte aktioner tvangsflyttet flygtninge til ugæstfri områder”

En anden trussel er forfølgelsen af de mennesker, der taler højt om de overgreb, der bliver begået. Politiet sætter hellere end gerne kritikere i fængsel, særligt hvis de er migranter. Så snart der er plads i fængslerne, finder politiet nogle og deponerer dem der. De hårdeste straffe bliver givet til de, de er involveret i at få folk over grænsen, og der bliver ikke gjort forskel på medmenneskesmugling og trafficking – alle straffes lige hårdt. Lige nu er det utænkeligt at krydse grænsen uden en guide, der kender lokalområdet god tog forstår dets geografi. Mange unge mennesker påtager sig denne type jobs. Det kan enten være fordi de mangler penge, men også fordi de kender Europa, og ønsker at gøre noget interessant og nyttigt. Disse drenge betaler en høj pris.

Folk angribes og trues som straf for et basalt ønske om at hjælpe andre mennesker. I denne stadig mere alvorlige situation, gør FN-organisationerne kun situationen værre ved at bakke op om lejrsystemet og grænsepolitiet – der begge udgør en barriere for menneskers mulighed for at bevæge sig frit gennem grænseområdet og ind i sikkerhed i Europa.

Klik på billederne for højere opløsning. Solidaritet advarer om enkelte ubehagelige billeder.

Rettelse 21. april: Bosnien omtaltes i artiklen som EU-land. Det er kun et potentielt kandidatland. Solidaritet beklager fejlen.


Viviana Ferreras er spansk aktivist bosat i Serbien.